Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

•__________________________________________________________________________________________-W w. »J................................................................................................................ 22 Som en sidste Rest af den oprindelige Fastelavns- Mandagsfrihed i Bogtrykkerfaget — i alt Fald i Dan- mark — maa nævnes, at i Kleins velkendte Bog- trykkeri i København fejredes omkring Midten af det 19de Aarhundrede denne Dag al Tid paa festlig Maade og paa Principalens Bekostning. Det samme var i flere Aar Tilfældet paa samtlige Bogtrykkerier i Ring- sted, hvor Aviserne i Dagens Anledning ikke udkom. Men 1901 ophørte denne Festdag i dette Fag i hvert Fald i Danmark. Naturligvis medregnes her hverken private eller offentlige Festligheder, som foregaar i Fritiden, f. Ex. at „bide til Bollen“. I vore Dage fejres Fastetiden og særligt Fastelavns- Mandag med de fornøjelige Maskerader. Ogsaa denne Skik er hentet fra de katolske Lande, hvor de hol- des paa aaben Gade og kulminerer i det storartede Karneval paa Corsoen i Rom. Denne Fest gentages hvert Aar i de større italienske Byer. Med Evro- pæernes Emigration til Amerika er denne Skik og- saa overført dertil. Saaledes fejres Karnevalet i Lima og skal dér langt overtræffe alt, hvad der i denne Tid i Evropa præsteres af Liderlighed og Udsvævelser. Forøvrigt gaar Skikken, at slaa vældigt til Skaglerne paa denne Aarstid, helt tilbage til den hedenske Old- tid, ikke alene i Danmark, men ogsaa f. Ex. i Sverige og Tyskland, i hvilke to Lande man, i det mindste paa visse Steder, dansede en Dans, som man kaldte Sværddans. Den svenske Historiker Olaus Magnus omtaler dette for Sveriges Vedkommende og i Lü- beck har man endnu Texten til en „Sværddans-Leg“. Efter al Sandsynlighed sang og dansede man sam-