Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Uldgræs 1015 ni paa 1 Wienerpund (560 g). Cockerills Sy- stem benyttes i Belgien og Tyskland og an- giver Numret ved Antallet af Strænge å 1494 ni paa 0,5 kg. Endelig benyttes i Frankrig det gamle franske eller sedanske System, ved hvilket Numret er Antallet af Strænge å 1494 ni paa et gammelt Pariserpund = 489,5 g. Man kan herefter omregne Numrene i de for- skellige Systemer saaledes: For Kamgarns Vedkommende haves følgende Forhold: Internationalt Num. — 1,129 X engelsk Num. — — = 1,642 x tysk — = 0,886 x intern. — = 0,6089 x — — Engelsk Tysk Vedkommende haves føl- For Kartegarns sende Forhold: Internationalt Num Engelsk Wiener Berliner Sachsisk Cockerills Sedaner = 1,129 x engelsk Num. = 2,444 x Wiener — = 2,868 x Berliner - = 1,814 x sachsisk — = 2,988 x Cockerills — = 0,886 x: internationalt = 0,409 = 0,349 x( = 0,551 x \ — = 0,335 x — = 0,328 Undersøgelsen af Uldgarn gaar dets ud at bestemme Styrken, se Materialprøvning^ eller Finhedsnumret, dels at bestemme Ren- heden., hvorved er at bemærke, at medens en Indblanding af andre Stoffer end Uld let lader sig paavise ved Hjælp af Mikroskopet, er det ikke altid muligt med Sikkerhed at paavise en Indblanding af Kradsuld eller bedømme dennes Mængde. Mængden af vegetabilske Fibre la- der sig derimod som Regel bestemme med ret stor Nøjagtighed, idet man herved benytter sig af det Forhold, at en svag Lud opløser de animalske, men ikke de vegetabilske Trævle- stoffer. Ved Uldgarn og de deraf fremstillede Stoffer er det ligesom ved alle andre Tekstil- stoffer ikke usædvanligt at foretage en Un- dersøgelse for et muligt Indhold af Arsen, og det er da herved at mærke, at et sædvanlig vel ganske betydningsløst Spor af dette Stof ofte kan findes stammende fra, at' Faarene har været vaskede med en Arsenopløsning, hvilket undertiden benyttes som Middel mod Utøj. Før Krigen indførte Danmark c. 1400 t ufarvet og c. 500 t farvet Uldgarn og udførte c. 7 og c. 15 t. — Norge indførte c. 670 t ufarvet og ubleget og c. 460 t bleget og farvet Uldgarn. — Sverige indførte c. 1540 t ufar- vet og c. 540 t farvet og udførte c. 30 og c. 170 t Uldgræs se K æ r u 1 d. Uldrian bruges i Norge undertiden som Be- tegnelse for Orlean (s. d.). Uldstøv er det ved Overskæringen af Klæde o. 1. eller ved Spindingen fremkomne Affald, der navnlig benyttes til Fremstilling af Fløjls- tapeter, se Buntpapir. Paa Grund af sit be- tydelige Kvælstofindhold kan det ogsaa be- nyttes som Gødningsstof, navnlig naar det først er blevet behandlet med Svovlsyre, da Kvælstoffet ellers kun meget langsomt og ufuldstændigt afgives til Jorden. Uldtøjer Uldtræ se Kapok. Uldtøjer, uldne Stoffer, bruges i daglig Tale særlig som Betegnelse for de af Kamgarn vævede Stoffer, men indbefatter selvfølgelig i Virkeligheden ogsaa de af Kartegarn fremstil- lede, filtede og valkede Stoffer. Kamgarnsstoffer fremstilles enten af blødt Kamgarn (Thibet, Merino, Bom- bassin, Uldmusselin, Barége) eller af haardt Kamgarn (Orleans, Kamelot, Lasting, Serge. Møbeldamask, Uld- fløj 1 e r). Efter Vævemaaden skelner man n?©llem følgende Sorter, angaaende hvilke der iøyrigt henvises til de enkelte Specialartikler. 2) Glatte, lærredsagtigt vævede Uldtøjer. Herhen hører: Bombassin (s. d.); Kamelo t; Perkan; moireret Per- kan (Moiré); Uldmusselin, ofte med Kæde af Bomuld; Sigtedug, af meget fast snoet Garn, løst vævet med bestemte Maske- størrelser; Stramin, af tvundet Kamgarn, vævet som Sigtedug; Orleans, med Kam- siarnsislæt og Kæde af -tvundet Bomuld; Mo- hair eller P o i 1 de c h é v r e, af Bomulds- kæde med Kamgarnsislæt; endvidere reps- ag t i g e Tøjer, i Reglen med Kæde af Bom- uld eller Karteuld og Islæt af meget fint Kam- -gåwi. . røGazeag t i g t vævede Stoffer, navn- lig' Ba r é g e, i hvilke dog sædvanlig kun Isla^tteh bestaar af Kamgarn. Kæden af Bom- uld, .siåeldnere af Silke. Ogsaa Sigte dug, -r -r -r r , i vi H a f +1 H A vi ty o <7 d o cr + i rr 4- se oyéfifor, væves undertiden gazeagtigt. Kip rede Stoffer: Merino, 3- eller 4-kipret, ens paa begge Sider, overskaaret og kalandret, saaledes at det har faaet stærk Glans; naar det ikke er gjort glinsende, kaldes det Thibet; Cachemire, hel- eller halv- uldent, 3-kipret; Rask, groft, 3- ell. 4-kipret; Serge, 5—7-traadet Atlas; Halvmerino og Paramatta, Merino med Bomuldskæde; Zanella, 5-traadet Atlas med Bomuldskæde: Bombassin, med Silkekæde og Islæt af blødt Kamgarn; Lasting o. fl. 4) Mønstrede eller {abonnerede Tøjer fremstilles paa Jacquardstolene, f. Eks. Møbeldamask, enten helt uldent eller med Bomuldskæde, forskelligt mønstrede Klædningsstoffer, f. Eks. mønstret Thibet, Al- pakathibet med Kæde af Alpakauld, forskellige afpassede Sjaler, brocherede og lancerede rn. m. 5) Fløjlsagtigt vævede Stoffer: Uld- fløjl, U1 d p 1 y s c h, F e 1 p e 1. Af disse fore- kommer de to førstnævnte baade opskaarne og uopskaarne som Utrechterfløil, Mø- fa e lp ly s ch, Tæpper, Borter o. s. v., ofte mønstrede paa forskellig Maade. Blandt Tæpperne kan nævnes B r y s s e 1 e r t æ p- p er, der er uopskaarne med kort Flor, me- dens de, naar Floret er længere og oøskaaret, kaldes Velours-, P 1 y s c h-, Wilton- eller Axminster tæpper. Stoffer af Kartegarn, undertiden ogsaa med delvis Anvendelse af Kamgarn, men un- der alle Omstændigheder efter Vævningen tæt valkede, saaledes at de er stærkt filtede, er Klæde Buckskin, Cachemire og Circassiennes, meget let valket; Fries; Flaus; Coating; Multum; Kirsei; Filt; Dækkentøi; Flonel, med Kam- garnskæde ; Lama; Cassinet; Beeder- wand; Velours, stærkt Coating ofte med