Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II
År: 1833
Serie: 2. Hefte
Sider: 361
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
210
Anmærkning 3- Det vil indsees, at Cirkeldeveloppanten gaaer uden om Epieyr
cloiden, og at saaledes Tænder efter hiin ere stærkere, end Tænder efter denne.
Anmærkning 4. For at beffrive Developpanten instrumentalt behover man kun at
skaffe sig et tilstrækkeligt stort Stykke afen Cirkelbue med samme Radius, som Afviklingscirklen,
lægge en Traad, i hvis Ende er befæstet en Blyant, derom, og dermed, i det man bestan-
digt holder Traadcn siram, og Blyanten lodret, beffrive fra Cirklen en Curve. Fortegnim
gen af Developpanten med Passer og Lineal maa naturligviis her ansecs som bekjendt;
dog kan maastee her en meget simpel Maade at beffrive den, erindres. Lad Fig. 384,
A være et Punkt, gjennem hvilket bsr gaae en Developpant, hvortil Buen a9, er den
genererende Cirkel, hvis Centrum er O; man trække da Tangenten A C B, man maale nøj#
agtigt Længden AC, og opstiller Proportionen CcT: AC = 360: x, x; vil da være
= a der svarer til en Vue a C af samme Længde, som AC. Man dele AC og
aC i et ligestort Antal Dele, og overfore disse Delinger paa Buen og paa Tangenten
paa den anden Side af C, og fra disse Punkter 1, 2, 3, 4 o.s.v., som Centrer be-
strive man med Radierne al, a2, a3 o. s. v., en Rakke smaae Buer, hvis Dele mel;
lem Overskæringerne bestemme Curven. Enhver af disse Buer horer til en Osculationscirkel
til Developpanten. Et tilnærmelsesviis rigtigt Resultat giver det og, at dele Tangenten i
en heel Deel smaae Dele, der overførte paa Buen ville kunne betragtes som værende lige
saa lange, som Buen.
Anmærkning 5. Lefebnre*) har udforligt afhandlet Constructkonen af Tænder
efter Developpanten og anfører blandt andet i sin Afhandling, at alle Hjul i det skole franr
fle Krudtværk i Bouchet og for en Deel i Essonne have været construeret saaledes, og
at de have viist sig særdeles varige og kun lidet ere afslidte efter sleee Aars Brug.
711. Da, fom det deels vil indsees af det, der er sagt om Længden af Tæm
derne, deels vil sees af de forfljellige Afbildninger, det krumme Stykke af Tænderne
kun er meget kort, saa have Praktikere i Almindelighed den Skik, ikke at construere Tæn-
der hverken epicycloidale eller efler en Cirkeldeveloppant; men med Buer af en Cirkel,
hvis Radius og Centrum ere af forffjellige Praktikere taget forstjell-gt. Een af de
hyppigst anvendte Consiructioner er den, at man, som Fig. 385 viser, fra Midten
af Mellemvidden, taget paa Delingscirklen, siaaer med en Radius lige med den halve
Memorial de 1’Artillerie, Tom. II, Paris 18'28, p. 333.