Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag
Forfatter: L. Chr. Nielsen
År: 1907
Forlag: Milo´ske Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 80
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
•__________________________________________________________________________________________-W w. »J................................................................................................................
22
Som en sidste Rest af den oprindelige Fastelavns-
Mandagsfrihed i Bogtrykkerfaget — i alt Fald i Dan-
mark — maa nævnes, at i Kleins velkendte Bog-
trykkeri i København fejredes omkring Midten af det
19de Aarhundrede denne Dag al Tid paa festlig Maade
og paa Principalens Bekostning. Det samme var i
flere Aar Tilfældet paa samtlige Bogtrykkerier i Ring-
sted, hvor Aviserne i Dagens Anledning ikke udkom.
Men 1901 ophørte denne Festdag i dette Fag i hvert
Fald i Danmark. Naturligvis medregnes her hverken
private eller offentlige Festligheder, som foregaar i
Fritiden, f. Ex. at „bide til Bollen“.
I vore Dage fejres Fastetiden og særligt Fastelavns-
Mandag med de fornøjelige Maskerader. Ogsaa denne
Skik er hentet fra de katolske Lande, hvor de hol-
des paa aaben Gade og kulminerer i det storartede
Karneval paa Corsoen i Rom. Denne Fest gentages
hvert Aar i de større italienske Byer. Med Evro-
pæernes Emigration til Amerika er denne Skik og-
saa overført dertil. Saaledes fejres Karnevalet i Lima
og skal dér langt overtræffe alt, hvad der i denne Tid
i Evropa præsteres af Liderlighed og Udsvævelser.
Forøvrigt gaar Skikken, at slaa vældigt til Skaglerne
paa denne Aarstid, helt tilbage til den hedenske Old-
tid, ikke alene i Danmark, men ogsaa f. Ex. i Sverige
og Tyskland, i hvilke to Lande man, i det mindste
paa visse Steder, dansede en Dans, som man kaldte
Sværddans. Den svenske Historiker Olaus Magnus
omtaler dette for Sveriges Vedkommende og i Lü-
beck har man endnu Texten til en „Sværddans-Leg“.
Efter al Sandsynlighed sang og dansede man sam-