Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Tændstikker 1005 Tændstikker sædvanlig af en at fremstille s. k. hovedløse Tænd- d. v. s. Tændstikker, hvis ene Ende forsynet med et egentligt Hoved, men Ende dyppet i Svovl, men da dette ved sin Forbrænding udvikler en meget ubehagelig Lugt af Svovlsyrling, blev det senere erstattet med Paraffin, med hvilket den nærmest Ho- vedet siddende Del af Træstikken imprægne- redes. Disse forskellige Tændstikker, der inde- holder rødt Fosfor (s. d.). kan antændes ved Rivning mod en hvilken som helst Flade og er derfor og paa Grund af Fosforets Giftighed meget farlige. De er derfor forbudte i mange Lande, i Danmark saaledes ved Lov af 14. Februar 1874, jfr. Justitsministeriets Cirkulære af 29. Oktober 1875. For at forhindre den med Brugen af disse Tændstikker forbundne Fare opfandt Bøttger 1848 de s. k. Sikkerhedstændstikker, der kun kan antændes ved Strygning mod en særlig præpareret Plade, og som ikke inde- holder Fosfor. Dette Stof indgaar derimod i Bestanddelene af Strygefladen, men ikke i Form af det giftige, gule Fosfor, men derimod som amorft, rødt Fosfor, se Fosfor. Disse Sik- kerhedstændstikker udbredte sig i de første 20 Aar kun med megen Vanskelighed, men har siden fundet en uhyre Anvendelse. Satsen til Tændstikkens Hoved bestaar af en med Gummi eller Lim sammenholdt Blanding af Kalium- klorat og Svovl, hvortil sættes Glaspulver, som forøger den ved Gnidningen frembragte Varme, Kromater, der forøger Letantændelig- heden, Farvestoffer og Fyldstoffer. Eksempler paa Sammensætningen af saadanne Satser fin- des i hosstaaende Tabel. Satser til Strygeflader. 1 2 3 4 5 Lim — — 20,0 14,4 Tragant — — — 1.8 — Dekstrin 14,6 13,8 — — 27.0 Stivelse 23,5 — — — — Amorft Fosfor ... 32,7 34,5 40,0 54,2 36,0 Antimonsulfid.... — 34.5 40,0 4,3 27.0 Ferrioxyd 4.6 — — 3,6 — Manganperoxyd.. 10,9 10,3 — — — Kalciumkarbonat . 4,3 6,9 — — 3.6 Glas- el. Pimpsten 9,4 — — 21,7 Kasselerbrunt .... — — — — 4,5 Kønrøg — — — — 1,9 Satsen til Pladen bestaar __ Blanding af amorft Fosfor, Antimonsulfid, Glaspulver e. 1. og et Bindemiddel. Eksempler paa denne Slags Sats er vist i ovenstaaende Tabel. Som man ser, indeholder Tændstiksatserne fire Hovedbestanddele, nemlig: 1) Stoffer, der let oxyderes; 2) stærkt oxyderende Stoffer, hvilke tilsammen frembringer Eksplosionen og Antændelsen; 3) Stoffer, som dels har det For- maal at gøre Eksplosionen mindre hæftig og forlænge dens Varighed, dels tjener til at for- øge Gnidningen, og 4) Bindemidler og Farve- stoffer. Nogen skarp Grænse kan dog ikke drages mellem disse Bestanddele med Hensyn til deres Maade at virke paa, idet enkelte af dem kan virke paa flere af de angivne Maa- der. For at Tændstikkerne ikke skal vedblive at gløde, efter at Flammen er slukket, bliver Præet sædvanlig imprægneret med Ammoni- umfosfat, Borsyre e. 1., smign. Brandfri Stof- fer. Man har iøvrigt ogsaa i de sidste 50 Aar forsøgt stikker, ikke er _ .. ____________ kun imprægneret med en Saltopløsning, der ligesom Satsen i Hovedet kan antændes ved Gnidning, idet man herved vilde kunne opnaa en lettere og billigere Fremstillingsmaade. Til Imprægneringen har man hovedsagelig an- vendt Klorater, men iøvrigt ogsaa talrige an- dre Salte, der eksploderer ved Gnidning, enten paa særligt præparerede Plader eller overalt, men dels er Antændelsen af saadanne Tænd- stikker altid yderst vanskelig, dels udbreder de sædvanlig en meget ilde Lugt ved Antæn- delsen. og dels har de den Ulæmpe, at det til Imprægneringen benyttede Salt ved Lagring i ikke fuldstændig tør Luft efterhaanden træn- ger od ’ gennem hele Tændstikkens Længde, og de hovedløse Tændstikker har derfor hid- til ingen Udbredelse fundet. Fabrikationen af de almindelige Tændstik- ker begynder med Fremstillingen af selve Tændstikkerne, der sædvanlig forfærdiges af Asp, sjældnere af Gran e. a. Træsorter, idet et større Harpiksindhold i Træet vil bevirke en urolig og spruttende Forbrænding af den færdige Tændstik. Fremstillingen af Træstik- kerne sker paa den Maade, at en Træblok ud- skæres til etJarkt Finér, der derpaa atter deles af en op- og nødadgaaende Kniv i tynde Strim- ler. Samtidig Fineret skæres, bliver dette ved Knive delt i smallere Skiver, som har en Bredden der svarer til den færdige Tændstiks Længde. Træstikkerne bliver der- efter eventuelt imprægnerede, tørrede og i en særlig Rystemaskine ordnede saaledes, at de lægger sig parallelt, hvorefter de, ligeledes ved Hjælp af en Maskine, indsættes i Ram- mer, i hvilke de holdes adskilte fra hverandre med bestemte Mellemrum og saaledes, at de rager omtrent 1,5 cm udenfor Rammen med deres ene Ende. De fritstaaende Ender bliver derpaa først dyppede i smeltet Paraffin, der- paa i den med Vand udrørte Tændsats, der er udbredt som en Dej i passende Tykkelse paa en Jærnplade, hvorefter de tørres. Af en sær- lig Maskine udtages de derpaa af Rammerne, ordnes og indlægges i Æskerne enten for Haanden eller ved Hjælp af særlige Maskiner. I det hele bliver det tidligere Haandarbejde efterhaanden mere og mere fortrængt af Ma- skinarbejde, ikke alene for selve Tændstik- kernes Vedkommende, men ogsaa ved Fabri- kationen af Æskerne. Man har saaledes endog konstrueret Maskiner, der til deres Betjening kun behøver een Arbejder, som indlægger Træblokken ved Maskinens ene Ende, hvor- efter denne selv foretager Skæringen, Indsæt- ningen i Rammerne. Imprægneringen, Satsnin- gen. Tørringen og Nedlægningen i Æsker, saaledes at de fyldte Æsker kommer færdige ud af Maskinen ved Siden af det Sted, hvor Træblokken indlægges. Paa lignende Maade, ogsaa tildels eller udelukkende ved Hjælp af Maskiner, fabrikeres de s. k. Vokstænd- stikker, der i Stedet for Træstilk har en Voksstabel, sædvanlig dog ikke fremstillet ved Hjælp af Voks, men med forskellige Surroga- ter, og som i Satsen indeholder hvidt Fosfor, saaledes at de kan afstryges overalt. Før Krigen indførte Danmark c. 120 t og udførte c. 1520 t Tændstikker. — Norge indførte c. 35 t og udførte c. 5600 t. — Sve- rige udførte c. 32 000 t.