Guld og Sølv

DEN FRIE UDPRÆGNING. 70 mægtigt fremad stræbende Aarhundrede har staaet sin Prøve under Forhold, der har stillet endog ualmindelige Krav til Møntvæsenet. Monometaliisterne svarer herpaa, at den dobbelte Møntfod ikke har staaet sin Prøve, idet et enkelt Lands, Tysklands, Overgang til Guldmøntfoden var tilstrækkelig til at kuldkaste hele Systemet. Den frie Udprægning. I de Lande, hvis Møntvæsen er baseret paa Guldet, kan enhver Ejer af dette Metal paa Forlangende faa det udmøntet i Landets gængse Guldpenge mod at betale en ringe Afgift, en »Slagskat«, for Ulejligheden. Der er ikke sat nogen Grændse for det Beløb, der kan fordres udmøntet. Statens avtoriserede Møntinstitutioner modtager ethvert somhelst Kvantum Guld og betaler det med et tilsvarende Beløb slaaet Mønt eller Banknoter. Sølvpenge og Skillemønt af andre Metaller som Nikkel, Kobber og Bronce, præges derimod som Regel kun for Statens Regning og i et Kvantum, der er begrændset af Omsætningens Behov. I disse Lande har man altsaa: »den frie Udprægning af Guld.« I Lande med Sølvmøntfod besørger Staten paa samme Vilkaar Udprægningen af Sølvpenge, og hvor baade Guld og Sølv er effektiv legal tender efter et af Loven fastsat indbyrdes Værdiforhold, ud- præges saavel Guldpenge som Sølvpenge (Skillemønt undtagen) i ubegrændsede Beløb efter de samme Principer. Saaledes var Stillingen indtil 1873. Sir Barbour inddeler de vig- tigere Stater i følgende for dette Aar gjældende Grupper: Stater med effektiv Guldmøntfod: Storbritanien, Avstralien, Kaplandet og Canada. Stater med effektiv Sølvmøntfod: Tyskland, Holland, Danmark, Norge, Sverig, Indien, China og Mexiko. Stater med effektiv »Dobbelt Møntfod«: Frankrig, Belgien og Sveits. Stater med nominel Guldmøntfod, men i hvilke en forceret Seddelemission faktisk beherskede Møntvæsenet og gav det sit Præg: Tyrkiet og Brasilien.