Guld og Sølv

BIMETALISMEN SOM VERDENSYSTEM. 147 Værdier, der findes i Asien, Sydamerika og Størstedelen af Afrika m. m. Højt regnet kan man sætte Verdens Guld- og Sølvpenge til 1V2 a 2 pCt. af Værdiernes Totalsum. Man skulde derfor synes, at Bimetallisterne i høj Grad over- vurderer Betydningen af deres System, naar de antager, at en Foran- dring i det indbyrdes Værdiforhold mellem Guldet og Sølvet, der til- sammen andrager de 2 pCt., skal kunne modbalancere de fra mang- foldige Aarsager hidrørende relative Værdiforandringer imellem Pen- gene og alle de Poster, der tilsammen udgjør de 98 pCt. Men er det nu i det hele taget rigtigt, at Ejerne af Guldet eller Disponenterne over Guldet har høstet saa store Fordele efter Guld- møntfodens Indførelse ? Erfaringen fra alle ældre og adskillige yngre Kulturlande med ordnet Pengevæsen viser, at Renten af regulære og solidt funderede Penge- laan stadig er gaaet ned. Siden 1873 er der i Lande med effektiv Guldmøntfod som f. Ex. England og Danmark foretaget Rente- konverteringer, der uden Undtagelse har medført en formindsket Renteindtægt for Laany (lerne og Obligationsejerne. For Englands Vedkommende konverterede Goschen for faa Aar siden 3 pCt. Stats- laan til 23/4 pCt., og endda blev der samtidig vedtaget en til et senere Tidspunkt fastsat yderligere Nedsættelse til 2V2 pCt. pro Anno. Naar man taler om Guldets forøgede Kjøbeevne, og deraf drager den Slutning, at Guldkreditorernc har opnaaet særlige Fordele paa Debitorernes Bekostning, bør man tage Hensyn til den dalende Rente og de synkende Kurser paa de fleste Værdipapirer. »Kupon- klipperne« har i de senere Aar som oftest haft meget lidt at klippe. Man maa ikke glemme, at det ikke er Guldbesiddelsen i og for sig, som har Betydning for Ejeren, men derimod det Udbytte, Guld- besiddelsen sætter ham i Stand til at opnaa. Og her kommer man meget hurtig til den Slutning, at Pengemænd nu til Dags maa op- spare meget større Summer og arbejde meget mere ihærdigt end før for at gjøre deres Penge frugtbringende. Exempelvist anføres efter Allard nogle Tal fra de belgiske Kul- miners officielle Regnskaber. I Tidsrummet fra 1876—1884 fordeltes Brutto Udbyttet paa følgende Maade: til Arbejderne 56.61 pCt. til Ejerne 1,20 — til Omkostningerne 42,13 — 10*