Guld og Sølv

LAVE ELLER HØJE PRISER? 23 Fordobling af Møntmængden og Kreditmidlerne etc. bevarer den fulde I’ris. Den sidst nævnte Fremgangsmaade er, som det vil ses, enstydig med en Halvering af Pengenes Kjøbeevne. Man kan inddele de forskjellige Opfattelser om ovennævnte Pris- spørgsmaal i tre Hovedgrupper. Mænd som Robert Giffen, Chevalier og Mononietallisten Leroy Beaulieu holder paa, at Menneskeheden under den fremad skridende Udvikling paa de fleste Produktionsomraader staar sig bedst ved at finde sig til Rette med ned ad gaaende Priser. De betragter clet som en Fordel, at de om Verdensbefolkningens Vareforsyning konkurrerende Produktionskræfter gjennem fortsatte, lempelige Pris- reduktioner sætter et stedse større Antal af Forbrugere i Stand til at blive Konsumenter o: konsumerende Kunder. Den stadig stigende Konsum har efter deres Mening en i det hele taget gavnlig tilbage virkende Kraft paa Produktions- og Arbejdsmarkedet. Derimod ind- rømmer de, at Ejerne af den i Pengeform flydende Kapital i Perioder med ned ad gaaende Priser som oftest maa nøjes med et mindre Renteudbytte af deres udlaante Penge. I Modsætning til denne Opfattelse hævder Allard, Samuel Smith og de fleste Tilhængere af Bimetallismcn, at Menneskeheden staar sig bedst ved et højt Prisniveau, og at Omsætningshjulet svinger hurtigst og lettest ved stigende Priser. De henviser til det store Op- sving i Verdenshandelen, der fulgte oven paa Opdagelsen af de rige Guldlejer i Kalifornien og Avstralien i Slutningen af Fyrrerne og Be- gyndelsen af Halvtredserne. Rundt om paa Jordkloden blev den Gang ledige Kræfter satte i Arbejde; Udsigten til et rigt Udbytte æggede i høj Grad Foretagsomheden; den stærke Efterspørgsel efter Arbejdere bidrog til at øge Arbejdslønnen, og den højere Arbejdsløn bidrog til at styrke Konsumenternes Kjøbeevne, saaledes at Forbruget netop paa Grund af de høje Priser hævedes og bevaredes i det rette Forhold til den voxende Vareproduktion. De paastaar, at dalende Priser er ens- tydig med en stigende Fordel netop for de besiddende Klasser, der kan nyde godt af Pengenes forøgede Kjøbeevne, medens Ulysten til at anbringe og risikere Pengene i Tab bringende Entrepriser svækker Foretagelsesaanden og fylder Verden med ledige Arbejdere, hvis Fattig- dom mindsker Kjøbeevnen og derigjennem Borbruget. En tredie Gruppe er endelig af den Mening, at det i og for sig