Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Uldgarn 1014 Uldgarn lig Volfning maa den sydamerikanske og au- stralske Uld underkastes paa Grund af de deri indeholdte Burrer, der dog undertiden kun kan lade sig fjærne fuldstændigt ved en Karbonisering (s. d.). I Volferne, der kan være af meget forskellig Konstruktion, be- handles Ulden af Valser, der kan være be- satte med Slagler, Staaltænder eller Stifter, der bearbejder Ulden mod Riste, Børsteval- ser o. 1.. idet ofte forskellige saadanne An- ordninger er samlede i en og samme Maskine. For at undgaa, at Ulden skal filte sig i Utide, og for at Uldtaverne ved de følgende Arbej- der let skal kunne glide forbi hverandre, maa Ulden indfedtes, hvilket Arbejde ofte foreta- ges i Volfen. Til Indfedtningen benyttes til de fineste Uldsorter Bomolie, undertiden blandet med Bomuldsfrøolie, men det sædvanligste Indfedtningsmiddel er dog det s. k. Elain, den fra Stearinfabrikationen som Affaldsprodukt stammende raa Oliesyre (s. d.), der til dette Brug maa være fuldstændig fri for Svovlsyre og indeholde saa faa uforsæbelige Stoffer som muligt, da den let skal kunne fjærnes ved en senere Vaskning. Man bruger ogsaa særlige »Indfedtningsolier«, bestaaende af Olier, der ved Hjælp af Ammoniak er holdt emulsionerede i Vand. I Forbindelse med Volfningen kan anvendes Kludekradsningen, som nærmest er en Volfning af Kludene, der forud er sorterede efter Farven. Foreligger der Klude af blandede Stoffer, kan man øde- lægge de vegetabilske Trævler ved en Kar- bonisering (s. d.), der dog maa udføres for- sigtigt, da man ellers ogsaa faar Ulden øde- lagt. Efter Volfningen følger en Kartning, se Bomuldsgarn. ved hvilken Stablerne løsnes og Taverne ordnes nogenlunde parallelt, me- dens tillige de altfor lange Haar rives over. Kartningen paafølges af Søindingen, se Garn, idet Finsøindingen sædvanlig foretages med Cylindermaskine eller Ringspindemaskine, saaledes at Kædegarn altid snos tilhøjre, Islæt- garn tilvenstre. Jo kortere Ulden er, des stær- kere maa den snos, og saaledes maa navnlig alt Garn af Kradsuld snos meget stærkt. Til Fremstilling af Kamgarn anvendes som nævnt grovere og længere Uld, der først løs- nes paa en Volfe, vaskes og indfedtes, hvor- efter følger en Kartning og Strækning samt endelig en Kæmning paa særlige Maskiner, der ved Hjælp af Kamme reder Ulden, saa- ledes at de enkelte Haar lægger sig fuldstæn- dig parallelt, idet samtidig de kortere Haar fjærnes. Maskinerne afleverer Ulden som en løs Væge, der faar en løselig Forspinding, hvorefter følger en Finspinding paa lignende Maskiner som dem, der anvendes ved Bom- uldsgarn. Da de enkelte Uldhaar som en Følge af den ved Spindingen frembragte Gnid- ning bliver elektriske, hvilket har til Følge, at de enkelte Haar stritter frem af Garnet, og da dette netop skal undgaas ved Kamgarn, maa man her sørge for, at den dannede Elek- tricitet hurtigt afledes, hvilket sker ved, at man holder Luften i Spinderilokalet mættet med Fugtighed. Af de forskellige Sorter Uldgarn kan næv- nes: Lustergarn eller Weftgarn og G e n a p p e c o r d, ogsaa kaldet G e n a o p e eller Ispahan, haarde, silkeglinsende Garn- sorter, spundne af engelsk Uld, Mohair- garn af Angorauld og Alpakagarn af Alpakauld. Weftgarnene (Islætgarn) er enkelt eller »single weft« og tvundne 2-, 3- eller 4-traadet. Enkelt Weft bruges navnlig til Fremstilling af Beklædningsstoffer, flertraadet til Fremstilling af Møbelstoffer, Possementar- bejder m. m. Af Genappe fremstilles enkelt og snoet, sædvanlig kun 2- og 3-traadet i de lige Numre fra 6 til 40. Det anvendes hoved- sagelig i Possementindustrien. Af Mohairgarn fremstilles Mohair og Mohairgenappe, først- nævnte snoet som Weft, sidstnævnte som Genappe. De almindeligste Numre er 28/a og 32/2, d. v. s. 2-traadet 28 og 32. Af Alpaka- garner er Hovednumrene 28/s, 32/a, 28A og 30A. Harrasgarn kaldes grove, haarde Garn- sorter, ofte kun snoede en Gang, medens det dobbelttvundne undertiden kaldes Rhinsk- garn. Strikkegarn tvindes 2- til 12- traadet og sælges sædvanlig opvundet i Fed i Pakker paa c. 2,5 kg. Naar det er meget haardt snoet, kaldes det ofte s v e d e t Garn. Z e f y r g a r n er 3- til 4-traadet, meget blødt og kaldes i farvet Tilstand ofte Berliner- garn. Halvkamgarn ell. Rasmager- garn, S ag et te eller Sayet, faas af lang eller halvlang Uld, der ikke underkastes no- gen egentlig Kæmning, saaledes at de kortere Taver ikke udskilles. Det bliver derfor min- dre glat og fast, men sædvanlig mere glin- sende end Kamgarn og benyttes især til Bro- dering og Strikning. Halvuldne Garnsor- ter fremstilles i en Mængde Kvaliteter og Blandingsforhold, idet saaledes f. Eks. det s. k. Vigognes ar n foruden Uld indeholder 5— 95 % Bomuld. Merinogarn er enten hel- uldent Garn af ganske kort Uld eller af Uld med Indblanding af 30—60 % Bomuld. Fan- tasigarn kaldes forskellige Garnsorter, der er fremstillede af Kamgarn med Indblanding af Bomuld eller Silke, idet man hertil navnlig anvender det ved Silkespindingen fremkomne Affald, smaa Knuder o. 1. Numer er ingen af Uldgarn foregaar efter forskellige Systemer. Ved det interna- tionale eller metriske System, som er ens for Kamgarn og Kartegarn, betegner Numret det Antal m, som vejer 1 g, eller, hvad der natur- ligvis er det samme, det Antal km, som vejer 1 kg. Dette System bruges i Tyskland, Østrig, Schweiz, Belgien, Italien og tildels i Frankrig, og hertil svarer en Salgsenhed af 1 kg. Ved det engelske System, der for Kamgarns Ved- kommende anvendes i England og i det øvrige Europa i Weftspinderierne, for Kartegarn i Storbritannien, angiver Numret det Antal Strænge å 560 Yard, der gaar paa et engelsk Pund, og hertil svarer en Salgsenhed af et engelsk Pund. Ved det engelske System skal benyttes en Haspe med et Omfang af 1 Yard — 91,4 cm, men i mange engelske Spinderier er det efterhaanden blevet Skik kun at gøre Haspeomfanget — 90 cm. For Kamgarns Ved- kommende benyttes endvidere af ganske en- kelte Spinderier det gamle franske System, der angiver Antallet af Strænge å 720 m P&a 0,5 kg, og det gamle tyske System, der an- giver Antallet af Strænge å 840 Yards paa et gammelt Berlinerpund (467,6 g). For Karte- garns Vedkommende anvendes foruden de nævnte Svstemer Berlinersystemet, der an- giver Antallet af Strænge å 2150 Berlineralen = 1433,9 m paa 0,5 kg. Dette System bruges i Tyskland og Belgien. Wienersystemet be- nyttes i Østrig og tildels i Verviers og an- giver Numret ved Antallet af Strænge å 1368,5