Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
■MMM Straalsten 912 Strandløg dels af spaltet Bambus, udføres endvidere fra Kina og Japan. Fra Japan indføres ogsaa til Europa betydelige Mængder flettede Border til Straahatte, særlig af Manilahamp (Tagal), Straa og Træuld. Foruden af Kornsorternes Straa fremstilles Straahatte ogsaa af andre Raamaterialer, saa- som Bast, Siv, Træspaaner, spaltet Spansk- rør og Bladtrævlerne af forskellige Palme- arter, af hvilke særlig kan nævnes de s. k. Panamahatte, der faas af Bladtrævlerne af en Palmerne nærstaaende Busk, C a r 1 ti- el o v i c a p a 1 m a t a. fra Brasilien og Mel- lemamerika. Angaaende Ind- og Udførselen af Straahatte se Hatte. Straalsten se Hornblende. Stracchino se O s t. Stramaj, undertiden ogsaa kaldet E t am i- n e (s. d.), er en Slags groft Kanevas, et aabenvævet Bomuldstøj, oftest temmelig stift appreteret. Det benyttes til Uldbroderier. — Stramajpapir er et tvndt Pap, forsynet med en Mængde smaa Huller, bestemte til Paasyning af Mønstre. Stramoniumblade, Pigæbleblade (Stech- apfelblåtter; Stramonium leaves, Thorn apple leaves; Feuille de Stramoine; Folia Stramonii eller Da tur æ, Herba Metell æ), er Bladene af den til Natskyggefamilien hørende, enaarige meterhøje Urt, Datura Stramonium, giftig Pigæble, der sandsynligvis stam- mer fra Egnene omkring det kasøiske og det sorte Hav: den er vildtvoksende og mange Steder dyrket i Syd- og Mellemeuropa; ogsaa i Danmark findes den dyrket som Pryd- og Lægeplante og hist og her forvildet fra Ha- verne. Dens glatte, grenede Stængel bærer spredte Blade og enlige Blomster med hvide, tragtformede Kroner; Frugten er en. forneden 4-rummet, foroven 2-rummet Kansei, der aab- ner sig skillevægbrydende med 4 udvendig piggede Klapper. Bladene samles i Blom- stringstiden oe Drogen indeholder derfor ofte enkelte Blomster eller Knopper. De er langstil- kede, spidst ægformede, flerstrengede, groft og uregelmæssigt bugtet tandede, indtil 20 cm lange, og 10 cm brede, tynde, livlig grønne og glatte; de lugter narkotisk og smager kval- mende og bittert. 9 Dele friske Blade giver c. 1 D. tørre. De indeholder det giftige Alka- loid D a t u r i n3 der sandsynligvis er identisk med Hyoscyamin, i vekslende Mængder, hyp- pigst c. 0,3 %. Alkaloidmængden forringes ikke ved Dyrkning. De anvendes i Medicinen som Røgemiddel mod Asthma, mest i Form af Asthmapulver, Pulvis a n t a s t h ma- tions, der er en Blanding af de pulveriserede Blade, Salpeter og Sukker, ofte med Tilsæt- ning; af andre narkotiske Vegetabilier, f. Eks. Lobeliaurt eller Belladonnablade. De. rulles ogsaa til Cigarer (undertiden blandede med Tobaksblade) eller Cigaretter. Stramoniumfrø, Semen Stram o- n i i, anvendes sjældnere. De indeholder lige- ledes Daturin, c. 0,25 %, og desuden henimod 25 % fed Olie. De er sortegraa eller -brune, med en noget lysere Navle, flade, aflangt nyre- formede, 3—4 mm lange og c. 1 mm tykke, grubet prikkede paa Overfladen, indvendig ses i den graahvide Frøhvide en hvid, krummet Kim. Strandkaal er en Slægt af de korsblomstre- des Familie, af hvilken Art, almindelig Strandkaal, Crambe maritim a, er ret almindelig vildtvoksende i Strandsandet ved Europas Kyster og ogsaa dyrkes paa man- ge Steder. Det er en stor, kraftig, 30;—60 cm høj, blaagraa Plante med en glat og kødfuld Stængel og med aflange eller rundagtige, bug- tet lappede Blade, saaledes at hele Planten faar et kaallignende Udseende. Blomsterne er hvide, og Frugterne næsten kugleformede og temmelig store. Ved Dyrkningen bedækkes de unge Skud med omvendte Urtepotter eller Straahylstre, saaledes at de bleges, hvorefter de spises paa samme Maade som Asparges. De kan allerede benyttes i Februar og Marts. Af en anden Art, Crambe tartaric a, der bliver indtil 1 m høj, og som vokser i Måhren og Ungarn, benyttes den kødfulde og søde Rod ligesom de unge Skud til Salat eller Gemyse. Strandløg (Meerzwiebel; Squill; Squille: Bulbus Scillæ), er Løget af Urginia maritima, en ved Middelhavets Kyster, i Portugal og paa de kanariske Øer voksende Urt af Liljefamilien, der optræder med mørkerøde, hvide eller rosafarvede Løg- skæl, en Forskel, der antages at bero paa Jordbundens Beskaffenhed. De i Handelen gaaende hele, friske Strandløg, B. S. r e c ens, har røde Skæl og anvendes især som Rotte- gift; de er hoved- eller pæreformede, vejer indtil 2,5 kg pg har et Tværmaal af indtil 30 cm; paa den temmelig korte, kegleformede Akse, Løgka^en, sidder talrige Løgskæl, der vderst er tynde, hindeagtige, længere inde tykke, slimede og saftige. Denne Vare udføres især fra Calabrien. De opbevares bedst i en mørk, kølig Kælder, lagte i fugtigt Sand. Fra Grækenland og navnlig fra Maltha udføres en i Medicinen anvendt Droge, der er officinel, og som bestaar af de mellemste Løgskæl af de hvide Strandløg, som, efter at være skaarne i Tværskiyer, tørres i Solen, hvorved de mister 80 % i Vægt. I Handelsvaren træffer man ofte Stykker af Løgkagen, hvilke bør frapilles f&r Brugen, da Farmakopéerne kun tillader An- 'vendelse af seIV"e Skællene. Disse er hvidgule, hornagtige, noget gennemsigtige, uden frem- trædende Lugt.og-ftf kyålmende, slimet, bitter- ,skarp. Småg.y £)e tiltrækker let Fugtighed og bliver bløde og. bøjelige og er i denne Tilstand lidet HoTctbare. De indeholders % Kalciumoxalat (i en ved 100° tørret Droge), der findes i kry- stallinske Ansamlinger, ofte synlige ved Hjælp al Lupe. Desuden findes S c i 11 i p i k r i n, et hvidt, amorft, bittert Stof, opløseligt i Vand, S c i 11 i t o x i n. amorft, lysebrunt, opløseligt i Alkohol, uopløseligt i Æter, S c i 11 i n, lyse- gule, i Vand og Alkohol opløselige Krystaller, S c i 11 a i n3 et Glykosid, der med Saltsyre spaltes i Sukker og et harpiksagtigt Legeme, samt et farveløst, amorft Kulhydrat, S i n i- strin, der er til Stede i meget vekslende Mængder, fra 2—20 %. De nævnte Stoffer er i størst Mængde til Stede i Strandløg, der nø- stes om Efteraaret, og disse foretrækkes der- for til medicinsk Brug; Foraarsdrogen er der- imod rig paa Sukker (indtil 22 %) og benyttes derfor enkelte Steder navnlig i Grækenland, til Soiritusfabrikation. Strandløg virker eks- pektorerende og*urindrivende og anvendes i Form af Strandløgeddike, Acetum S c i 11 æ, fremstillet ved Koldblødning med Eddike, og den deraf fremstillede Sir an a- løghonning. Oxymel Scill æ.. Strand- løg maa være omhyggelig udtørrede, inden a