Guld og Sølv
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1893
Forlag: Johan Møller
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 1ste Oplag.
Sider: 172
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
148
BIMETALLISMEN SOM VERDENSSYSTEM.
Disse af den belgiske Finansminister Beernaert fremførte Tal viser
et af mange Omraader, hvor Pengemændene har faaet et meget magert
Udbytte. Men noget lignende gjælder jo i Virkeligheden om Ejerne
af Driftskapitalen i de fleste Produktionsbrancher. Industrien, Ager-
bruget, Fiskeriet, Minedriften, Jernbanevæsenet, Skibsfarten og mange
andre Forretningsgrene viser saa godt som overalt et meget ringe
Overskud for den i Pengeform engagerede Kapital.
Et af de faa Omraader, paa hvilket der kan paapeges en effektiv
Fremgang over saa godt som hele Linjen, er Arbejdernes Lønnings-
forhold. Men denne Fremgang skyldes ingen Møntfods- Forandringer.
Den er en Følge af Arbejdernes fortrinlige Organisation, og den vilde
være bleven opnaaet, hvad enten vi havde baseret vort Møntvæsen
paa et eller to eller ti Metaller.
Hvis Landmændene fulgte Arbejdernes Exempel og organiserede
sig med det Formaal for Øje at skaffe Balance i deres Regnskab
gjennem Besparelser i Statsudgifterne og Nedsættelse af de paa Land-
bruget lagte direkte og indirekte Skatter, vilde de hurtig opnaa Lettelser,
som ingen Møntforandring kan skaffe dem.
8) Betalingen af Gjæld, Renter, Skatter og Afgifter vil
blive lettet ved Gjenindførelsen af den dobbelte
Møntfod.
Den i det foregaaende paapegede Vej ved Hjælp af Besparelser
i Statens Udgifter at opnaa Besparelser i den private Drift fører
sikkert til Maalet. Derimod er det meget tvivlsomt, om en Foran-
dring af Møntfoden vil gavne Debitorerne og Skatteyderne.
Hvad Renten angaar, saa er den under Guldmøntfoden ikke gaaet
højere men lavere. Rentebevægelscn er altsaa gaaet i Debitorernes
Favør.
Spørgsmaalet om Betalingen af Gjælden er blevet indgaaende
behandlet under Afsnittet: »Møntforandringens Virkninger ind ad til«,
og den der fremførte Reclegjørelse passer i alt væsentligt ogsaa paa
Debitorernes Stilling i det internationale Gjældsforholcl. Selv om en
Møntlov medførte den Virkning, at Laantagerne opnaaede en øjeblikke-
lig Fordel under Overgangen fra det gamle til det ny System, vilde
vi bagefter gjenfinde alle de gamle Vanskeligheder, tilmed efter en i
Forhold til Prisniveauets Stigning forstørret Maalestok.