Guld og Sølv

24 LAVE ELLER HØJE PRISER? er temmelig ligegyldigt, hvilket af de to Systemer man foretrækker, idet Priserne uden Hensyn til Theorier og Møntsystemer stedse under Ind- flydelsen af skiftende Produktions- og Omsætningsforhold vil bevæge sig i Bølgelinjer med Tendens til idelige ikke forudberegnelige, snart op ad gaaende, snart ned ad gaaende Forandringer. De er af den Mening, at langvarige Perioder med »stabile« Priser langt fra at skabe sunde Forhold tvært imod virker sløvende, slappende og søvndyssende paa alle Forretningslivets Omraader, men at paa den anden Side hyppige, pludselige og heftige Hausse- og Baissebevægelser, fremkaldte ved hensynsløse Børsspekulationer, ligeledes virker skadelig og forstyrrende. Mod den oven paa de kaliforniske Guldminers Opdagelse følgende feberagtige Opsvingsperiode i 1850 og nærmest følgende Aar frem- holder de advarende Krisen i 1857, i hvilket Aar over 7200 Huse fal- lerede alene i »de forenede Stater«. Prisfluktuationerne skal helst være tilstrækkeligt livlige til at forhindre Stilstand, men de maa ikke være saa voldsomme, at de fremkalder Kriser. I alle tre Grupper endelig findes Mænd, der er enige om, at Fore- tagsomheden uafladelig skal ægges og holdes vaagen gjennem Udsigten til legitim Handelsfortjeneste. Robert Giffen siger angaaende det her omtalte Æmne (»Essays II., Series« 54): Ved Bedømmelsen af Prisernes Betydning er det af største Vigtighed at iagttage to Ting: 1) (Det, der ses aj alle) Prisernes Højde udtrykt i Penge, 2) (Det, der er mindre synligt) disse Penges Ombytningsforhold til andre Værdier og Varer i Almindelighed. Producenten har sin Opmærksomhed henvendt paa den Pris, han opnaar for sit Salgsprodukt, men Pengenes Værdi for ham er af- hængig af det, han kan faa for dem. Uagtet denne Sandhed er selvindlysende, tages der sjældent til- børligt Hensyn til den i Diskussionen om »gode« og »daarlige« Tider. Guldets Pris steg ifølge Michel Chevalier i Perioden 1492—1858 efter Forholdet iol/2—151/.,. Men Guldets Værdi faldt samtidig efter Forholdet 4—1 eller c. 75 pCt. Opgangen i Guldets Pris ses af den Kjendsgjerning, at man i 1492 regnede 1 Pund Guld lig io1/^ Pund Sølv, medens Forholdet i 1858 var i = I5V2- Nedgangen i Guldets Værdi bevises derved, at man for et Pund