Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Tørv 1008 Tørv dybere Lag, bliver ved Tørringen skøre og smuldrer meget, medens Stykkerne af de øvre, svampagtige Lag efter at være bleven tørre igen indsuger Fugtighed og bliver uskik- kede til Brændsel. Skæretørv er billigere at lave, da der til deres Tilvirknin-g kun behøves en Spade til at udskære dem med og en Bør til at transportere dem til Tørrepladsen med, og en øvet Mand kan præstere 0,2 t pr. Time, men Arbejdsmanden er urationel, fordi der kun kan arbejdes c. 2 m ned. saa at en dybere, god Mose slet ikke kan udnyttes Daa denne Maade, og fordi Produktet bliver uensartet og usammenholdende og saaledes hverken egner sig til Transport eller til Brug i større Maale- stok. Nogen Forbedring fremkommer ved den s. k. Haandæltemetode. Her opgraves en større Masse Raatørv paa en Gang gennem alle Mosens Lag, dog ikke dybere end en Mand ævner at kaste den op, d. v. s. indtil 2,5 m. Den opgravede Masse samles i en stor flad Trækasse, hvori den under rigelig Vand- tilsætning bearbejdes med Hakke og samtidig trampes med Fødderne, indtil den bliver som en tyk Vælling, der da enten udbredes i et Lag paa Jorden og, medens den tørrer, sam- mentrædes og gennemstikkes paalangs og paa- tværs i regelmæssige, firkantede Stykker, K1 o d s t ø r v, eller formes i Træform ligesom Mursten, Formetørv. Produktet bliver ved denne Fremgangsmaade mere ensartet; men den stedfindende Sammenarbejdning er langt- fra intensiv nok til at give en fast, sammen- holdende Tørv. Hjælpemidlerne er kun ube- tydeligt dyrere end dem, der behøves ved Skæremetoden; men en Mand formaar kun at præstere det halve Kvantum, nemlig 0,1 t pr. Time. Ogsaa denne Maade maa betegnes som urationel. Man kan til Sammenæltningen i Stedet for Haandkraft benytte en Hest, der enten med Benene gennemtræder Massen eller er forspændt en Æltetrosse, hvis Hjul ligesom ved Leræltning besørger Æltearbej- det. Dette bliver da ganske vist bedre udført end ved Haandarbejde; men Produktet bliver ogsaa betydeligt dyrere og Metoden derfor uden Betydning. Man indsaa tidligt, at om man skulde op- naa at fremstille virkelig god Tørv i store Mængder og samtidig grundig udnytte Mo- serne, maatte der Maskiner og andre meka- niske Arbejdsmidler til; men den raa Tørve- masses ovenfor omtalte besværlige Egenska- ber og Mosernes store Forskelligartethed gjorde længe alle Anstrængelser til Skamme. Man forsøgte saaledes bl. a. ved stor meka- nisk Kraft at sammenpresse den raa, vand- fyldte Tørvemasse saaledes, at den straks ef- ter Bearbejdningen skal kunne tjene som Brændsel. Nu ved man, at denne Fremgangs- maade er umulig; man kan benytte de stær- kest byggede Presser og anvende en dertil svarende Kraft. Maskineriet sprænges, før Tørvemassen afgiver Hovedmassen af sit Vandindhold. Saa prøvede man paa ved kun- stig Varme at fordampe Vandindholdet i kort Tid; men naar man ved, at der til Fordamp- ning af 1 kg Vand fordres 0,25 kg. tør Tørv, samt at der i 100 kg Raamasse findes 80 kg Vand til Fordampning, mens den kun giver 20 kg lufttør Tørv, saa ses det let, at denne Fremgangsmaade er økonomisk umulig. Og- saa har det kostet overordentlig meget Ar- bejde og mange Penge at udfinde den rette Form for de Maskiner, der skal gennemar- bejde Tørvemassen, saa at den blev mest mu- lig tæt og homogen, og for dem, man ansaa nødvendige til at opgrave Tørvemassen af Moserne. Nu er man oftest af den Mening, at der til sidstnævnte Arbejde med en ganske speciel Undtagelse slet ikke bør anvendes Maskiner, men kun Haandkraft, og at Bear- bejdningsmaskinerne maa bygges med det specielle Raamateriale for Øje, som de. skal behandle. I det hele taget er Principperne for Nuti- dens rationelle Maskintørvtilvirkning følgen- de: En systematisk Afgravning af Mosen, hvorved hovedsagelig benyttes Haandkraft og i al Fald kun Løfteapparater for den løsgra- vede Tørvemasse; en vidtgaaende Anven- delse af mekaniske Midler til Tørvemassens Transport, Blanding og Bearbejdning uden Forsøg paa direkte Formindskelse af Tørve- massens Rumfang; udelukkende Anvendelse af Lufttørring, helst paa Højbund, uden For- søg paa at udpresse Vandet eller fordampe det ad kunstig Vej. samt en nøje Iagttagelse af, at alle disse Arbejder ordnes og udføres i mid Overensstemmelse med de stedlige For- hold. Til god Tørv stilles der den Fordring, at den, foruden at være fast og holdbar, inde- holder højst 25 % Fugtighed og 10 %>' Aske, samt at den i vand- og askefri Tilstand af- giver c. 5000 Kalorier. Tørven er og forbliver sikkert ogsaa den Form, i hvilken Moserne med økonomisk Fordel kan udnyttes til Brændsel. Enhver videregaaende Forædling medfører saa store Omkostninger uden væsentlig at forøge Var- nieævnen, at Brændselet bliver for dyrt. Af saadanne Produkter skal nævnes Tør ve- briketter, der er fremstillede ved under meget stærkt Tryk at presse tør. findelt Tørv til meget tætte, sortglinsende Kager. Deres Tilvirkningspris bliver dobbelt saa høj som Tørvens, medens Brændværdien kun er c. 8 % større. Tør vekul er Tørv, der er for- kullede i Retorter; der udvindes i Vægt c. ils af de dertil anvendte Tørv. Brændværdien er ganske vist lig bedste Stenkuls, men som al- mindeligt Brændsel vil dog Tørvekul blive altfor dyre. Til visse tekniske Arbejder vil dette Produkt imidlertid kunne skaffe sig et Marked paa lignende Maade, som Briketterne vil kunne gøre det paa Grund af deres smukke Udseende som Luksusbrændsel. For Fuldstændigheds Skyld skal endnu nævnes Tørvestøv, meget fint pulveri- seret og sigtet tør Tørv, som ved Luftpro- oeller blæses ind i Dampkedlernes Fyrrum og forbrænder svævende. Dette Produkt skal i ige Vægtmængde kunne frembringe samme Effekt som gode engelske Stenkul, uden at saadant endnu er fuldstændig godtgjort. Foruden Brændselsstoffer kan der af Tørve- massen frembringes andre industrielle Pro- dukter, af hvilke Tørvestrøelse, der i Staldene kan bruges til Strøelse- i Stedet for Halm og ligeledes kan anvendes som Pak- ningsmateriale, er det vigtigste. Som Raastof hertil benyttes den langtrævlede, ufortørvede Tørvemasse. Den opgraves og tørres som anden Tørv, hvorefter den sønderrives øaa Maskine og, efter at det fine Støv er sigtet fra, presses til Baller paa 50 å 100 kg. God