Guld og Sølv
Forfatter: A. Peschcke Køedt
År: 1893
Forlag: Johan Møller
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 1ste Oplag.
Sider: 172
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
FRANKRIG.
i Japan i Følge Report af 6. Juli 1857 fra »De foren. Staters« Konsul,
paa denne Tid kunde faa et Pund Guld for ca. 3 Pund Sølv.
Samtidig med, at den franske Mønt gav 1 Pund Guld for 15V2
Pund Sølv, kunde man altsaa for det samme Kvantum Sølv faa 4—5
Gange saa meget Guld i Japan.
Chevalier foreslog (S. 137), at man skulde lade Sølvet være
Standard Værdimaaler og derimod nedsætte Guldmøntens Kurs, efter-
haanden som den forcerede Guldproduktion medførte en relativ Nedgang
i Guldets Kjøbeevne sammenlignet med Sølvets. Man kunde f. Ex. —
mente Chevalier — begynde med at nedsætte Kursen paa Tyvefrank-
Stykker til Fr. 19,50 og derefter fortsætte med Fr. 19, Fr. 18,50, Fr.
18 o. s. fr., efterhaanden som det blev nødvendigt. En lignende For-
holdsregel havde fundet Sted i Rusland og vist sig formaalstjenlig.
Ved et Edikt af 1839 havde den russiske Regjering beordret, at
alle ifølge Edikt af 1810 slaaede 10 og 5 Rubel Guldstykker paa Grund
af indbyrdes Værdiforandringer mellem Guld og Sølv for Fremtiden
skulde gjælde resp. 10 Rubel 30 Kopeker og 5 Rubel 15 Kopeker.
Uagtet Guldstykkerne var stemplede med: »10 Rubler« og »5 Rubler«,
modtoges de efter det nye Edikts Udstedelse alle Vegne i Betaling
til den forhøjede Kurs.
Medens Chevalier vilde vedligeholde Balancen ved Hjælp af en
successive gjennemført Nedsættelse af Guldmøntens Kurs, foreslog
Professor Molinari at standse Guldets frie Udprægning, nedsætte Guld-
møntens Fingehalt og reducere Guldpengene til et Repræsentativ paa
lignende Maade som Skillemønt og Banknoter. Guld og Sedler skulde
paa Anfordring gjøres betalbare med Sølv, der herefter blev legal
tender og Værdimaaler.
Det vil af disse Meddelelser ses, at man i Halvtredserne førte en
lignende Kamp mod Guldet, som den man nu fører mod Sølvet.
Men der er den store Forskjel, at Kampen den Gang væsentlig blev
ført paa Theoriernes Omraade, medens de faktiske Forhold forblev
uforandrede. Kun Holland og Belgien lod sig skræmme til midlertidig
at opgive Guldet og indføre Sølvmøntfoden, der i 1851 blev gjældende
saavel for Moderlandet som for Kolonierne. Ellers løb Guldpaniken ud
i Sandet. Nu derimod har man realiseret Theorierne, udskudt Sølvet
og valgt Guldet som Standard Møntmetal.