Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Albuminater 15 trykker med Blandinger af Albumin og saa- danne Farver som Ultramarin, Okker og lign., og derefter frembringer en Koagulering af Al- buminet ved Dampning. Det koagulerede Al- bumin vil da indeslutte Farven og binde den fast til Tøjet. Den saakaldte Animalisering af Bomuld sker paa den Maade, at Bomulden mættes med en Opløsning af Albumin, der bringes til Koagulering ved Dampning, og Bomulden er da i Stand til at modtage en Del Tjærefarvestoffer, som ellers kun kan hæfte ved Uld. Ogsaa en Del Tjærefarvestoffer faar, ved at trykkes paa Bomuld sammen med Al- bumin, ved dettes paafølgende Koagulering en særlig Glans, som ellers ikke kan opnaas. Hvor stort Forbruget er, fremgaar deraf, at et enkelt Katuntrykkeri i Elsass opgiver at bruge aarligt 8000 kg tør Albumin til Tøjtryk- ning. En vigtig Anvendelse af Albumin er endvidere til Klaring af uklare Vædsker, idet Albuminet ved Koaguleringen, der indtræder ved Opvarmning eller f. Eks. ved Vin paa Grund af den i denne indeholdte Alkohol o. a. Stoffer, indeslutter de fine faste Stoffer, som frembringer Uklarheden, og river disse med sig til Bunds. Albuminater kaldes Forbindelser af Albu- min med forskellige Metaller. Nogle af disse, f. Eks. Jærnalbuminat og Sølvalbuminat an- vendes i Medicinen. Albuminpapir kaldes Papir, bestemt til at optage Kopierne af de fotografiske Negativ- plader, altsaa til at danne de egentlige Foto- grafier. Det fremstilles ved, at man overtræk- ker den ene Side af særlig dertil fremstillet, fint Papir med et ganske regelmæssigt, glat Lag af Hønseæggehvide, som indeholder Na- triumklorid. Det gøres modtageligt for Lysets Paavirkning ved, at man lader Hindesiden paavirkes af en Opløsning af Sølvnitrat, af hvilket noget opsuges og omdannes af Natri- umkloridet til Sølvklorid; saavel dette Ar- bejde som den paafølgende Tørring maa na- turligvis ske i Mørke. Det kommer i Hande- len saavel hvidt som med forskellige svage, rosa, blaalige eller violette Farvetoner. Iste- detfor Klorforbindelser bruges ogsaa Bromi- der. Albuminum tannicum se T a n n i n a 1 b u- m i n. Albumoser kaldes forskellige Overgangsfor- mer mellem Albuminer og Pepton, som dan- nes ved Indvirkning af forskellige Fermenter paa Albuminer, bl. a. ved Fordøjelsen. Det findes i vekslende Mængder i forskellige diæ- tetiske Præparater, fremstillede af albumin- holdige Stoffer. Alburnum, Splint se Træ. Albuskæl (P a t e 11 i d a e) er en Familie af de skalbærende Havsnegle, med en flad Skal, oftest uden Spor af Snoning. De lever paa lavt Vand, enten paa Tang eller Klipper, ofte paa saadanne Steder, der ligger tørt ved Ebbetid, saaledes at de let kan indsamles. De europæiske Arter bliver som Regel ikke over 5 cm lange, og benyttes dels som Madding af Fiskerne, dels som Føde af den fattigere Be- folkning, f. Eks. i Irland. Skallen af en syd- amerikansk Art, der bliver 30 cm lang, be- nyttes af de Indfødte som Vandbeholder o. lign. Albyl er en mod rheumatiske og nervøse Lidelser anvendt Forbindelse af Acetylsali- cylsyre, Natriumsalicylat og Natriumkaseinat. Aldehyder Alcarazas, B i 1 h a s kaldes de navnlig i Spanien og Portugal benyttede Vandkølere af porøst, uglaseret Ler; de har oftest Form som tykbugede, korthalsede Flasker og fremstilles i meget forskellig Størrelse, rummende indtil 50 1. Vandets Afkøling bevirkes ved, at gan- ske lidt deraf trænger gennem Lerets Porer ud til Ydersiden, hvor det fordamper. Alcatifas, Alcatkver er en Slags ostin- diske og persiske Tæpper og Tøjer, indvir- kede med Silke, Guld og Sølv. Alcornokbark, Chabor robark (Cor- tex Alcornoque) er Barken af et, navn- lig ved Orinoccofloden i Sydamerika voks- ende Træ, Bowdichia v i r g i 1 i o i d e s.. Den kommer i Handelen i Form af lange„ flade, rødbrune, glansløse, trævlede Stykker, der lugter som tørt Mos og har en bitter,, sammensnærpende Smag. Den er temmelig, rig paa Qarvestof, indeholder et harpiksagtigt Stof, der farver Spyttet gult, og anvendtes tidligere i Medicinen, navnlig ved Lungesyg- domme. Aldehyder kaldes en stor Gruppe organiske Stoffer, der danner et Mellemled mellem Al- koholer og Syrer, idet Alkoholerne under Paavirkning af forskellige Oxyderingsmidler først mister noget Brint (Vandstof), hvorved de omdannes til Aldehyder og derpaa ved fortsat Indvirkning optager Ilt (Surstof), hvor- ved Syrerne dannes. Navnet Aldehyd stam- mer netop fra denne Dannelsesmaade, idet det er dannet af de latinske Ord Al (kohol) d e h y d (rogenatum), som betyder Alkohol, berøvet Brint. Aldehyder er som Regel let flygtige Forbindelser, af hvilke endel optræ- der i Naturen, f. Eks. i mange æteriske Olier, medens enkelte fremstilles ved Kunst f. Eks. Formaldehyd (s. d.) og A c e t a 1 d e- h y d, eller, som det sædvanlig kaldes, Alde- hyd. Dette afledes af den almindelige Alko- hol, Ætylalkohol, og forekommer bl. a. i ri- gelig Mængde i Raaspiritus. Da det allerede koger ved 21 °, udgør det Hovedmængden af de Stoffer, der først overdestillerer ved Raa- sprittens Rektifikation, og af disse, de s. k. Fordr aaber, fremstilles derfor Aldehyd fabrikmæssigt ved yderligere Rensning. Det er en, som nævnt, let flygtig Vædske, uden Farve og med en kvælende, æterisk Lugt; det reagerer neutralt og brænder med lysende Flamme. Med Ammoniak forener det sig let til A 1 d e h y d a m m o n i a k, der danner farveløse Krystaller med en terpentinagtig, ammoniakalsk Lugt, og som finder endel An- vendelse i Kemien. Det optager med stor Begærlighed Ilt og gaar derved over til Ed- dikesyre, og herpaa beror dets Anvendelse til Fremstilling af Sølvbelægning paa Glasspejle, idet Glasset overhældes med en ammoniakalsk Opløsning af Sølvnitrat, hvorpaa der tilsættes Aldehyd. Dette vil da berøve Sølvnitratet dets Ilt, eller, som det hedder, reducere dét, saaledes at der dannes metallisk Sølv, der ud- skilles som et samlet, spejlende Lag paa Glas- set. løvrigt bruges Aldehyd i Tjærefarvefa- kationen, som Tilsætning til forskellige Frugt- ætere, til Fremstilling af Butylkloral o. a. Ogsaa til Konservering af Næringsmidler har Aldehyd været foreslaaet, og det egner sig ogsaa ganske godt hertil paa Grund af sin iltabsorberende Ævne, hvorhos den ved Ilt- ningen dannede Eddikesyre ogsaa virker kon- serverende. Ved Nærværelse af smaa Mæng-