Fredericia offentlige Slagtehus
Den kommunale Kødkontrols Tilblivelse og Udvikling indtil 1911

27 at løse Spørgsmaalet ad privat Vej, et Forsøg, der ganske vist ikke lykkedes, men som der dog kan være Grund til at nævne her. I Byraadsmødet den 6. Februar 1896 forelaa et Andragende fra davæ- rende Byraadsmedlem, Telegrafist F. O. Jensen, paa et Konsortiums Vegne om Koncession paa Oprettelsen af et offentligt Slagtehus, der tillige skulde være Eksportslagteri. Andragendet henvistes til det om Kødkontrollens Ordning nedsatte Udvalg. Det behandledes igen i Byraadsmødet den 11. Marts s. A., hvor An- dragendet forelaa nærmere udformet. Der ansøgtes om Koncession for et Tidsrum af 30 Aar. En ca. 20,000 |-A1. stor Grund ønskedes overladt gratis mellem Kongensgade og Dronningensgade, Syd for Garnisonssygehuset, og Kommunen skulde lægge Gas-, Vand-og Kloakledninger til Grundens Grænse. Endvidere skulde der gennem Ændringer i Sundhedsvedtægten indføres Siagte- og Kontroltvang for Byslagterne og Kontroltvang for Landslagterne. Taksterne foresloges ansat for en Hest 3 Kr., for en Okse 2 Kr. 25 Øre, for Svin 1 Kr. 50 Øre, for Fedekalve 75 Øre og for Spædekalve, Lam og Faar 30 Øre. Til Eksportslagteriet skulde Taksterne være for stort Kvæg 1 Kr., for Svin 75 Øre og for Lam 15 Øre. Udgifterne til selve Slagteriet anslog Konsortiet til ca. 100,000 Kr., hvoraf man allerede disponerede over de 30,000 Kr., medens Resten ventedes tegnede som Aktier eller Andele. Sagen henvistes paany til Udvalget, der indhentede Sundhedkommis- sionens Erklæring. Denne, der blev afgiven den 17. Maj, gik ud paa, at man erkendte, »at Kødkontrol paa virksomste Maade kun kan udøves gjennem offentlige Slagtehuse, men at man tillige er af den Anskuelse, at selve Kon- trollen ikke bør være undergivet privat Entreprise«. Den 20. Juni afgav Udvalget Indstilling i Sagen, »at man ikke for Ti- den kan tilraade at bevilge Andragendet i sin nuværende Form, navnlig da man maa slutte sig til den af Sundhedscommissionen udtalte Anskuelse, at selve Kjødkontrollen ikke bør være underkastet privat Entreprise«. I Mødet den 3. Juni tiltraadte Byraadet denne Indstilling, og dermed var altsaa Andragendet afslaaet. I Aarene 1897—98 syntes det en Tid, som om Spørgsmaalet skulde blive løst gennnm et Samarbejde med Omegnens Landboere. De Hindringer, der paa den Tid lagdes i Vejen for Kreatureksporten til Tyskland, førte til