Guld og Sølv

FRANKRIG. 85 Sammenligningen viser: i) De store Forandringer i de to Metallers Produktion. 2) De smaa Svingninger i de to Metallers indbyrdes Værdiforhold. Den franske Mønts Virksomhed fra 1803—1873 fremgaar af føl- gende Tal, der af Hollands ansete Nationaløkonom P i e r s o n, blev frem- førte paa den internationale Møntkonference i Paris i 1881 : Periode. Udmøntningen af Francs. Guld. Sølv. 1803—20 865 Mill. 1091 Mill. i82I—47 301 — 2778 — 1848—52 448 — 543 1853 — 56 1795 — 102 — 1857—66 3516 — 55 - 1867—73 876 — 587 - Det fremgaar heraf, at Frankrig i de 9 Aar fra 1857—66 udmøn- tede mere Guld end i hele Tiden fra 1803—1856. Samtidig med at Udmøntningen af Guld ovenpaa de kaliforniske og avstralske Guld- miners Opdagelse steg efter en saa kolossal Maalestok, faldt Udmønt- ningen af Sølv til en lille Brøkdel (ca. V,, Del) af det mellem 1803 — 1856 udprægede Beløb i Sølvmønt. Den stærke Tilgang af Guld fremkaldte i Slutningen af Halvtredserne ej alene i Frankrig men og- saa i andre Lande en Guldpanik. Man frygtede for, at Verden vilde blive oversvømmet med Guld paa lignende Maade, som man i de senere Aar har argumenteret mod det hvide Metal. Det var den Gang, at den ansete franske Nationaløkonom, MichelChevalier, skrev sit, i flere Sprog oversatte, Opsigt vækkende Værk: »Om den sand- synlige Nedgang i Guldets Værdi». Chevalier gjorde opmærksom paa, at Sølvets Kjøbeevne i Forhold til Kornvarer i den første Halvdel af det 19. Aarhundrede var gaaet ned til 1/6 Del, sammenlignet med Tiden før Amerikas Opdagelse ved Kolumbus. Dette vil med andre Ord sige, at Prisen paa Kornvarer, udtrykt i Sølv, var stegen efter Forholdet 1 — 6. Samtidig udtalte Chevalier som sin Anskuelse, at en yderligere Nedgang i Sølvets Kjøbeevne ej alene var sandsynlig, men at den ogsaa inden ret lang Tid vilde gjøre sig gjældende. Desuagtet ansaa denne Forfatter Guldet for et endnu langt far- ligere Møntmetal end Sølvet. Exempelvis anførte han (S. 70), at man