Guld og Sølv

AMERIKA. 73 forskjellige Landes Aktion og Lovgivning under den ved Sølvets Fald fremkaldte nye Situation. En efter de nu i 1893 gjældende Møntforhold foretagen Gruppering af Staterne viser følgende Resultat: Stater med den »haltende Møntfod«: Frankrig, Belgien, Italien, Sveits, Grækenland, Holland, Spanien, Tyrkiet, Japan og »De foren. Stater«. Stater med Guldmøntfod: England, Tyskland, Østrig, Portugal, Danmark, Norge, Sverig, Ægypten, Canada, Kuba og Avstralien. Stater med Sølv møntfod: Rusland, Indien, China, Mexico, Central- og Sydamerika. Indien og Rusland har i indeværende Aar standset den frie Ud- prægning af Sølvpenge for Privatregning. Amerika. Intet Steds har Nedgangen i Sølvpriserne fremkaldt en saa stærk Bevægelse for ej at sige Bestyrtelse, som i «De foren. Stater« Nord- amerika (inclus. Mexico) har i de senere Aar produceret omtrent 70 pCt. af Verdens samlede Sølvproduktion, og de amerikanske Sølv- mineejere er derfor meget stærkt interesserede i Standsningen af Søl- vets Prisfald. For at vise Minernes sande Betydning og lade de af Sølvpartiet fremførte Krav blive bedømte efter Fortjeneste har man fra modsat Side gjort opmærksom paa, at Sølvminerne sete som Samfundsaktiv ikke har nær saa stor Betydning for «De foren. Stater« som Fjerkræ- avlen. Saa meget mere forbavses man ved at se, i hvor høj Grad Lovgivningen siden 1878 har ladet sig beherske af Hensyn til det hvide Metal, der tidligere indtog en endog overordentlig beskeden Plads i den amerikanske Pengecirkulation. I Aaret 1792 vedtog »De foren. Stater« at basere deres Pengevæsen paa den dobbelte Møntfod med ligeberettiget Brug af Guld og Sølv efter Værdiforholdet: 1 Pund Guld = 15 Pund Sølv. Da man sam- tidig i Frankrig betalte 15V2 Pund Sølv for 1 Pund Guld, blev Guldet fra Amerika overført til Frankrig, hvor Sælgeren tjente Differencen: ca. 3 pCt., mellem Raterne 1—15 og 1 — 151/a.