Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

211 Meklemvidde og een Tands Tykkelse, en Cirkelbue over de to nærmest liggende Tænder, en anden ogsaa hyppigt anvendt Maade, der er nemmere i Praxis, er den, at man som Centrum vælger et Punkt midt i Tanden paa Delingen og med Nadins Mellemvidden samt halvanden Tands Tykkelse siaaer en Cirkelbne over de paa hver Side nærmest lig- gende Tænder. En Constructions Maade, der ogsaa brnges, og synes i flere Tilfælde at være maaffee nok saa god og efter Gregory*) hyppigt følges af engelffe Møllebyggere er folgende. Fra b (Fig. 387), der er Siden af Tanden i Delingen, flaaes med en Nar dins bp en Cirkelbue pd, og een 1 m, og fra d med samme Radius, Buerne ic, fg, vg ek, og saaledes fremdeles fra ethvert Punkt, hvor Tænderne overffjære Deelcirklen. Foruden disse har man en stor Deel andre, der findes anførte deels i praktiske Møllebyg- gerbøger, deels i Langsdorffs ausführliches System der Maschinenkunde. At disse Con- structioner ikke ere rigtige, folger af sig selv, saa at de især ved støbte Hjul ikke bor anvendes, hvor man vi! have en nøjagtig Bevægelse; men i mange Tilfælde ere de til- strækkelige. En heel Deel nøjagtigere vilde de blive, hvis man bestemte tre Punkter i Tam den, der laae i den Curve, man vil fortegne, og gjennem disse lagde en Cirkelbue; thi i saa Fald kom dog Cirkelbuen til at afhænge af de samme Omstændigheder, der have Ind/ flydelse paa de rette Curver, som de ffulle substituere. Besteuinrelsen af dette Centrum kan enten ffee graphist eller analytiff. Noget simplere er det at nøjes med en Cirkelbue, der stal falde sammen rued de nøjagtige Curvers Begyndelsespunkt og Endepnnkt; og fom et Exempel paa hvorledes saadanne Regninger fores, vil jeg vælge en Cirkelbue, der skulde erstatte en epicycloidal Bue. Lad de være Chorden til den Cirkelbue, der ffal have Endepunkterne fælleds med den epicyclokdale Bue, og det gjcelder da om at finde en passende Radius. Perpendicnlairen til Radien Cd, er tillige Normal til den epicy, cloidale Vne, og ligesaa er Chorden o ^fælleds; som Folge heraf maa da begge Radierne danne en ligebenet Triangel. Man kan altsaa finde Centret m, hvis man gjennem d, e og 1 lægger en Cirkelbue, og overskjcerer denne af Linken al, der er opreist paa Midten af Chorden de. Det saaledes erholdte Overskjæringspnnkt m er da det fegte Centrum, og I dm. og lem ere Periferkevinkler paa den samme Bne lin. Analytisk lader sig Længden dm = rx ligeledes finde. Tænke vi os som Chords den Linie, der er trukket fra Tandens Begyndelse paa Delingscirklen og til det Punkt, hvor den skal flippe det andet Hjuls Delingscirkel, da kunne bi uden mærkelig Fejl sætte Chorden« = iTp -s- z c- *) Lehrbuch der mechanischen Wissenschaften übersetzt von Dictlein, 2ter Theil, x. 637. (27*)