Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

Dette bestod i, at Brudgom og Brud, ledsagede af begges Frænder, viste sig for Egnens Folk og her- med førte det afgørende Bevis for, at de virkelig var »givne sammen“. Maaske var det allerede i Old- tiden Brug at lade „Brudeløbet“ gaa til det nærme- ste Gudehof eller Offersted — Troels-Lund udtaler i hvert Fald denne Formodning. Og Romerkirken benyttede sig med Snildhed af denne gamle Skik. Man indbød gæstfrit „Brudeløbet“ til den nærmeste Kirke. Ved Vielse og Messe i Kirken gav man det hele et vist Indhold — i det mindste tilsyneladende — og saaledes uddannedes det kristne „Bryllup“. Men dette var og blev dog kun en Fest efter det Dagen forud foregaaede „Giftermaal“. Romerkirken søgte at afkræfte dette verdslige Giftermaal ved efter Ævne at skrue det tilbage efter Kirkevielsens Hoved- handling, i det man allerførst afkrævede Parret „To- biasløftet“, o: Løftet om Afholdenhed i nogle Døgn. Herved forflyttedes i Virkeligheden det ægteskabe- lige Samlivs Begyndelse til efter Kirkebesøget. Troels-Lund skriver herom: „Saaledes var Stillin- gen, da Lutherdommen overtog Arven. Efter nogle Aartier havde man lykkedes at gennemføre Kirke- vielsen, „Bryllupet“, som Giftermaalets Hovedhand- ling. Men desuagtet bibeholdt man „Brudeløbet“ paa Festens anden Dag, om Mandagen. Hele det 16de Aarhundrede igennem saa man da Festskaren „Dagen efter“ at drage til Kirken, hvad enten saa Parret den foregaaende Dag blot verdsligt var blevet „givet sammen“ eller paa luthersk Maade havde holdt kirke- ligt Søndags-Bryllup.