Fredericia offentlige Slagtehus
Den kommunale Kødkontrols Tilblivelse og Udvikling indtil 1911

11 nærmere bestemt Kontrol, i hvilket Øjemed alt saadant til offentlig Forhandling bestemt Kjød skal fremstilles for Kontrollen i saa store Stykker og navnlig med Lunge, Hjerte og Lever vedhængende, at der kan finde den fornødne Besigtigelse Sted. Naar Kontrollen har fundet Kjødet tjenligt til Menneskeføde, bliver det at forsyne med Kontrolstempel, og enhver Forhandling af det om- meldte Kjød i ustemplet Stand bliver at straffe som Overtrædelse af Sundheds- vedtægten. Ved en offentlig Bekjendtgjørelse med 1 Maaneds Varsel bestem- mer Sundhedskommissionen, fra hvilken Tid denne Bestemmelse skal træde i Kraft.« Men ogsaa Slagterforeningen var imidlertid bleven bange for det Spøgel- se, den selv havde fremmanet — saaledes var det ikke ment. Man henvendte sig paany til Byraadet med Anmodning om, at Sagen maatte blive taget op til fornyet Overvejelse, og navnlig mente man, at Stemplingen af Lam og Kalve var ufor- nøden, ligesom Taksterne for de andre Dyr burde nedsættes. Endvidere øn- skede man, at der ved Kontrollen blev ansat en Slagter til at assistere Dyrlæ- gen, og at der blev indført 2 Slags Stempler. Heller ikke Landslagterne laa paa den lade Side. Den 10. April afholdt de et offentligt Møde i Fredericia for at foretage en Moddemonstration. Man hævdede lier, at Kødkontrol var ganske unødvendig, men at man iøvrigt, naar galt skulde være, var enig med Byraadet om Formen for denne. Mødets væsentligste Hensigt synes iøvrigt at have været den, at sige Bykollegerne saa mange Ubehageligheder som muligt, og i saa Henseende var Mødet ikke spildt. Andet kom der imidlertid heller ikke ud af det. Ogsaa fra anden Side kom der Betænkeligheder til Orde. I en længere Artikelrække i et af Byens Blade drog en Indsender under Mærket »Z« til Felts mod den foreslaaede Kødkontrol. Han fandt, at Indførelsen af en saadan var »at kaste en Mistænkelighedens Brand ud over Landets store Befolkning og et alt for stærkt Indgreb i den personlige Handlefrihed«. Enhver vilde nok være i Stand til selv at værne om sine Rettigheder, uden at det var nød- vendigt for det offentlige at optræde som Beskytter. Iøvrigt mente han, at det meste af det, der blev anført om Salg af daarligt Kød, kun var løs Sladder, der ikke alene var til Skade for Forhandlerne, men ogsaa for det store Pub- likum, »som maaske derved kan forledes til at finde Erstatning for Kjød og Flæsk i andre Næringsmidler paa samme Maade, som det nu faktisk er Til- fældet med Smør, der jo som bekendt for Størstedelen bliver erstattet ved en Blanding af Talg, Fedt, Olie og mulig andre Ingredienser, som gaar under