Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
omgive
eller fi
3.
4.
Fig. 472. Faareuld.
z.
1 Uldhaar, 2 Dækhaar, 3, 4 og 5 Haar fra ef
de
Tørvestrøelse skal være lys af Farve, meget
elastisk, støvfri og fuldstændig lufttør. Af
Fugtighed kan den opsuge indtil 20 Gange sin
egen Vægt. Tilvirkningsprisen er c. 15 Kr.
pr. t. Medens Danmark for Tiden har c. 40
Maskintørveværker med en samlet Aarstil-
virkning af c. 60 000 t, ejer Landet kun 2
smaa Tørvestrøelsefabrikker med en samlet
Aarsproduktion af kun c. 1000 t. Men der er
ingen Tvivl om, at der med meget stor For-
del kunde anvendes mange Tusinde t Tørve-
strøelse, dels af Landmændene til Staldene,
ok dels af Købstæderne i Renovationsøjemed.
Som andre Produkter af den langtrævlede
Tørvemasse skal nævnes Alkohol. Celle-
stoffet underkastes hertil en Svovlsyrebehand-
ling, og af det derved dannede Sukker frem-
stilles Alkoholen. Hidtil er dog Forsøgene paa
en saadan Industri faldne meget daarligt ud.
Man har ogsaa forsøgt at tilgodegøre Tørvens
Indhold af Kvælstof ved at oparbejde dette
til Ammoniak og Salpetersyre enten
ad kemisk eller biologisk Vej.
U er den kemiske Betegnelse for
fet Uran og benyttes i Blaafarveværkefnø sføn
Afkortning for Ultramarin.
Uchatius Bronze se Bronze.
Uchatius Staal se J ær n.
Ucuhubafedt se Bicuhybafedt.
Udali, Sterculiabast, er Basten af den,
Kakaotræet nærstaaende Sterculia vi 1-
1 o s a, der vokser i Indiens Bjergegne. Basten
har allerede længe været benyttet i Ostindien
til Fremstilling af Tovværk og Seglgarn og er
ogsaa forsøgt indført til Europa som Raama-
teriale i Papirfabrikatio-
nen. Baststrimlerne har
en Længde af 20—60 cm,
en Bredde af 1—3 cm og
en Tykkelse af 0,4—2
mm. Den er fuldstændig
glansløs, gullig med en
brun Nuance og har en
løs, netagtig Struktur. De
enkelte Cellers Længde
er 1,5—3,55 mm, Tyk-
kelsen er højst 0,017—
0,025 mm. Formen er
meget karakteristisk, idet
Cellerne fra de afstum-
pede Ender nogenlunde
regelmæssigt tiltager i
Tykkelse henimod Mid-
ten, hvor de er noget
opsvulmede med et stort
indvendigt Hulrum. Bast-
en har omtrent samme
Styrke som almindelig
Lindebast.
Uld (Wolle; Wool; Laine) kaldes__________
Haar (s. d.), der er tynde, bøjelige og sæd-
vanlig bølgeformet krusede, og som hos man-
ge Pattedyr udgør en stor Del af Haarbeklæd-
ftingen. Naar man i Handelssproget taler om
Uld uden videre Tilføjelse, menes altid Faa-
rets Haarbeklædning. Uldhaaret bestaar som
næsten alle Haar af tre Dele, nemlig: inderst
Meyers Vareleksikon.
1009
Uld
Til Tilvirkning af Tekstilstoffer har
været anvendt den Trævlemasse, der særlig
stammer fra Kæruld (Eriophorum); der
er bleven fremstillet Tøjer dels af rent Træv-
lestof og dels blandet med Uld, men, saavidt
vides, er Fabrikationen nu indstillet; den har
kun været dreven i Frankrig og Østrig. Paa
samme Maade gaar det ogsaa efterhaanden
med de Fabrikker, der af Trævletørven har
lavet Pap og Papir; Produktet bliver nemlig
altfor skørt. Om derimod den Metode, hvor-
ved man laver Træmasse af Trævlestoffet,
særlig skikket til Jærnbanesveller og Brolæg-
ningsmateriale, og hvoraf Produktet ser over-
ordentlig tiltalende ud, har nogen Levedyg-
tighed, maa afventes, da Metoden er ganske
ny._Endnu skal kun bemærkes, at de Destilla-
tionsprodukter, der kan udvindes af Tørv,
saasom Tjære. Ammoniak, Paraffin or Ed-
dikesyre m. v. aldrig er tilstede i saa stor
en Mængde, at deres videre Oparbejdning
bliver lønnende.
der danner en af enkelte Celler
ikse i Haarets Midte, og som er
en Hulcylinder af tyndvæggede
jkvæggede Hornceller, udenom hvil-
ken atter findes et enkelt eller flerdobbelt
Lag af Overhudsceller, Epidermisskæl. se Fig.
472. Hvert af disse Lag kan helt eller delvis
mangle paa en kort Strækning, Overhuds-
laget dog kun, naar det rent mekanisk er
fjærnet ved Slid e. 1. Hos de forskellige Haar
kan Overhudscellernes Form oz Tykkelse
veksle meget betydeligt, se
f. Eks. Artiklen
S.
Uldgarn, M Marven.
Pelsværk, Fig. 331—335, ligesom Størrelsen
kan variere betydeligt, idet en enkelt Celle
kan være saa lang, at den omslutter hele
Haar et, i hvilket Tilfælde den har Form af
en Del af en Keglestuboverflade. Hos tyk-
kere Haar staar de enkelte Celler eller Skæl
ofte saa tæt, at Haarets Overflade viser sig
helt bedækket med fine, oftest bølgeformede