Fredericia offentlige Slagtehus
Den kommunale Kødkontrols Tilblivelse og Udvikling indtil 1911
År: 1911
Forlag: Fredericia Centraltrykkeri
Sted: Fredericia
Sider: 77
UDK: 637.5-fre-gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
Oprettelsen af Eksportslagterier rundt om i Landet, og den 1ste Marts 1897
holdt Bestyrelserne for Børkop og Fredericia Omegns Landbrugsforening, Elbo
Herreds Landboforening samt Fredericia Handelsforening et Møde angaaende
Oprettelsen af et Kreatur-Eksportslagteri i Fredericia. Den overvejende Stem-
ning paa dette Møde var for Oprettelsen af et saadant, men man mente, at
Tanken kun lod sig realisere ved at Byen oprettede et offentligt Slagtehus,
hvormed Eksportslagteriet kunde sættes i Forbindelse.
Endnu samme Dag indsendtes et Andragende til Byraadet, om at »tage
denne for Land og By saa vigtige Sag til Behandling paa førstkommende
Byraadsmøde, for at samme hurtigst kan realiseres, og imødesees et gunstigt
Resultat og Svar«.
Andragendet behandledes i Byraadsmødet den 3. Marts, og der ned-
sattes her et Udvalg til nærmere at forhandle med de tre Foreninger. Dette
Udvalg kom til at bestaa af Borgmesteren, Tømmerhandler Valeur, Bankdirek-
tør Madsen, Dr. Vogelius og Arkitekt Bjerre.
Den 17. Marts afholdtes ekstraordinært Byraadsmøde, og her afgav
det nedsatte Udvalg en foreløbig Redegørelse for de med de paagældende
Foreninger førte Forhandlinger. Det fremgik af disse, at det ikke var Menin-
gen at bygge noget større Eksportslagteri, men kun at faa et midlertidigt
Sted for Slagtning til Eksport, hvilket jo var noget ganske andet, end hvad
Byraadet oprindelig var gaaet ud fra var Meningen. Spørgsmaalet blev derved
reduceret til den rent kommunale Form, om man vilde bygge et offentligt
Slagtehus, der tillige paa visse Dage kunde stilles til Landboernes Disposition.
Da dette sidste ikke krævede andre eller større Rum — maaske alene Plads
til en Afkølingsmaskine undtaget — var Udvalget mest stemt for at fortsætte
Arbejdet paa det saaledes givne Grundlag, og Byraadet sluttede sig hertil.
Noget Resultat kom man imidlertid ikke til.
I Marts 1898 levede Sagen op paany. I Byraadsmødet den 2. Marts
søgte og fik det nedsatte Udvalg Bemyndigelse til at anvende det fornødne
Beløb til Udarbejdelse af Planer og Overslag til et offentligt Slagtehus, der
tillige skulde indrettes til Eksportslagteri, hvis fornødent Tilskud kunde faaes
fra Staten.
Den 7. Marts holdtes Møde med de to Landboforeninger og Han-
delsforeningen, og man vedtog her at sende en Deputation til København for
at forhandle med Finansudvalget og Landbrugsministeren om Sagen.
Denne Deputation, der kom til at bestaa af Borgmesteren, Formanden