Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Stormhat 911 Straahatte Stede i en Mængde af indtil 22 %, dels en Af- sætning af fine Planterester. — Storax i Korn bestaar af langagtige Korn med en Tværsnitdiameter af nogle faa mm, med en brunsort Farve og en glat og glinsende Over- flade. De stemmer i Lugt og Smag overens med flydende Storax og bliver ved at holdes mellem Fingrene først klæbrige, derpaa bløde. — Almindelig Storax fremstilles ved Blanding af simplere Sorter flydende Storax med forskellige Planterester, dels Pressere- sterne af Barken, dels Savspaaner, udkogt Kanelbark o. 1. Den danner en fugtig, brun- sort Masse, som minder om Storax, men dog med en mere fremtrædende Kanellugt, for de daarligeré Sorters Vedkommende tilligemed en ubehagelig mudret Bilugt. Som nævnt giver ogsaa andre Arter Li- quidambar Storax, saaledes L. styraciflua fra Mellemamerika, der giver den s. k. Sweet gum, L. Al th in gi an um fra Java, Suma- tra og Ba^indien, der giver den s. k. Rasa- m a 1 a. Den rene Balsam er fuldstændig op- løselig i Æter, delvis opløselig i Alkohol og bestaar hovedsagelig af Kanelsyre i Forbin- delse med forskellige Alkoholer, hvorhos den tillige indeholder c. 1 % æterisk Olie. Storax benyttes i Parfumeriet og i Medicinen samt til Fremstilling af Kanelsyre. Selv den rene Balsam forfalskes undertiden ved Tilsætning af Terpentin, hvis Lugt imidlertid let kendes ved Opvarmning. Stormhat, Qifthætte, Venusvogn. A c o n i t u m, er en til Ranunkelfamilien hø- rende Slægt, af hvilken Arten N a p e 11 u s og flere andre har Betydning i Medicinen paa Grund af deres Indhold af det giftige Alkaloid, Akonitin (s. d.). De er vildtvoksende i Syd- og Mellemeuropa, Sibirien, Himalaja og Nordamerika og dyrkes almindelig i Haverne. Bladene og Blomsterne al A. Nap el lus er en i Handelen gaaende Droge, der bestaar af .de haandsnitdelte, fligede, foroven mørkegrøn- ne, forneden lysere Blade og de mørkeblaa Blomster, hvis bageste, farvede Bægerblad er hjelmformet; Akonitinindholdet er 0,18—0,21 %. I Knolden, Stormhatrod, Giftrod, T u b e r a eller Radix Aconiti, der lige- som forannævnte Droge indsamles af vildt- voksende Planter og derefter tørres hurtig ved ikke over 30 °, kan Akonitinindholdet naa op til 1,23 %. Den er graabrun, rynket, ind- vendig hvid eller graalig, smager i Begyndel- sen sødlig, senere skarpt og brændende. Den indsamles især i Schweiz. Knolden af den ostindiske Aconitum ferox er sortebrun og den deraf udpressede, giftige Saft har væ- ret benyttet som Pilegift. Stout 1) se 0 1. 2) svære grove Bomuldslærreder, underti- den stærkt glittede paa den ene Side, der be- nyttes til Lagener, tarveligere Underbeklæd- ningsgenstande, For o. 1. Stovain er en tertiær Amin, der i Medicinen benyttes som lokalt Bedøvningsmiddel og ud- mærker sis ved sin, i Sammenligning med det øaa samme Maade benyttede Kokain, ringe prad af Giftighed uden at staa tilbage i Paa- ndelighed. Det danner et hvidt, krystallinsk l uiver, som smelter ved 175°, opløses let i Vand og Metylalkohol, vanskeligere i Alkohol os Kloroform og næsten ikke i Æter og Ace- tone. En vandig Opløsning taaler at sterilise- res ved 120°. Straa (Stroh; Straw; Paille), Stæng- lerne af de forskellige Kornsorter, benyttes i stor Mængde, dels som Halm (s. d.), dels som Raastof ved Fremstillingen af Papir (s. d.), dels til forskellige Rettearbejder (se Straa- hatte), og dels til Fremstilling af de s. k. Halm- hylstre til Flasker. Straahatte og Straafletninger frem- stilles i Europa hovedsagelig i Italien, navnlig i Provinsen Toscana, dernæst i Schweiz og Tyskland og i mindre Mængder i de andre eu- ropæiske Lande. Som Raavarer benyttes dels Straaet af en særlig Slags Sommerhvede, Marzolano, der dyrkes i Toscana, dernæst schweizisk Hvedestraa og Straa af Rug, Byg, Havre og Ris. Schweiz forarbejder næsten udelukkende Rugstraa og leverer de kulante Varer i en lignende Kvalitet som Italien. Her anvender man en særlig Omhu ved Dyrknin- gen, idet Markerne tilsaas meget tæt, for at Straaene skal blive lange og tynde, og ved Slutningen af Juni, naar Kornene er temmelig udvoksne, men dog ikke fuldt modne, opryk- kes hele Planten ligesom Hør og henlægges til Tørring paa Marken. De udbredes deroaa un- der stadigt Tilsyn for ikke at blive vaade paa Græsplæner eller Grusplæner og udsættes her i Løbet af nogle Uger for Solens og Duggens Paayirkning. hvorefter de faar en foreløbig Blegning ved Hjælp af Svovlsyrling. Den un- derste, tykke Ende med Rødderne fjærnes derpaa, og Straaene inddeles i Stykker efter Knuderne. Et Straa giver sædvanlig 3 saa- danne Stykker af en Længde af 20—22 cm. Derefter følger en anden omhyggeligere Svov- ling og endelig en meget omhyggelig Sorte- ring i en Mængde forskellige Numre efter Længde og Finhed. De italienske Straa er sædvanlig saa fine, at de kan forarbejdes i hel Tilstand og derefter presses flade, medens Straaarbejderne de fleste andre Steder maa lidføres af spaltet Straa. Efter disse Behand- linger flettes Straaene til de s. k. Tresse r, der enten fremstilles som almindelig,Fletning eller Mønsterfletning, og som derpaa kommer i Handelen enten som saadanne eller efter at være.syede sammen til Hatte. Til finere Straa- hatte anvendes sædvanlig Fletninger af 11 eller 13 Straa, og Tresserne er da 50—55 m lange. De færdige Tresser vaskes og bliver pressede, førend de syes sammen til Hatte, og de færdige Hatte bliver igen vaskede, ligesom Ujævnheder fjærnes ved Gnidning med Poler- staal e. 1., hvorpaa de fornødne Reparationer foretages og tilsidst en fornyet Vaskning og Blegning. Foruden Tresser og Straahatte ud- fører Italien ogsaa sorteret Straa samt alle mulige forskellige Flettearbejder. I Schweiz fremstilles Rettearbejder i finere Sorter navn- lig i Kanton Freiburg, i ringere Sorter navnlig i Arau, Glarus og Généve, som overalt udenfor Italien af spaltet Straa. Belgien staar i denne Industri omtrent paa Højde med Schweiz. I England er Straafletningen i stadig Tiltagen, idet der ikke blot indføres meget Straa og Tresser fra Toscana, Belgien og Sachsen, men ojisaa dyrkes meget smukt Straa, navnlig i Hertfordshire. I Tyskland drives Fabrikatio- nen navnlig i Sachsen og Schlesien, hovedsa- gelig under Anvendelse af Hvedestraa, ligesom ogsaa i de tilgrænsende Egne af Bøhmen. I Frankrig fremstilles kun grovere Fletninger, medens de finere Tresser indføres fra Schweiz og Italien. Meget smukke Flettearbeider, til-