Guld og Sølv
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1893
Forlag: Johan Møller
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 1ste Oplag.
Sider: 172
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
170 SØLVETS FREMTID. .
medføre en tilsvarende Stigning i Guldproduktionen, vilde Guldmønt-
foden ikke yde noget Værn mod lignende Forstyrrelser som dem,
man nu har søgt at frigjøre sig for ved delvist at demonetisere
Sølvet.
Enhver Vares Ombytningsværdi paavirkes af Forholdet mellem
Tilbud og Efterspørgsel, og Guldet danner ingen Undtagelse fra
Reglen. Guldets Kjøbeevne vil dale ganske paa samme Maade som
Sølvets, hvis der i en længere Aarrække produceres voxende Kvan-
titeter samtidig med, at Produktionsomkostningerne formindskes og
Efterspørgslen aftager.
Sølvets Fremtid
Trods alle Forsøg paa at gjenindsætte Sølvet i sine gamle Rettig-
heder har Guldet i Verdens ledende Stater sejret over hele Linjen.
Der kan vel endnu rejses theoretiske Tvivl om Legaliteten af Sølvets
Detronisering i Amerika og den latinske Møntunions Stater, men prak-
tisk set har Sølvet siden Ratens Ophævelse over alt mistet sin effektive
Ligestilling med Guldet.
Det vilde dog være en Fejltagelse heraf at drage den Slutning,
at Sølvets Mission som Møntmetal er endt. Kun en mindre Del af
Verden er inddraget under den højeste Kultur. Mere end 2/3 Del af
Jordklodens Befolkning staar endnu paa et Udviklingstrin, der i en
uoverskuelig Fremtid sikrer Sølvet en fremragende Plads i Mønt-
cirkulationen.
Bank- og Kreditsystemer kan ikke bygges paa bar Bund. Bank-
noter, Cheques og Kreditbeviser cirkulerer kun med Lethed i de Lande,
der efterhaanden har arbejdet sig frem til første Plads, og i hvilke
Tilliden til Statskassens Solvens gaar Haand i Haand med Tilliden
Mand og Mand imellem.
I mindre civiliserede Samfund med tvivlsom Beskyttelse af Ejen-
domsretten, vil de ædle Metaller nu som før besørge den vigtigste
Tjeneste blandt Omsætningsmidlerne I Størstedelen af Asien og Afrika
og i over Halvdelen af Amerika*) vil Sølvet eventuelt blive Løftestang
*) Peru indfører Sølvmøntfoden fra April 1894.