Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Uld 1012 Uld wool eller Combing wool; Laine lon- gue; L. pour la peigne. Etaim eller Estam e) benyttes til Fremstilling af de for- skellige glatte Uldstoffer og bør ikke inde- holde Haar, som er kortere end 80 mm; sæd- vanlig ligger Længden mellem 120 og 240 mm, idet Haar, der er længere, foraarsager Vanskeligheder ved Bearbejdningen og des- uden sædvanlig ikke har den fornødne Fin- hed, Blødhed og Smidighed. Det er imidler- tid selvfølgeligt, at der ikke kan drages nogen skarp Grænse mellem Karteuld og Kamuld, men at f. Eks. lang Karteuld ofte gaar som Kamuld og kort Kamuld som Karteuld. De Uld- i,, •■i-. Fig. 478. Grov østerrigsk Landuld. a Enden af et Uldhaar af Lam, b Midten af et groft Dækhaar, s Skæl, / Striber i Overhuden, m Marvkanal. Forstørr. c. 250 G. sorter, der saaledes staar paa Overgangen, benyttes navnlig til Fremstilling af saadanne Garner og Tøjer, der tillader en ringere Filt- ning, men som dog skal være løse: saadan Uld kaldes sædvanlig Halvkamuld. Finheden bestemmes hovedsagelig ved Uldens Tykkelse eller Tværsnit, der oftest varierer mellem 0,015 og 0,04 mm, undtagel- sesvis mellem 0,012 og 0,085 mm. Den kan ved Øvelse nogenlunde skelnes, naar man trækker en Prøve og holder den ud over et mørkt Underlag, men bestemmes nøjagtigt ved særlige Apparater, de s. k. Eriometre (s. d.). Den er af stor Betydning for Uldens An- vendelse og danner derfor Grundlaget for en i Handelen almindelig benyttet Klassifikation, for hvilken følgende Gennemsnitsværdier kan gælde: Super elekta m. en Diam. af 0,015—0.017 Elekta - - - - 0,017-0,020 Prima - ■ — ~ 0.020—0,023 Sekunda . - - — - 0,023 — 0,027 Tertia - - - - 0,027-0,033 quarta - - - - 0,033-0,040 Krusningen er dels afhængig af Antal- let af Kruser paa en bestemt Længde af Haa- ret dels af disse Krusers Art, idet de enkelte Bøjninger kan nærme sig Halvcirkelformen, normalt kruset, Højden af Kruserne kan være større end Bredden, højkruset, eller endelig Bredden større end Højden, flad- kruset. Jo finere Haaret er, des stærkere kruset er det sædvanlig ogsaa, saaledes at der bestaar en vis Sammenhæng mellem Fin- hed og Krusning. Ensartethed i Tykkelse og Krusning er en nødvendig og vigtig Betingelse for, at Ul- den skal kunne give et jævnt Garn. Ujævn- heden, der navnlig kan skyldes Forandringer i Faarenes Ernæring eller Sundhedstilstand, kan endog undertiden vise sig som ganske pludselige Spring eller Afsatser. Elasticiteten prøver man ved at tryk- ke et Bundt Uld sammen i Haanden og atter slippe det; jo hurtigere og lettere den da igen antager sin oprindelige Form, des mere ela- stisk er den. Ved denne Prøve kan man lige- ledes bedømme Uldens Blødhed, og man skelner i denne Henseende mellem silkeagtig, haard, høragtig og straaet eller ru Uld. Styrken bestemmes ved den Modstand, som de enkelte Haar kan udøve mod Sønder- rivning, smign. Materialprøvning. Ofte er en større Glans af Betydning, osr man skelner i denne Henseende undertiden mellem Sølvglans eller Ædelglans, Silkeglans og Glasglans, medens den glansløse Uld kal- des mat. Al stor Vigtighed er endvidere Uldens Vandindhold, idet Ulden er overordent- lig hygroskopisk, saa- ledes at den er i Stand til at indsuge en be- tydelig Mængde Vand fra fugtig Luft. I Al- mindelighed indehol- der Ulden 15—18 % Vand, men Vandind- holdet kan ogsaa stige indtil 40 % og i sær- lig tør Luft gaa ned til 7 %. I Handelen regner man sædvan- lig med et Vandind- hold eller, som det sædvanlig kaldes, en T i t e r eller Kondi- tionering af 17 % som Grundlag for Han- delen, saaledes at der maa betales Køberen en Godtgørelse for en højere Konditionering, medens omvendt Sæl' geren faar Godtgørel- se for en lavere Kon- ditionering. Vigtig er endelig Uldens Renhed, idet navnlig tilstedeværende Burrer, se Brod- frø, i allerhøjeste Grad kan vanskeltegøie Uldens videre Behandling. Uld, der indehol- der Burrer, maa altid befries for disse, ved en Karbonisering (s. d.), hvorved do.? Ulden altid mister noget af sin Styrke. For at lette Sorteringen benytter man sis undertiden af den s. k. Sorges Uldklassiiika- Fig. 479. Alpakauld. a et marvholdigt, b et marvfrit Haar. e Skæl. Længdestri- berne er kornede, k, og Marvcylinderen opbygget af smalle Celler z Forst. 275 G.