Guld og Sølv

GULDETS FREMTID. 169 Guldets Fremtid. Det kan med nogenlunde Sikkerhed forudsiges, at den i den sidste Generation rejste Bevægelse i Favør af Guldet, vil brede sig videre. De Stater, hvis finansielle Status tillader det, vil efterhaanden adoptere Guldmøntfoden, og Guldet vil inden ret lang I id faktisk blive Basis for Verdens Møntvæsen, for saa vidt det ikke allerede er det. Men dermed er der ingenlunde opnaaet en varig Garanti mod Rystelser af det Fundament, paa hvilket Pengevæsenet hviler. Vi har i et foregaaende Afsnit set, hvorledes man i I redserne oven paa Guldlejernes Opdagelse i Amerika og Avstralien søgte at reformere Verdens Møntsystemer i Favør af Sølvet. Mænd som Chevalier og Cobden havde den Gang mistet Tilliden til Guldet, og deres Frygt var ikke ugrundet. Af de neden for gjengivne lal vil det ses, hvor foruroligende stærkt Guldproduktionen tiltog fra 1849 til 1856: 1849 £ 5,420,000 1850 - 8,890,000 1851 - 13,520,000 1852 - 27,030,000 1853 - 28,080,000 1854 - 28,280,000 1855 - 30,240,000 1856 - 32,250,000 Derefter faldt Produktionen til ca. £ 2/3/4 Mill, i 1857, ca. 24l/2 Mill, i 1858, ca. 211/2 Mill, i 1859 og ca. i83/4 Mill, i i860. Ingen kan vide, naar og hvor der opdages nye Lejer. Store Dele af Asien, Afrika, Amerika og Avstralien ligger endnu helt eller delvist uden for Kulturens Paavirkning. Vi har kun et forholdsvis ringe Kjendskab til Jordens Rigdomme, og Aarsagen til, at man siden 1873 har foretrukket Guldet, maa nærmest søges i den maaske rent tilfældige Omstændighed, at Guldproduktionen siden Begyndelsen af Halvfjerdserne har holdt sig nogenlunde konstant paa £ 20—24 Mill, aarlig, medens Sølvproduktionen trods Nedgangen i Sølvprisen er bleven forøget fra ca. £ 8 Mill, i i860 til ca. £ 32 Mill, i 1889. Hvis Opdagelsen af nye, rige Guldlejer før eller senere skulde