Fredericia offentlige Slagtehus
Den kommunale Kødkontrols Tilblivelse og Udvikling indtil 1911
År: 1911
Forlag: Fredericia Centraltrykkeri
Sted: Fredericia
Sider: 77
UDK: 637.5-fre-gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
den 6. November 1895 kronedes den utrættelige Doktors Bestræbelser med
Held, og det vedtoges at nedsætte et særligt Udvalg til sammen med Sund-
hedskommissionen at overveje en Ordning af Kødkontrollen. Hertil valgtes
Dr. Vogelius, Bankdirektør Madsen og Postekspedient Jørgensen. Den 20.
Oktober 1896 afgav dette Udvalg Indstilling, og i Byraadsmødet den 4. No-
vember vedtoges denne, der gik ud paa fra 1. Januar 1897 at ansætte en
autoriset Dyrlæge til Udførelsen af Kødkontrollen efter et derom fastsat Regu-
lativ og iøvrigt assistere Sundhedskommissionen mod en aarlig Løn af 1500
Kr., stigende hvert 3die Aar indtil ialt 1800 Kr., saaledes at den Dyrlæge, der
lier beskikkedes, skulde forpligte sig til ikke at udføre nogensomhelst privat
Dyrlægepraksis og skulde underkaste sig en for ham udfærdiget Instrux.
Den 16. December ansattes Dyrlæge Christensen i dette Embede, og
dermed slutter Fredericia Kødkontrols første Afsnit. En af de værste Ulæmper,
der havde kendetegnet denne Periode, nemlig de to Dyrlægers indbyrdes Kon-
kurrenceforhold, var dog forinden bleven hævet gennem Dyrlæge Ousens Død.
Christensen var saaledes alene tilbage, idet Byens tredie Dyrlæge, Hr. Mor-
tensen, ikke ønskede at fungere som Kødkontrollør. Det fortjener at fremhæ-
ves, at Christensen gjorde, hvad han formaaede for at dygtiggøre sig til sin
Gerning, bl. a. ved i en Maaned at tage til København for at gennemgaa en
mere speciel Uddannelse. At Byen i det paagældende Tidsrum var fuldstæn-
dig uden Kødkontrol, bliver en Sag for sig.
Medens det af Dyrlægerne i Fællesskab lejede Lokale hidtil som anført
havde været i Porten til Ejendommen Danmarksgade Nr. 32, var der heri sket
Forandring samtidig med Torvets Flytning fra Danmarksgade til Købmager-
gade, der fandt Sted I. November 1895. Da Lokalet i Danmarksgade nu ikke
mere laa bekvemt for de torvesøgende, lejede Dyrlæge Christensen — Ousen
var imidlertid død — Lokale i Ejendommen, Købmagergade Nr. 46 hos Kurve-
mager Schultz. Forholdene var imidlertid her saa ubekvemme og Lokalet saa
lille, at det faktisk aldrig toges i Brug, men Stemplingen foregik rundt i Køb-
mandsgaardene, indtil det nye Kodkontrollokale, der blev lejet ved Sundheds-
kommissionens Foranstaltning, toges i Brug.
Om dette Afsnit af Kødkontrollens Historie er der gennem de ö Aar,
det varede, bleven sagt mange onde og haarde Ord, og helt uberettiget har
de jo sikkert heller ikke altid været. Ordningen var uheldig, og en virkelig
2