Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Uld 1013 Uldgarn tor. Denne bestaar af en tynd Messingplade med en Længde af 130 mm og en Bredde af 25 mm, der ved Tværlinier er inddelt i 5 lige store Afdelinger, hver paa 26 mm. Langs den ene Længdeside har det første Afsnit 28 Takker, det andet 24. det tredje 20, det fjerde 16 og det femte 12 Takker. De dertil svarende Tal er indgraverede paa Pladen tixiiseiied de dertil svarende Grader Dollond, se Eriometre, og Kvalitetsbetegnelserne, idet som ovenfor nævnt Finheden og Krusningen staar i lige- fremt Forhold til hinanden. Man benytter In- strumentet paa den Maade, at man udsøger den Afdeling deraf, hvis Antal af Takker pas- ser til Antallet af Kruser paa Ulden, idet man lægger den Uldstabel, man vil prøve, lanas med Linealen. Er denne inddelt som ovenfor nævnt, svarer 28 til Kvaliteten E (Elekta) og 7 Grader Dollond, 24 til P (Prima) og 8 Gra- der, 20 til S (Sekunda) og 9 Grader, 16 til T (Tertia) og 10 Grader og 12 til Q (Quarta) og 11 Grader. Ved nyere InstriMeiyter an- gives Afdelingerne ogsaa med '34- '(Swr^ Elekta), 30 (E), 25 (P), 20 (S), 16 (T) Æ 12 (Q). . \ løvrigt skelner man efter ^Klipningstiden mellem V i n t e r u 1 d eller L a a den bedste, og S o m m e r u 1 d eller E f f A r s- u 1 d, og eftersom Ulden er vasket skelner man mellem ry g vasket, fabrik- vasket og uvasket Uld, medens man ved r aa Uld forstaar al, vasket eller uvasket, Uld, som ikke er yderligere forarbejdet Uld, der stammer fra Faar, som er slagtede uden- for den sædvanlige Klipningstid, kaldes S 1 a g- t e- eller B 1 o d u 1 d. Hvad der gaar under Benævenlsen »død U1 d« er sædvanlig den mindre værdifulde Uld af selvdøde Faar; men undertiden bruges denne Benævnelse ogsaa om G a r v e u 1 d eller S k i n d u 1 d. hvorved forstaas den Uld, som vindes ved Afhaaring af Skindene i Garverierne (se Læder, S. 607 —09). Saadan Uld, der fremstilles i meget stor Mæng le, er altid mindre elastisk end Uld fra levende Faar, men navnlig ved en omhyg- gelig udført Smutning kan denne Uld dog og- saa faas i Kvaliteter, der i Værdi kommer nær op til Værdien af levende Uld. En særlig Vare udgør den s. k. Kæmmet Uld (Kammzug; Tops; Laine peig- n é e), hvorved forstaas Kamulden, naar den har gennemgaaet den første Del af Kæmnin- gen (se Uldgarn). Affaldet fra Ulden ved Kæmningen kaldes Kåmmlinge; Noils; B1 o u s s e, (nogen dansk Betegnelse herfor findes ikke) og anvendes alt efter Kvalitet og Længde til Klædefabrikationen, Tæpper, Tri- kotage o. a. Store Auktioner over denne Vare finder Sted i Leipzig, Roubaix og Antwerpen. Kun st uld eller Kradsuld kaldes de Uldtrævler, som igen indvindes af gammelt Uldstof, tildels ogsaa af Affald fra Spinderier o? Væverier. Saadan Uld kaldes specielt Shoddy, naar den stammer fra ikke val- kede Stoffer, f. Eks. Kamgarns Stoffer eller det meste Trikot, Mungo, naar den.faas af tæt valkede Stoffer, i hvilket Tilfælde den er kortere og ikke saa værdifuld, og Eks- trakt eller Alpaka, naar den faas af halvuldne Stoffer, d. v. s. Blandinger af Uld ’ned Bomuld eller Hørgarn. I Skandinavien bruges dog sædvanlig Shoddy som Betegnelse for al Slags Kunstuld. Undertiden sorteres Kradsulden ogsaa yderligere efter Arten af det Stof, af hvilket den er indvundet, men undertiden bruges til Gengæld ogsaa de her nævnte Betegnelser noget i Flæng, navnlig saaledes at al Kunstuld kaldes Shoddy. Be- nævnelsen Kunstuld bruges iøvrigt ogsaa om Kosmosfibre (s. d.). I forarbejdet Til- stand kendes Kradsulden bedst paa det ejen- dommelige Udseende, som Enderne faar der- ved, at en stor Mængde af de enkelte Haar er sønderrevne, ligesom ogsaa ofte den ujævne og uens Farvning, navnlig en Optræden af en- kelte Uldhaar, der er anderledes farvede end Hovedmassen, sædvanlig er et Tegn paa Kradsuld. Angaaende Forskellighederne i de fra de forskellige Faareracer stammende Uldsorter henvises til Artiklen Faar. løvrigt skelnes Ulden i Handelen især efter Proveniensen, og navnlig leverer Pommern, Schlesien, Vest- preussen, Sachsen og Måhren en særlig fin Uld, medens den spanske Merinould er no- get mere sprød og skør. Fra Frankrig faas tlieget fin Uld af Rambouilletfaaret, medens 'e^Mellemkvalitet kommer fra Abbeville. En griske dominerende Rolle i Uldhandelen søil- leK$|.æen fra La Platastaterne, Cap og Austra- lien, men disse Uldsorter lider sædvanlig me- get af den Fejl at indeholde Burrer i større eller, rfiindre Grad. Den samlede aarlige Uld- produktion anslaas til henimod 1000 Mill. kg. hvoraf c. 375 Mill, kg falder paa den euro- pæiske Produktion. Før Krigen indførte Danmark c. 1800 t og udførte c. 670 t dansk og c. 760 t fremmed Uld. — Norge indførte c. 1650 t 02 udførte c. 370 t. — Sverige indførte c. 5900 t og udførte c. 70 t Uld. Uldfedt se Lanolin. Uldgarn. De meget store Forskelligheder, som Uldhaarene frembyder i Henseende til Længde, Finhed, Overfladens Beskaffenhed, Krusning og større eller mindre Tilbøjelighed til Filtning, er væsentlig bestemmende for de forskellige Uldsorters Anvendelse, ligesom disse Egenskaber ogsaa betinger en forskellig Bearbejdelse af Ulden ved Spindingen. Man skelner i den Henseende mellem Kartegarn, Kamgarn, Halvkamgarn og Kunst- eller Shod- dygarn. Kartegarn fremstilles af Haar, der er stærkt krusede og har en Længde af 3—10 cm, saaledes at Garnet bliver ru med mange fremstaaende Ender og af den Grund egner sig særligt til Fremstilling af Klæde og andre Stoffer, der skal valkes og have en filtet, haaret Overflade. Kamgarn fremstil- les af længere Haar, der ikke er særlig stærkt krusede, saaledes at Garnet bliver glat med saa faa fremspringende Haarender som muligt, saaledes at det kan benyttes til Fremstilling af Stoffer, i hvilke de enkelte Traades Binding er synlig. Nærmest ved Kartegarnet staar det af Kradsuld fremstil- lede, medens Halvkamgarn sædvanlig staar nærmest ved Kamgarn og bestaar af halvglatte Traade, der navnlig benyttes til Syning, Brodering og Strikning, hvortil iøv- rigt ogsaa Kamgarnet bruges. Til Fremstilling af Kartegarn bliver Ulden først vasket som omtalt under Uld, hvorefter undertiden følger en Farvning, som dog kun kan foretages med vaskeægte Farver, smign. Klæde. Efter Tørringen følger en Volfning, der gaar ud paa at opplukke Knuder og Klum- per og fjærne Støv o. 1. En særlig omhygge-