Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Tæpper 1006 Tørv Udseende, ligesom de i al Fald i de Tusinder af Aar, deres Vækst foregaar, spærrer for Færdselen, og naar de dækker over større Arealer udøver de en uheldig klimatisk Ind- flydelse, idet den stærke Afkøling, der led- sager Fordampningen fra dem, afføder Frost- taager, som trykker al Kulturplantevækst i en vid Omkreds. Men ligesom deres skadelige Indflydelse i høj Grad kan forringes ved Bort- ledning af det i dem indeholdte Vand, endog i en saadan Grad, at Mosernes Overflade kan gøres til Voksested for overordentlig rige Kul- turafgrøder, saaledes kan ogsaa selve Tørve- massen benyttes som Raamateriale for ad- skillige Nytteprodukter og da ganske særlig for Brændselsstoffer. Efter den Maade, paa hvilken Moserne er dannede, plejer man at skelne mellem H 0 i- moser og L a v m o s e r. Der findes i Na- turen typiske Eksempler paa dem begge, men oftest vil man dog træffe Dobbeltdannelser saaledes. at en Højmose har udviklet sig oven paa en Lavmose. I lavvandede Bækkener med haardt Vand og ringe Vandbevægelse trives ofte i frodig Mængde alle Slags egentlige Vandplanter, længst ude Aakander, Tagrør og Siv m. fl. og nærmest Land Vandskræpper, Star og mange Halvgræsser. Naar en saadan Vegetation forbliver urørt af Menneskehaand, vil Resterne af de hvert Aar afdøende. Plan- ter samle sig i et Lag paa Bunden af Vandet, nogenlunde skærmet mod Luftens Indvirkning, saa at kun en ufuldkommen og meget langsom Opløsning af Planteresterne kan finde Sted. Aar efter Aar følger, Aarhundreder igennem, nye Lag, der yderligere dækker de første og samtidig trykker dem sammen. Sluttelig fyl- des hele Bækkenet, først langs Landkanten og senest i Midten, hvor der længe holder sig blankt Vand. Men den paa denne Maade dan- nede Mose vedbliver at beholde den indbuede Form, lavest i Midten, og betegnes Lavmose. Disse Moser er ofte indtil 12 m dybe og bli- ver tilsidst bedækkede med en Beklædning af Halvgræsser, Star, Kæruld m. v. og kaldes saa Qræsmoser. I Indsænkninger med fugtig Bund og blødt -Vand fremstaar derimod en Mosvegetation, i hvilken navnlig de to Arter, Sphagnum og Hypnum, er overvejende. Stængelbygnin- £en i disse Mosser er saaledes, at Planterne formaar at opsuge og fastholde store Mæng- der Fugtighed. Derved bliver det muligt, at den ene Generation i fuld Kraft kan udvikle sig ovenpaa den foregaaende i mangfoldige Led samtidig med, at de senest dannede i høj Grad afsøærrer Luftadgangen til Resterne af de tidligere, saa at kun en Fortørvning kan finde Sted. Ogsaa her finder en Sammentryk- ning Sted fra oven or nedad, medens Væks- ten fortsættes, saalænge de øverste, levende Lag endnu kan opsuge tilstrækkelig Fugtighed. I Modsætning til Lavmosernes indadbuede, faar de paa denne Maade dannede Moser en udadbuet Form, idet de er højest i Midten og lavest langs Randen, hvorfor de benævnes Højmoser. Indsænkningen i en Lavmose er ofte et udmærket Voksested for en Højmose, men forøvrigt er disse ikke som Lavmoserne knyttede til Lavlandet; man finder dem tit højt tilvejrs, selv paa tilsyneladende golde Klippeflader. Naar Højmosedannelsen er af- sluttet, indfinder der sig oftest en Lyngbe- klædning, hvorfor de ogsaa benævnes Lyng- Tæpper se Gulvtæpper. TøÉellæder er en Lædersort, der staar øaa Overgangen mellem de egentlige Overlæder- sorter og Platlæderet, idet det er sværere end de første, tyndere end det sidste. Det er svær- tet og i Reglen stødt glat paa Narven; dog forekommer der ogsaa Tøffellæder med cha- grineret (indpresset, kunstig) Narv eller med rudet Narv, der ogsaa fremstilles ved Ind- presning. Det anvendes hovedsagelig til Over- læder i Fodtøj med Træbunde (Tøfler, Træ- skostøvler o. 1.). Tømmer se Træ. Tørfisk se Fisk. Tørstetræ er Vedet af det til Vrietornfami- lien hørende Tørstetræ, Rhamnus fran- gula, se Frangulabark. Vedet har en svag, gullig Splint og en smuk lyserød Kærne, er groft trævlet, blødt, temmelig let og letspal- teligt. Paa et Tværsnit ser det meget ens- artet ud, idet man kun utydeligt ser Kar og Marvstraaler; paa et Længdesnit er det fint naaleridset med mere eller mindre livlig At- lasglans. Det benyttes til Fremstilling af min- dre Snedker- og Drejerarbejder og giver de bedste Kul til Brug ved Fremstillingen af Krudt (s. d.). Ogsaa af en anden Art Vrietorn, K o r s v ed, Korsbærtorn, R h. c a th a r- t i c a, bruges Vedet til mindre Drejerarbejder. Det har en smal, gullig eller lysegraa Splint 02: en smuk gulrødlig til rød, ofte smukt masret (»Haartræ«) Kærne og er let be- arbejdeligt. Tørstetræbark se Frangulabark. Amerikansk Tørstetræbark se Cas- cara-sagrada Bark. Tørv er en Jordart, der er opstaaet ved en ufuldkommen Formuldning af Plantedele, en s. k. Fortørvning, der langtfra fører Stofomsæt- ningen saa vidt som Formuldningen, men navnlig lader en stor Mængde af det af Plan- ternes Cellestof dannede Kulstof blive tilbage. Betingelserne for Tørvedannelse er tempere- ret eller koldt Klima, et tilstrækkelig fugtigt Dannelsessted og en yppig Plantevækst. I et varmt Klima skrider Stofomsætningen for hur- tigt frem til, at en virkelig Fortørvning med tilbageblivende store Mængder Plantestof kan finde Sted. Fugtigheden er nødvendig, dels for Trivselen af den Vegetation, der udgør Grundlaget for Tørvedannelsen og dels for at virke hæmmende paa Iltens Adgang til de af- døde Plantedele, saa at disses Opløsning kun bliver ufuldstændig. Mest fuldkommen bliver Iltens Afspærring i den Tid, det dækkende Vandlag er frossen til Is. Det er overordentlig mange Generationer af tørvedannende Plan- ter, der udfordres til Frembringelse af blot et lille Lag Tørv, selv om hver enkelt Genera- tion er meget fyldig. Tørvedannerne er dels alle Slags Vand- og Sumpplanter og dels og fornemmelig Mosser; men der kan være og er ofte indblandet højere Planter, f. Eks. Træer, der da ogsaa lider en Fortørvning, samt mineralske Bestanddele, hidrørende dels fra de i Planterne indeholdte Askedele og dels tilfældig hidførte i den lange Dannelsestid af Vind og Vand, dette sidste enten som Over- svømmelse eller som Væld, af hvilke de i Van- det opløste Stoffer delvis udskilles og afsættes i Tørvemassen. Stederne for Tørvens Dannelse og Ophob- ning kaldes Moser. De paatrykker Egne, hvori de findes, et trist Præg ved deres golde