Fredericia offentlige Slagtehus
Den kommunale Kødkontrols Tilblivelse og Udvikling indtil 1911

lö kurrencen havde tvunget Dyrlægerne til at fravige den oprindelig fastsatte Takst, saaledes at der nu kun betaltes 25 Øre for et stort og 10 Øre for et lille Kreatur, og at der saas gennem Fingre med, at de paabudte Organer ikke altid medfulgte ved Kroppenes Stempling. 1 det hele taget var den eksisterende Ordning uheldig, og som et Bevis herpaa anførte Doktoren, at Slagterne, naar Dyrlægen gjorde Mine til at ville bruge Tillægsstemplerne, truede med at tage Kødet tilbage og gaa hen til Konkurrenten, en Trudsel, der som Regel — paastod Dr. Vogelius — var tilstrækkelig til at faa Dyrlægen til atter at lægge det famøse Tillægsstempel bort. Dr. Vogelius Forslag blev dog forkastet med 10 Stemmer mod 5. Heller ikke indenfor Dyrlægerne selv var der Tilfredshed med den be- sinnende Ordning. Den 26. August 1893 tilskrev Dyrlæge Christensen Sundheds- kommissionen med Forslag om, at Kontrollen skiftevis skulde besørges af de to Dyrlæger, medens den andens Stempler i den paagældende Maaned depone- redes paa Politistationen. Der blev dog intet Hensyn taget hertil, saa lidt som til et i November samme Aar fornyet Andragende, hvori Christensen stærkt beklager sig over at blive skudt til Side og hævder, at Konkurrencen har en uheldig Indflydelse paa Kontrollen. 1893 var i det hele taget et livligt Kødkontrol-Aar. 1 Byens Blade førtes en ivrig Polemik for og imod Kødkontrollen, en Polemik, der endogsaa forplantede "sig til »Jyllandsposten« i Aarhus. I Anledning af en Udtalelse af Borgmester Scharling om, at >Kødkontrol uden Slagtehus er Humbug«, skriver en Indsender, en Hr. Welsch, i Jyllandsposten for den 26. August 1893, »at det er rimeligt nok, at det er saaledes i Fredericia, hvor man lader Dyrlægerne konkurrere med hinanden som Kødkontrollører, saaledes at den, der kontrol- lerer billigst og Slagterne mest til Behag, faar disses Søgning.« En saadan Kontrol finder Hr. Welsch ikke alene umulig, men »enestaaende i alle Ver- dens Riger og Lande«. Konkurrencen maa ogsaa være bleven haardere og haardere, thi i August 1894 tager Dyrlæge Christensen det energiske Skridt at tilbyde at indbetale 900 Kr. i Kæmnerkassen aarlig, hvis han maatte blive eneberettiget til at udøve Kødkontrollen, »som Ousen mere og mere sætter mig ud af«. Et Tilbud, som der dog ikke blev taget Hensyn til. 1 Byraadsmødet den 3. Juni 1893 stillede Korpslæge Vogelius paany Forslag om Nedsættelse af et Udvalg til Undersøgelse af Kødkontrollen, men fik atter sit Forslag forkastet, denne Gang med 10 Stemmer mod 3. Først