Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

21 Steder paa Landet samlede Karlene sig, saa vidt de kunde faa fri, og klædte sig ud paa forskellig Maade og efter fattig Lejlighed; naar dette var gjort, red man fra Gaard til Gaard og lavede Sjov, spillede, dansede, spiste og drak. Om Aftenen var der stort Drikkegilde, undertiden forenet med Dans. Alle Raa- hederne med levende Dyr er nu ophørte. Som et Exempel paa de specielle Haandværker- Skikke under Lavstiden maa her nævnes „den Vane, som Haandværksfolkene hidtil haver været udi,“ som det hedder i en Forordning fra 1681, nemlig, at de aarlig ved Fastelavnstider flyttede deres Lavs-Kroer og Skilte. Dette forbød Myndighederne. Men Haand- værkerne tog ikke mere Hensyn til dette Forbud, end de selv vilde — de fortsatte med Kroflytningen som hidtil. Dette gjorde f. Ex. Odense Skomager- svende, hvorfor de i 1696 tiltaltes for „deres Skilt og Lade offentlig om Dagen paa Gaden under Spil og Leg fra den gamle Oldermands Hus til den nye Oldermands at forflytte og der paa deres egen Haand Forsamling udi tvende Dage at holde.“ Som Straf blev deres Velkomst, Bægere og alt andet Lavstøj kon- fiskeret og solgt til Fordel for Lavets Syge og Fattige . Om Drikkeriet ved den ældre Tids Haandværker- Gilder skriver Secher bl. a.: „Paa Fastelavns Lavs- drik 1553 i „Guds Legems Laug“ eller „Pappegøje- Gildet“ i Aalborg var 96 Brødre til Stede; de gav hver 1 Tønde tysk 01 og 2 Skilling til Lauget, hvil- ket alt blev opdrukket i samme Laugsdrik.“ 1 C. Nyrop: Om Forholdet mellem Mestere og Svende i Lavstiden. Odense 1885.