Guld og Sølv

Forfatter: A. Peschcke Køedt

År: 1893

Forlag: Johan Møller

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 1ste Oplag.

Sider: 172

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
72 DEN HALTENDE MØNTFOD. en saa stor Maalestok, at Frankrig ikke turde paatage sig den fort- satte, ubegrændsede Udprægning af Sølv efter Værdiforholdet i —15’2- Medens der i 1872 kun blev indleveret c. 1 Mill. Francs Sølv til Udprægning i den franske Mønt, indkom der i 1873 over 173 Millioner. Ved en Ordre af 6. Septbr. 1873 blev det derefter paabudt, at Ud- prægningen af Sølv foreløbig skulde være begrændset til Fr. 200,000 daglig i Paris og Fr. 80,000 daglig i Bordeaux. ^Ved en efterfølgende Ordre af 19. Novbr 1873 blev Grændsen sat til Fr. 100,000 i Paris og Fr. 50,000 i Bordeaux, og ved en tredie Ordre af 28. Maj 1874 blev Beløbene yderligere indskrænkede til Fr. 75,000 daglig i Paris og Fr. 25,000 daglig i Bordeaux. Endelig blev der under Hensyn til ny vedtagne Bestemmelser for den latinske Møntunion den 5- Aug. 1876 udstedt en Lov, der indtil videre standsede al Udmøntning af Sølv. Siden den Tid har Frankrig ikke slaaet flere 5-Frankstykker. Sølvets Værdi i Forhold til Guldet har mistet sit faste Fodfæste, og Sølvets Pris udtrykt i Guld er som gjentagende anført efterhaanden falden fra 6o7/8 til c. 33 d. Dette svarer til en Nedgang i Raten fra i = 15V2 til i = c. 30. Uagtet Frankrig ikke officielt har opgivet sin bimetallistiske Mønt- fod, og uagtet 5-Frankstykker af Sølv fremdeles modtages i ubegrænd- set Antal som lovligt Betalingsmiddel ved alle offentlige og private Kasser, er det dog indlysende, at Sølvet ej alene inden for men ogsaa uden for Frankrig og den latinske Møntunions øvrige Stater har mistet sin Ligeberettigelse med Guldet, efter at Sølvets frie Udprægning efter Raten 1—l51/8 er bleven standset. Det herved skabte nye Forhold, ifølge hvilket Sølv er legal tender i Indlandet efter sit Paalydende, medens det i Sølvmønten indeholdte ædle Metals Salgspris er gaaet ned til omtrent Halvdelen paa det aabne Verdensmarked, har givet Anledning til en ny Betegnelse: »Den haltende Møntfod« (»l’étalon boiteux« eller »the limping standard«.) Denne haltende Møntfod gjælder altsaa nu 1 de Lande, der nomi- nelt har bibeholdt den dobbelte Møntfod, medens de ved at standse Sølvets frie Udprægning reelt har forladt den. — Uagtet disse kort fattede Forklaringer ikke gjøre Krav paa at være udtømmende, give de dog et Grundlag for Forstaaelsen af de