Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Uld 1011 Uld dels, navnlig i simplere Sorter, de 5—30 cm lange Dækhaar. Saaledes som Ulden vokser paa Faaret, samler den sig i Strænge og disse atter i Stabler, dels paa Grund af Haarenes Tilbøje- lighed til at filte sig, dels fordi de er over- Fig. 476. Tilvenstre ungarsk Landuld (Dækhaar). Stykket uden Marv og med kun svage Skæl e er fra Spidsen. Stykket med Marvkanal ni og hule, pladeformede Skæl e fra Midten af et Haar. — Tilhøjre Uld af et wallachisk Faar med tynde, hverandre dækkende Skæl e og meget smal Marvcylinder m. Forstørr. c. 300 G. trukne med den s. k. Uldsved, se Lanolin, der tilligemed det derved hængende Smuds maa fjærnes ved Vaskning, hvorved Ulden taber 30—-80 % i Vægt. Klipningen af Faaret sker oftest to Gange aarligt, i Europa Foraar og Efteraar, medens Lam og undertiden Faar af Landracer klippes en Gang midt om Somme- ren. Naar Ulden ikke klippes af i Tide, løsner den sig uden at falde af og filter sig sammen med den nye Uld, saa at den bliver vanskelig at bearbejde (»und er groet Uld«, »dob- beltvokset U1 d«). Vaskningen af Ulden foregaar undertiden paa Dyret, den s. k. Pels vask (Ryg- vask; Riickenwasche; Fleece wa- shed; Laine lavée å dos), sædvanlig dog efter at Ulden er revet eller klippet af Faaret. En saadan Vaskning foretages under- tiden alene med varmt Vand, hvorved dog ikke alt Fedt og Smuds kan fjærnes; saaledes behandlet Uld udføres fra Australien og Cap- landet under Betegnelse scoured og snow whit e, som endnu indeholder 5—18 % Fedt og Smuds. Oftest foretages Vaskningen ved Hjælp af Sæbevand eller en svag Sodalud, ofte blandet med Afkog af Kvillajabark o. 1., i den senere Tid ogsaa ofte ved Ekstraktion ved Hjælp af fedtopløsende Stoffer, saasom Kulstofsulfid eller Kulstofklorid. En saadan Behandling kaldes Fabrikvask og foregaar enten i de Fabrikker, som selv forarbejder Ul- den videre, eller i særlige Uldvaskerier, som enten arbejder for egen eller for fremmed Reg- Hing. Forud for Vaskningen foretages altid en Sortering af Ulden. Navnlig sorterer man, ofte straks efter Klipningen, Ulden efter dens Mads paa Dyret og efter Faarets Alder etc., idet man skelner mellem Lammeuld og Fa ar eu1 d, af hvilke førstnævnte i Reglen er meget fin og smuk, men svagere end Ulden af de udvoksede Faar. Sædvanlig giver Faa- rene deres bedste Uld fra det andet til det sjette Aar, hvorefter baade Kvaliteten 02 Kvantiteten aftager. Hunfaarene har en finere, men mindre elastisk og ofte svagere Uld end Væddere og Beder, som imidlertid afgiver en større Mængde. Den fineste og bed- ste Uld findes paa Skulderbladene, derefter kommer Ulden fra Siden og Ryggen, og som den daarligste anses Ulden fra Bugen og Benene. Uldens Værdi beror iøvrigt paa føl- gende Egenskaber: Længden kan variere fra 25 til 550 mm, og man skelner herved mellem den naturlige Længde, som er den tilsyneladende Længde af det krusede Haar, og den sande Længde, som er Længden af det udstrakte Haar. Efter Længden deles Ulden ■sædvanlig i to Klasser, nemlig Kar- teuld og Kamuld, der hver har sin særlige Anvendelse. Karteulden (S t r e i c h-, T u c h- ell. Fabrik- w o 11 e; Carding-, Clothing- ell. Shortwool; Laine co urte ell. L. pour la c a r d e), der sær- lig benyttes til Fremstilling af klæ- deagtige og valkede Stoffer, maa i Almindelighed ikke indeholde Haar, der har en sand Længde af over 100 mm; kun for meget grove Stof- fer kan Længden være noget større. Kamulden (Kamm- el.Langwolle; Long- Fig. 477. Tilhøjre Haar af Banateruld, tilvenstre af et tysk Landfaar. e Skæl, /Striber i Overhuden, d en Indsnævring, D en Fortykkelse af Haaret. Begge Haar er Dækhaar. Forstørr. c. 220 G. 64*