Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Stjernesafir 910 Storax sa^elig paa Produktionsstederne ved Hjælp af meget primitive Apparater og forfalskes i den senere Tid ikke sjældent af Kineserne ved Til- sætning af Petroleum. Saavel Stjerneanis som den æteriske Olie benyttes i stor Mængde ravnlig i Likørfabrikationen og til Parfume- ring af Sæber. Udførslen, der hovedsagelig finder Sted over Honkong, har i de senere Aar varieret mellem 3000 og 13 000 Pikuls eller 180 000 og 780 000 kg aarligt, men et endnu større Kvantum anvendes til Fremstil- ling af OlicD, af hvilken der aarligt udføres 500—2400 Pikuls over Honkong og 200—500 Pikuls over den tonkinesiske Havneplads Hai- fong. Oliens Værdi afhænger af dens Indhold Fig. 405. 1, 3, 4 (tilvenstre) og 6 Stjerneanis; 2, 4 (tilhøjre), 5 og 7 japansk Stjerneanis. — 1 og 2 hel Samlefrugt fra neden, 3 og 5 enkelte Delefrugter, 4 Frugtstilke, 6 og 7 Frø, sete fra Siden ug forfra. af Anethol. og jo større dette er. des højere ligger StivningSDunktet. For en god Olie maa dette ikke ligge under 15° og for den tonkine- siske Vare ligger det sædvanlig en Del højere. I Handelsvaren findes foruden den egentlige Stjerneanis undertiden Frugterne af den ja- panske Stierneanis, Shikimi eller S i k i m i, Frugten af 111 i c i u m r e 1 i g i o- s u m, hvilken Indblanding er af stor Betyd- ning, da den japanske Stierneanis er yderst giftig. Disse Frugter, se Fig 405, kendes fra den ægte Stjerneanis paa, at de sædvanlig er mindre, mindre træagtige, sædvanlig noget tykkere og stærkere krummede, og at Spidsen af de enkelte Frugtblade bøjer i Vejret som en Hage. Frugtstilken er sædvanlig lige og ved begge Ender forsynet med en fremspringende Korkring. Frøene er mindre stærkt sammen- trykte, mere afrundede, fyldige, lysere og sæd- vanlig brunliggule. Det bedste Skelnemærke er dog Lugten, der hos den japanske Stierne- anis ikke minder om Anis, men snarere om Kardemomme eller en Blanding af dette og Kamfer, hvorhos Smagen ikke, som hos ægte Stierneanis, er aromatisk, men syrlig eller olieagtig harsk, tilsidst bitter. De indeholder en ringe Mængde æterisk Olie af en mod- bydelig Lugt. Stjernesafir. Stjernesten, se Safir. Stoffolie se Muskatnød. • . Stoklak se Gummi 1 ak. Stokrose se A11 æ a r o d. Stokroseblomster, Flores Malvæ ar- bo r e æ, er Blomsterne af den i Haverne dyr- kede Stokrose, Althæa rosea, idet dog kun de sortviolette eller mørkebrune Variete* ter bruges. De indeholder Slim og Garvestof og anvendes undertiden til Farvning af røde Kunstvine og i Medicinen i Form af vandigt Afkog mod Forkølelsessygdomme. Et til Paa- visnins af fri Syre og Alkali brugbart Reagens- uapir kan fremstilles ved at mætte Filtrerpa- pir med et alkoholisk-ammoniakalsk Udtræk af Blomsterne. Syrer farver Papiret rødt, Al- kaliet grønt. Læg e-S tokrose se Altæa- r o d. Stolpener Stene eller Meissener Pro- berstene. kaldes Proberstene, som brydes af Basalt i Omegnen af Byen Stolpen i Sach- sen. Stomatol er et Antiseptikum, der bestaar af Terpineol, Sæbe, Alkohol, Glycerin, Vand og Parfume. Stombe, Stumpe, et omtrent kegleformet Stykke Filt, bestemt til fremstilling af en Hat, og som egentlig er et Mellemprodukt i Hatte- fabrikationen men ogsaa udgør en selvstændig Handelsvare. Stone er en undertiden benyttet Handels- vægt i England — 14 engelske Pund = 6,35 kg. Efter Varens Art og de enkelte Lokaliteter veksler dog 1 Stone fra 8 til 16 Ibs. Storax. S t y r a x, er en Balsam, der faas af forskellige Arter af den til Hamamelidaceerne ■'hørendef-'L iq ui damb ar, for den langt over- veje ilde Dels Vedkommende af Liquidam- 'b ar or i en t a 1 i s. et Træ, der naar en Høide af 10—14 m3 og som i sit Ydre nærmest ligner Ahorn eller Platan. I større Mængde fore- kommer det kun i Landskabet Karien i Lille- asien paa et Fladerum af 600 km2, og dette er det eneste Sted paa Jorden, hvor Storax ind- vindes som Handelsvare. Indvindingen sker paa den Maade, at man i Juli—September af- skræller Barken paa en .Fjerdedel af Træets Omkreds, hvorpaa Barken udblødes ved Kog- ning i Vand, fvides i Hestehaarssække og ud- presses. Den frapressede Balsam flyder til- ligemed Vandet ned i Beholdere, i hvilke Stor- axen efter nogen Tids Forløb afsætter sig øaa Bunden. Den fvides dernæst i Fade sammen med noget Vand, der skal tjene til at holde den blød og bevare dens Aroma, og først naar den skal sælges, lader man Vandet løbe bort og fraskiller derpaa Resten ved en mekanisk Bearbejdelse. Presseresterne benyttes dels til Røgelse. Cortex Thy m i ama tis, dels til yderligere Indvinding af Storax. Paa denne Maade faas den s. k. flydende Storax, Storax liquid u s, Balsa- m um S t y r a x I i q u i d u s, af hvilken der fremstilles to Kunstorodukter, Storax i Korn. Storax in granis, og alminde- lig Storax, Storax calamitus. Den flydende Storax danner en dejagtig, graalig Masse, i hvilken der findes talrige mørkere Punkter, og som har en behagelig, vanilleag- tig ved Opvarmning kanelagtig Lugt, en krad- sende Smag, og som er tungere end Vand. Ved længere Tids Opbevaring bliver den mere sej. homogen og mere vellugtende, idet Farven samtidig bliver mørkere og brunlig med en grønlig Nuance. Samtidig bliver den ogsaa mere klar, hvilket dels skyldes en Fordamp- ning af Vand, der i den friske Vare er til