Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Tørv 1007 Tørv moser. Deres Dybde er væsentlig ringere end Lavmosernes og overstiger næppe nogetsteds 6 m. Angaaende det Tidsrum, der udfordres til en Moses Dannelse, har man ingen sikre Holde- punkter; rimeligvis vil Tidsrummet ogsaa vise sig at være meget forskellig for forskellige Moser. Et enkelt Fingerpeg har man i den allersidste Tid erholdt, idet der i en olden- borgsk Mose er afdækket en Vej fra Romer- tiden, om hvilken det menes godtgjort, at den sidste Gang er benyttet Aar 52 e. Kr. Over denne Vej fandtes nu et 1,8 m mægtigt Tørve- lag, hvoraf man da har troet at turde slutte, at der paa dette Sted er medgaaet c. et Tu- sinde Aar for at tilvejebringe et 1 m tykt Lag. —- Med Hensyn til Genvæksten af op- gravede Moser gøres der Forsøg af den dan- ske Stat, idet der i 1842 blev udlagt et saa- dant opgravet Areal til Fredning i Gammel- niose i Gentofte Sogn. Dette Stykke blev før- ste Gang undersøgt og beskrevet i 1844 ox anden Gang i 1860 og 61. Senere vides der- imod ikke nogen Beskrivelse at være frem- kommen. Af »Moseindustri-Foreningen« er i 1903 og 1904 foranstaltet en Undersøgelse og Beskrivelse al den lille Bredsgaard-Sø i Fjends Herred, der øjensynlig om et Aarhun- drede vil være forvandlet til en Lavmose. Siden Generalstabens Oømaaling al Søen i 1879 og indtil 1904, altsaa i et Tidsrum af kun 25 Aar, er Sammenvoksningen ret kendelig; men efter Sammenvoksningen vil der endnu medgaa adskillige Aarhundreder, forinden den eventuelle Mose er moden, d. v. s. tjenlig til Udnyttelse. Baade i den nye og den gamle Verden, fin- des der Moser overalt i de kolde og tempe- rerede Zoner, og ofte er de af umaadelig Ud- strækning. Rusland, Tyskland. Sverige og Kanada er meget stærkt forsynede med Mo- ser, ligesom de vældige Tundra-Strækninger i Sibirien ogsaa henhører under denne Kate- gori. Danmark og især Jylland er ganske godt forsynet, men Totalarealet er ikke kendt; det angives fra 70 000 til 220 000 ha. Hvad angaar Mosernes Udnyttelse, har man i umindelige Tider anvendt tørret Tørvejord som Brændsel; denne Benyttelse er vedble- ven gennem Tiderne og florerer endnu i vore Dage paa alle saadanne Steder, hvor Træ mangler og der er langt til Havne og Jærn- banestationer, gennem hvilke Stenkul i store Mængder nu spredes over Landene. Da denne Stenkultrafik ved Industriens og Dampskibs- samt Jærnbanevæsenets vældige Udvikling lettedes dels ved bekvemme og billige Ar- bejdsmaader i Gruberne og dels ved en hidtil ukendt billig Transport, fortrængtes meget snart Tørvebrændselet fra alle de Egne, hvor Stenkullene med Rimelighed kunde naa hen; ia, ofte endog fra Steder, hvor Varmen fak- tisk kunde haves billigere af Tørv end af Stenkul. Og dette Stenkullenes Herredømme blev gjort varigt derved, at de allerfleste Ild- steder saavel i Husholdningen som i Indu- strien blev forandrede til udelukkende Sten- kulsfyr, i hvilke Tørven ikke formaar at ud- vikle sin Energi. Hver Gang der har været gjort Forsøg paa at skaffe Tørvebrændselet den Plads, som det af økonomiske Grunde bør have, har det stedse været denne almindelige Ændring af Ildstederne, der har budt den væ- sentligste Hindring. Da Brændværdien af almindelig god. lufttør Tørv er c. 0,5 af gode engelske Stenkuls efter Vægt, men kun c. 0,25 efter Maal, forstaas det let, at samme Fyrstedsindretning ikke kan passe for begge. Tørveilden er eiheller saa intens som Stenkulsilden; men herøaa kan bø- des ved at give Fyrstedet en saadan Form, at der sker en Opsamling af den ved Tørvens Forbrænding udviklede Gas, hvilken da kan benyttes til Frembringelse af ønskede høiere Varmegrader. Fremfor Stenkul medfører Tørv den Fordel, at dens ringere Svovlholdighed langtfra angriber Metallet i Ildøaavirknings- fladerne saa stærkt som Stenkullenes større Svovlmængde. Derhos egner Tørven sig paa Qrund af dens mildere Varme og dens lange Glødetid særlig godt til Husholdningsbrug fremfor Stenkul. Gas har io nok i denne Hen- seende, navnlig i Købstæderne, vundet stor Udbredelse til Køkkenbrug; men den samme Varmemængde, frembragt ved Gas, er mindst 3 Gange saa dyr som den, der vil kunne frem- bringes ved Tørv. Det er særlig Bekvemme- lighedshensyn, der begrunder Gassens ud- bredte Benyttelse. Varmen af Brænde (Træ) vil altid blive mindst dobbelt saa dyr som af Tørv. Af det her sagte fremgaar da forment- lig ret tydeligt, at Tørv er et Brændselsemne, der ikke paa. Helt opgivet har Tørven ejhrfTøF^ftUg<ensinde været, og da der i Begyndelsen af det 19. Aarh. blev Brug for langt størr.e Kvantiteter ^Brændsel end tid- ligere, méde?i-s?KulforsyningXri: ofte var baade knap og k'bstb^p'. ^ioxdes der mange Steder betydelige Ansttsøngelser for at tilvejebringe Tørv, dels i stor Mængde,..ø&rdels i en Form, der gjorde den skikket til virksomt at konkur- rere med Stenkul. Disse Anstrængelser er stadig bievne fortsatte, men først i Slutningen af Aarh. naaede man saa vidt, at Maalet tør siges at være naaet. De Forhold, der har frembudt de største Vanskeligheder ved Tørvs Tilberedning til et let anvendeligt Brændselsemne, er først og fremmest Raamaterialets enorme Vægt og Rumfang i Forhold til det deraf frembragte Produkt, og saa den Omstændighed, at den raa Tørvemasse, som den sidder i Mosen, er af yderst forskellig Kvalitet fra oven af nedad. Da der kan være hcngaaet et Par Tusinde Aar mellem Dannelsen af det nederste og det øverste Lag, er det jo forstaaeligt, at Massen i dem umuligt kan være blot nogenlunde ens; men Ensartethed er netop en af de Fordrin- ger, man maa stille til et godt Brændsel. I naturlig Stand vejer den raa Tørvemasse c. 7 Gange og fylder fra 2—5 Gange saameget som den deraf fremstillede lufttørre Tørv. Det naturlige Vandindhold er gennemsnitlig 85 %, og da den lufttørre Tørv højst maa indeholde 25 %, bliver det c. 71 % af det op- rindelige Vandindhold, der ved Tilberedningen skal fjærnes. Den oprindelige, simple Maade at tilberede Tørv paa bestaar i, at man opgraver Tørve- tnassen i Stykker af passende Størrelse og blot udsætter den for Solens og Vindens tør- rende Virkning, indtil den er saa tør, at den kan brænde. Den paa denne Maade tilveje- bragte Brændetørv kaldes Skæretør v. Da saa at sige hvert Stykke er taget af et fra de andre forskelligt Lag af Mosen, bliver Skæretørv et meget uensartet Produkt; de enkelte bedre Stykker, d. v. s. de fra Mosens