Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Angolatræ 42 Angorauld undertiden cremefarvet Bomuldstøj, der bru- ges til Broderiarbejder. Angolatræ se Camwood. Angolaærter er Navnet paa to forskellige Slags Frø, der begge anvendes som Nærings- middel, nemlig dels Frøene af en Bælgplante Voandzeia subterranea, som dyrkes i Sydamerika, Sydafrika, paa Java og flere Steder, dels Frøene af en anden Bælgplante, C a j anus indicus, som dyrkes overalt i Troperne. Den førstnævnte, der ogsaa kal- des Jordært (se Fig. 11), udmærker sig saa kaldet Ærtebønne eller B a s i, er paa Størelse som Ærter og svagt sammen- trykkede. Angoraskind er Skindene af Angorage- den og af den persiske Ged. De an- vendes dels med deres naturlige hvide Farve dels farvede med brogede Farver til Besæt- ninger, som smaa Tæpper, Sengeforliggere og deslige. Det meste af, hvad der gaar i Handelen under Navn af Angoratæpper, stam- mer imidlertid fra det engelske langhaarede Southdownfaar. Fig. 11. Angolaært. En Plante med de i Jorden modnende Frugter. Omtr. 1/2 nat. Størr. ved, at Frugterne, ligesom hos Jordnødden (s. d.), først modnes, efter at de ved Blom- sterstængelens ejendommelige Bevægelser er trukket ned under Jorden. Blomsterstængelen er nemlig besat med stive, bagudrettede Haar, og efter Blomstringen bøjer den sig mod Jorden og drejer sig rundt, hvorved de stive Haar ligesom en Skrue trækker den ned med sig i Jorden. Frøene, der er kugle- formede, større end Ærter, mørkebrune eller gullige og forsynede med en’ rund, hvid Navle, der hos de gule Frø har en sort Kant, inde- holder en betydelig Mængde Olie og kan sandsynligvis af denne Grund faa større tek- nisk Anvendelse. Frøene af C a j anu s, og- Angorakanin se Kaniner. Angorauld, urigtig kaldet Kam elhaar (Kamelhaar, Mohair, Ice wool; Poll de c h é v r e), faas af Angorage- den (Capra angorensis), en Albino, der oprindelig liar hjemme i Egnen omkring Angora i Lilleasien, men som nu er akklima- tiseret baade i Kaplandet og andre Steder. Den meget lignende Uld af den persiske Ged gaar i Handelen under samme Benæv- nelse eller ogsaa som persisk Uld. An- goraulden er lang, indtil 30 cm, undertiden endnu længere, og med en Bredde af 0,027— 0,054 mm (se Uld). Haarene er fine, bløde, silkeagtig glinsende og stærkt krusede, som