Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

32 „blaa Mandag“ — en Festdag for Utilpashed, paa Grund af, at de om Søndagen have „überweintet“ sig, hvilket vil sige, at de havde været fulde af Vin gennem „truncken Elend“ („Drikkeri-Elendigheden“), og som Følge heraf havde „Katzenjammer“, hvorfor de var uduelige til Arbejde. I de københavnske Væveres Lavs-Forordning af 1550 hedder det, at ingen Svend maa gøre sig Fri- Mandag „uden Mesterens Vilje“. I Aaret 1554 bevilgedes de københavnske Smede to Fri-Mandage om Aaret. Som bekendt opfandt Joh. Gutenberg Bogtrykker- kunsten omkring Aar 1440. Det varede ikke mange Aar, før den nye Kunst var udbredt over næsten hele Evropa. Og skønt dette nye Fag i Almindelighed stilledes udenfor — eller maaske rettere over — de almindelige Haandværkeres Lavskredse, saa kunde det dog ikke undgaas, at Fagets Udøvere, der var Børn af deres Tid, i det væsentlige havde samme Syn paa Livsforholdene som andre Haandværkere og alt- saa i alt væsentligt indførte samme eller lignende Skikke i dette nye Fag, som allerede fandtes eller senere indførtes i andre Fag. Dette fremgaar bl. a. af en Klage, som Bogtryk- kerne i Frankfurt a. M. i Aaret 1563 indsendte til Byens Raad. Der klagedes heri over Typografernes vilde Liv om Natten, hvoraf en af Følgerne var, at de laa i Sengen til Middag m. m. Som et Middel imod Tidens Ondskab foreslog Bogtrykkerne, at Typo- graferne foruden Søndagen skulde have en Fridag hver fjortende Dag og desuden en Fridag ved Julen,