Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

19 om man overførte Skikken til Mandagen i Alminde- lighed? Med den Tids umaadelige Drukkenskab var det jo utænkeligt, at man overhovedet kunde tage Anstød derved af denne Grund. Og da al Konkur- rence indenfor de forskellige Haandværk — i det mindste efter Nutidens Begreber — paa Forhaand var udelukket, da Lavs-Forordningerne undtagelses- vis fastsatte, hvor mange Mestre der maatte være i hvert Lav eller By, og som Regel fastsatte, hvor mange Svende og Lærlinge hver Mester maatte have, saa var der jo heller ikke af denne Grund nogen Anledning til at tage Hensyn, som i Nutiden ere selvfølgelige. I Sammenhæng hermed maa et Par andre religiøse Skikke omtales. Som Bønne- eller Bededag er Man- dagen meget gammel. Denne Skik skal først være indført af Biskop Mamertus i Vienne1, omkring Aaret 450. Paa Grund af det sorte Kors, der blev baaret i Spidsen for Dagens religiøse Processioner, kaldtes disse Dage ogsaa for „det sorte Kors Dage“. Mandagen og Tirsdagen i Fastetiden fejredes med Gudstjeneste, men denne ophævedes i Frankrig ved en kongelig Forordning af den 4de November 1772. Omkring Aaret 1570 herskede flere Steder i de katolske Lande den Skik, at man i Fastetiden ud- smykkede det indre af saavel Kirken som Kapellet med blaat. Hvorvidt dette kan have givet Anled- ning til Fri-Mandagens populære Navn „blaa Man- dag“, kan man nu ikke sige med Bestemthed; men der er i ethvert Fald Sandsynlighed for, at Navnet 1 Vienne er en fransk By ved Rhönefloden, 31 Kilometer syd for Lyon. 2»