Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

omgive eller fi 3. 4. Fig. 472. Faareuld. z. 1 Uldhaar, 2 Dækhaar, 3, 4 og 5 Haar fra ef de Tørvestrøelse skal være lys af Farve, meget elastisk, støvfri og fuldstændig lufttør. Af Fugtighed kan den opsuge indtil 20 Gange sin egen Vægt. Tilvirkningsprisen er c. 15 Kr. pr. t. Medens Danmark for Tiden har c. 40 Maskintørveværker med en samlet Aarstil- virkning af c. 60 000 t, ejer Landet kun 2 smaa Tørvestrøelsefabrikker med en samlet Aarsproduktion af kun c. 1000 t. Men der er ingen Tvivl om, at der med meget stor For- del kunde anvendes mange Tusinde t Tørve- strøelse, dels af Landmændene til Staldene, ok dels af Købstæderne i Renovationsøjemed. Som andre Produkter af den langtrævlede Tørvemasse skal nævnes Alkohol. Celle- stoffet underkastes hertil en Svovlsyrebehand- ling, og af det derved dannede Sukker frem- stilles Alkoholen. Hidtil er dog Forsøgene paa en saadan Industri faldne meget daarligt ud. Man har ogsaa forsøgt at tilgodegøre Tørvens Indhold af Kvælstof ved at oparbejde dette til Ammoniak og Salpetersyre enten ad kemisk eller biologisk Vej. U er den kemiske Betegnelse for fet Uran og benyttes i Blaafarveværkefnø sføn Afkortning for Ultramarin. Uchatius Bronze se Bronze. Uchatius Staal se J ær n. Ucuhubafedt se Bicuhybafedt. Udali, Sterculiabast, er Basten af den, Kakaotræet nærstaaende Sterculia vi 1- 1 o s a, der vokser i Indiens Bjergegne. Basten har allerede længe været benyttet i Ostindien til Fremstilling af Tovværk og Seglgarn og er ogsaa forsøgt indført til Europa som Raama- teriale i Papirfabrikatio- nen. Baststrimlerne har en Længde af 20—60 cm, en Bredde af 1—3 cm og en Tykkelse af 0,4—2 mm. Den er fuldstændig glansløs, gullig med en brun Nuance og har en løs, netagtig Struktur. De enkelte Cellers Længde er 1,5—3,55 mm, Tyk- kelsen er højst 0,017— 0,025 mm. Formen er meget karakteristisk, idet Cellerne fra de afstum- pede Ender nogenlunde regelmæssigt tiltager i Tykkelse henimod Mid- ten, hvor de er noget opsvulmede med et stort indvendigt Hulrum. Bast- en har omtrent samme Styrke som almindelig Lindebast. Uld (Wolle; Wool; Laine) kaldes__________ Haar (s. d.), der er tynde, bøjelige og sæd- vanlig bølgeformet krusede, og som hos man- ge Pattedyr udgør en stor Del af Haarbeklæd- ftingen. Naar man i Handelssproget taler om Uld uden videre Tilføjelse, menes altid Faa- rets Haarbeklædning. Uldhaaret bestaar som næsten alle Haar af tre Dele, nemlig: inderst Meyers Vareleksikon. 1009 Uld Til Tilvirkning af Tekstilstoffer har været anvendt den Trævlemasse, der særlig stammer fra Kæruld (Eriophorum); der er bleven fremstillet Tøjer dels af rent Træv- lestof og dels blandet med Uld, men, saavidt vides, er Fabrikationen nu indstillet; den har kun været dreven i Frankrig og Østrig. Paa samme Maade gaar det ogsaa efterhaanden med de Fabrikker, der af Trævletørven har lavet Pap og Papir; Produktet bliver nemlig altfor skørt. Om derimod den Metode, hvor- ved man laver Træmasse af Trævlestoffet, særlig skikket til Jærnbanesveller og Brolæg- ningsmateriale, og hvoraf Produktet ser over- ordentlig tiltalende ud, har nogen Levedyg- tighed, maa afventes, da Metoden er ganske ny._Endnu skal kun bemærkes, at de Destilla- tionsprodukter, der kan udvindes af Tørv, saasom Tjære. Ammoniak, Paraffin or Ed- dikesyre m. v. aldrig er tilstede i saa stor en Mængde, at deres videre Oparbejdning bliver lønnende. der danner en af enkelte Celler ikse i Haarets Midte, og som er en Hulcylinder af tyndvæggede jkvæggede Hornceller, udenom hvil- ken atter findes et enkelt eller flerdobbelt Lag af Overhudsceller, Epidermisskæl. se Fig. 472. Hvert af disse Lag kan helt eller delvis mangle paa en kort Strækning, Overhuds- laget dog kun, naar det rent mekanisk er fjærnet ved Slid e. 1. Hos de forskellige Haar kan Overhudscellernes Form oz Tykkelse veksle meget betydeligt, se f. Eks. Artiklen S. Uldgarn, M Marven. Pelsværk, Fig. 331—335, ligesom Størrelsen kan variere betydeligt, idet en enkelt Celle kan være saa lang, at den omslutter hele Haar et, i hvilket Tilfælde den har Form af en Del af en Keglestuboverflade. Hos tyk- kere Haar staar de enkelte Celler eller Skæl ofte saa tæt, at Haarets Overflade viser sig helt bedækket med fine, oftest bølgeformede