Guld og Sølv

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1893

Forlag: Johan Møller

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 1ste Oplag.

Sider: 172

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
BIMETALLISMEN SOM VERDENSSYSTEM. 149 Ingen national eller international Møntfodsforandring kan udjævne nationale og internationale Uligheder, der skyldes Klimaet, den geo- grafiske Beliggenhed, Befolkningens proportionelle Tilvæxt og Tæthed, Jordbundens forskjellige Beskaffenhed, Racefortrin, Kul- og Jernminers Beliggenhed og en Mængde andre Aarsager, der behersker Konkur- renceforholdene. Hvor Klimaet er mildt og varmt og Jorden er frodig, vil der, hvad enten man regner med Sølvdollars eller Guldsovereigns, altid behøves mindre Arbejde i »Kampen for Tilværelsen« end i de Egne hvor Jorden er dækket med Sne den halve Del af Aaret, og hvor Kulden medfører Nødvendigheden af solidere Boliger og en forøget Brug af Fødemidler og Beklædningsgjenstande. Det hjælper ikke paa Balancen, naar man samtidig borttager et Lod af samme Vægt fra hver Side af Vægtskaalen. Hvis vi gjennem en Forandring af Møntfoden formindsker Pengenes Kjøbeevne, saa vil Virkningen i første Instans ganske vist være den, at alle Udgifter til Lønninger og Salærer, iberegnet Arbejdslønnen, gaar ned i samme Forhold. Men det vilde være naivt at tro, at Ministre og Lovgivere, Officerer og Embedsmænd, Præster og Lærere, Medhjælpere og Ar- bejdere efter Forandringen roligt vilde finde sig i at blive betalt med Penge, der kun var halvt saa meget værd som de Penge, de modtog før Forandringen. Alle Statens Funktionærer og alle Medhjælpere og Arbejdere i private Stillinger vilde hurtig møde frem med Krav om Tillæg og Forhøjelser svarende til Nedgangen i Pengenes Kjøbeevne. Det samme gjælder ret beset om vore Udgifter i alle mulige andre Forhold. En uimodstaaelig Reformbestræbelse vilde gjøre sig gjæl- dende inden for hver enkelt Samfundsklasse, indtil vi efterhaanden atter var naaet til de gamle, indbyrdes Vilkaar. Og saa vilde alle de gamle Klager begynde forfra. En virkelig og varig Lettelse kan kun opnaas ved Hjælp af virkelige og varige Besparelser i vore bevægelige Udgifter bl. a. paa Militærvæsenets, Alkoholforbrugets og Administrationens forskjellige Omraader. Men alle disse Besparelser kan lige saa godt gjennemføres paa det nu gjældende som paa et nyt Grundlag for Møntvæsenet.