Guld og Sølv

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1893

Forlag: Johan Møller

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 1ste Oplag.

Sider: 172

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
MONOMETALLISME OG BIMETALLISME. 69 Begge Metaller har hvert for sig paa en og samme Tid været legal tender i forskjellige Lande. Tysklands Pengevæsen var indtil 1873 baseret paa Sølv, medens England, sine indiske Besiddelser und- tagne, siden 1816 har haft Guldmøntfoden. Indien indførte i 1835 paa den engelske Regjerings Foranledning Sølvmøntfoden. Det ses af det sidst nævnte Exempel, at man endog i to Dele „ af et og samme Rige samtidig har haft Guldmøntfod det ene Sted og Sølvmøntfod det andet Sted. Der er intet til Hinder for, at Lande med Guldmøntfoden ved Siden af Guldmønten ogsaa anvender Sølvpenge, og at der i Lande med Sølvmøntfod samtidig med Sølvet ogsaa cirkulerer Guldpenge. Men hvor Guldet er legal tender, kan enhver Fordringshaver forlange Betaling i Guld, og hvor Sølvet er legal tender, gjælder det samme om Sølvet. Denne Forpligtelse gjælder helt igjennem, saavel for Staten som for dens enkelte Borgere. I Forholdet til de cirkulerende Statspapirer og Seddelpenge er Staten Debitor og Papirernes og Sed- lernes Ejere Kreditorer. I Guldlandene maa derfor Staten paa An- fordring indløse sine Sedler og Gjældsforpligtelser med Guld. I Sølv- landene maa der paa Forlangende præsteres Betaling i Sølv. Dette er Principerne i Monometallismen, og Retsgrundlaget for- andres ikke, fordi man i Praxis afviger fra Reglerne. Bimetallisterne hævder, at baade Guld og Sølv uden Hensyn til det enkelte Metals forøgede eller formindskede Produktion samtidig bør være ligeberettigede som lovligt Betalingsmiddel efter et af Loven fastsat indbyrdes Værdiforhold. Dette System benævnes: »den dob- belte Møntfod.« Tilhængerne af denne Møntfod henviser til den Kjendsgjerning, at Verdens Handelsomsætning i Tidsrummet fra 1803 —1873 paa en efter deres Mening heldig og for alle Parter tilfredsstillende Maade er bleven reguleret efter det bimetallistiske Princip, uagtet saavel Guld- som Sølvproduktionen i disse 70 Aar har vist enorme Svingninger. Endvidere gjør de gjældende, at netop i dette samme Tidsrum An- vendelsen af Dampkraften og Elektriciteten i Forbindelse med utal- lige nye Opfindelser rundt om paa Jorden har skabt en kæmpemæssig Tilvæxt i Produktion og Omsætning og fremkaldt en i tidligere Tider uanet Udvikling af Trafikmidlerne. Bimetallisterne drager heraf den Slutning, at deres System i vort