Fredericia offentlige Slagtehus
Den kommunale Kødkontrols Tilblivelse og Udvikling indtil 1911

9 1889 havde de indgivet en Besværing til Byraadet og anmodet om Indførelse af Kontrol med Landslagterne. Mødet den 8de Februar i Grundejerforeningen kom til, og i Sundhedskommissionens Møde den 28. Februar toges Sagen op. Man vedtog at indstille til Byraadet at indgaa til Indenrigsministeriet med Forespørgsel, om man uanset Næringslovens Bestemmelser vilde kunne erholde Approbation paa et Reglement, hvorved det paabydes, at Kød kun maa for- handles paa Torvet efter — paa Sælgerens Bekostning — at være bleven un- derkastet Kødkontrol, og om Byraadet havde Myndighed til at træffe Bestem- melse om, hvorvidt Handel med Landprodukter kun maatte ske fra dertil indrettede Steder eller fra Vogne. Saa vagt og famlende stod man den Gang overfor hele dette store og betydningsfulde Spørgsmaal! I Juni Maaned s. A. opskræmmedes Sindene stærkt ved en i Bladene fremdragen Historie om en for uhelbredelig erklæret tuberkelsyg Ko, hvis Hud var vurderet til 9 Kr., og som en gensidig Kreaturforsikring derefter solgte til en Landslagter for 12 Kr. Den 9. September holdt Sundhedskommissionen igen Møde for at behandle Kontrolsagen, og det vedtoges at henstille til Byraadet, »om samme finder det fornødent, at der paabydes Kødkontrol, med Bemærkning, at saa- dan, hvis den skal gøre Nytte, bør være obligatorisk for alle Kødforhandlere«. indstillingen behandledes i Byraadsmødet den 16. Oktober 1889, og man var her meget betænkelig ved Sagen. Medens Slagterforeningens Andragende kun gik ud paa Kontrol med det Kød, der forhandledes paa Torvet — af Land- slagterne — og som kun burde sælges fra Vogn, medens al Husering burde forbydes, hævdede Borgmesteren som Sundhedskommissionens Formand stærkt, at Kontrollen burde omfatte alt Kød og helst være knyttet til et offentligt Slag- tehus. Da dette sidste imidlertid vilde blive for dyrt, kunde man ogsaa hjælpe sig med et Lokale i Byen. Det fortjener her at nævnes, at daværende Byraads- medlem, Vexellerer Hirsch, i Mødet foreslog som den bedste og billigste Ordning, at Kødkontrollen overdroges til den jødiske Schächter, der med By- raadets Autorisation skulde føre Tilsyn med Slagterierne. Forslaget vandt dog ingen Anklang, nærmest fordi man var bange for, at Kontrollen vilde blive for skarp og gaa for meget ud over de billigere Kødsorter, »som de fattige bruger«. Omsider enedes man om at nedsætte et Udvalg til nærmere at for- handle med Sundhedskommissionen, og hertil valgtes D’Hrr. Schultz, Valeur, Rasmussen og Honoré. Den 5. Marts 1890 vedtoges det i Byraadet at indføre Kødkontrol, og