Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■MMM
Straalsten
912
Strandløg
dels af spaltet Bambus, udføres endvidere fra
Kina og Japan. Fra Japan indføres ogsaa til
Europa betydelige Mængder flettede Border
til Straahatte, særlig af Manilahamp (Tagal),
Straa og Træuld.
Foruden af Kornsorternes Straa fremstilles
Straahatte ogsaa af andre Raamaterialer, saa-
som Bast, Siv, Træspaaner, spaltet Spansk-
rør og Bladtrævlerne af forskellige Palme-
arter, af hvilke særlig kan nævnes de s. k.
Panamahatte, der faas af Bladtrævlerne
af en Palmerne nærstaaende Busk, C a r 1 ti-
el o v i c a p a 1 m a t a. fra Brasilien og Mel-
lemamerika. Angaaende Ind- og Udførselen af
Straahatte se Hatte.
Straalsten se Hornblende.
Stracchino se O s t.
Stramaj, undertiden ogsaa kaldet E t am i-
n e (s. d.), er en Slags groft Kanevas, et
aabenvævet Bomuldstøj, oftest temmelig stift
appreteret. Det benyttes til Uldbroderier. —
Stramajpapir er et tvndt Pap, forsynet
med en Mængde smaa Huller, bestemte til
Paasyning af Mønstre.
Stramoniumblade, Pigæbleblade (Stech-
apfelblåtter; Stramonium leaves,
Thorn apple leaves; Feuille de
Stramoine; Folia Stramonii eller
Da tur æ, Herba Metell æ), er Bladene
af den til Natskyggefamilien hørende, enaarige
meterhøje Urt, Datura Stramonium,
giftig Pigæble, der sandsynligvis stam-
mer fra Egnene omkring det kasøiske og det
sorte Hav: den er vildtvoksende og mange
Steder dyrket i Syd- og Mellemeuropa; ogsaa
i Danmark findes den dyrket som Pryd- og
Lægeplante og hist og her forvildet fra Ha-
verne. Dens glatte, grenede Stængel bærer
spredte Blade og enlige Blomster med hvide,
tragtformede Kroner; Frugten er en. forneden
4-rummet, foroven 2-rummet Kansei, der aab-
ner sig skillevægbrydende med 4 udvendig
piggede Klapper. Bladene samles i Blom-
stringstiden oe Drogen indeholder derfor ofte
enkelte Blomster eller Knopper. De er langstil-
kede, spidst ægformede, flerstrengede, groft
og uregelmæssigt bugtet tandede, indtil 20 cm
lange, og 10 cm brede, tynde, livlig grønne og
glatte; de lugter narkotisk og smager kval-
mende og bittert. 9 Dele friske Blade giver
c. 1 D. tørre. De indeholder det giftige Alka-
loid D a t u r i n3 der sandsynligvis er identisk
med Hyoscyamin, i vekslende Mængder, hyp-
pigst c. 0,3 %. Alkaloidmængden forringes
ikke ved Dyrkning. De anvendes i Medicinen
som Røgemiddel mod Asthma, mest i Form af
Asthmapulver, Pulvis a n t a s t h ma-
tions, der er en Blanding af de pulveriserede
Blade, Salpeter og Sukker, ofte med Tilsæt-
ning; af andre narkotiske Vegetabilier, f. Eks.
Lobeliaurt eller Belladonnablade. De. rulles
ogsaa til Cigarer (undertiden blandede med
Tobaksblade) eller Cigaretter.
Stramoniumfrø, Semen Stram o-
n i i, anvendes sjældnere. De indeholder lige-
ledes Daturin, c. 0,25 %, og desuden henimod
25 % fed Olie. De er sortegraa eller -brune,
med en noget lysere Navle, flade, aflangt nyre-
formede, 3—4 mm lange og c. 1 mm tykke,
grubet prikkede paa Overfladen, indvendig ses
i den graahvide Frøhvide en hvid, krummet
Kim.
Strandkaal er en Slægt af de korsblomstre-
des Familie, af hvilken Art, almindelig
Strandkaal, Crambe maritim a, er
ret almindelig vildtvoksende i Strandsandet
ved Europas Kyster og ogsaa dyrkes paa man-
ge Steder. Det er en stor, kraftig, 30;—60 cm
høj, blaagraa Plante med en glat og kødfuld
Stængel og med aflange eller rundagtige, bug-
tet lappede Blade, saaledes at hele Planten
faar et kaallignende Udseende. Blomsterne er
hvide, og Frugterne næsten kugleformede og
temmelig store. Ved Dyrkningen bedækkes de
unge Skud med omvendte Urtepotter eller
Straahylstre, saaledes at de bleges, hvorefter
de spises paa samme Maade som Asparges.
De kan allerede benyttes i Februar og Marts.
Af en anden Art, Crambe tartaric a, der
bliver indtil 1 m høj, og som vokser i Måhren
og Ungarn, benyttes den kødfulde og søde Rod
ligesom de unge Skud til Salat eller Gemyse.
Strandløg (Meerzwiebel; Squill;
Squille: Bulbus Scillæ), er Løget af
Urginia maritima, en ved Middelhavets
Kyster, i Portugal og paa de kanariske Øer
voksende Urt af Liljefamilien, der optræder
med mørkerøde, hvide eller rosafarvede Løg-
skæl, en Forskel, der antages at bero paa
Jordbundens Beskaffenhed. De i Handelen
gaaende hele, friske Strandløg, B. S. r e c ens,
har røde Skæl og anvendes især som Rotte-
gift; de er hoved- eller pæreformede, vejer
indtil 2,5 kg pg har et Tværmaal af indtil 30
cm; paa den temmelig korte, kegleformede
Akse, Løgka^en, sidder talrige Løgskæl, der
vderst er tynde, hindeagtige, længere inde
tykke, slimede og saftige. Denne Vare udføres
især fra Calabrien. De opbevares bedst i en
mørk, kølig Kælder, lagte i fugtigt Sand. Fra
Grækenland og navnlig fra Maltha udføres en i
Medicinen anvendt Droge, der er officinel, og
som bestaar af de mellemste Løgskæl af de
hvide Strandløg, som, efter at være skaarne i
Tværskiyer, tørres i Solen, hvorved de mister
80 % i Vægt. I Handelsvaren træffer man
ofte Stykker af Løgkagen, hvilke bør frapilles
f&r Brugen, da Farmakopéerne kun tillader An-
'vendelse af seIV"e Skællene. Disse er hvidgule,
hornagtige, noget gennemsigtige, uden frem-
trædende Lugt.og-ftf kyålmende, slimet, bitter-
,skarp. Småg.y £)e tiltrækker let Fugtighed og
bliver bløde og. bøjelige og er i denne Tilstand
lidet HoTctbare. De indeholders % Kalciumoxalat
(i en ved 100° tørret Droge), der findes i kry-
stallinske Ansamlinger, ofte synlige ved Hjælp
al Lupe. Desuden findes S c i 11 i p i k r i n, et
hvidt, amorft, bittert Stof, opløseligt i Vand,
S c i 11 i t o x i n. amorft, lysebrunt, opløseligt i
Alkohol, uopløseligt i Æter, S c i 11 i n, lyse-
gule, i Vand og Alkohol opløselige Krystaller,
S c i 11 a i n3 et Glykosid, der med Saltsyre
spaltes i Sukker og et harpiksagtigt Legeme,
samt et farveløst, amorft Kulhydrat, S i n i-
strin, der er til Stede i meget vekslende
Mængder, fra 2—20 %. De nævnte Stoffer er
i størst Mængde til Stede i Strandløg, der nø-
stes om Efteraaret, og disse foretrækkes der-
for til medicinsk Brug; Foraarsdrogen er der-
imod rig paa Sukker (indtil 22 %) og benyttes
derfor enkelte Steder navnlig i Grækenland,
til Soiritusfabrikation. Strandløg virker eks-
pektorerende og*urindrivende og anvendes i
Form af Strandløgeddike, Acetum
S c i 11 æ, fremstillet ved Koldblødning med
Eddike, og den deraf fremstillede Sir an a-
løghonning. Oxymel Scill æ.. Strand-
løg maa være omhyggelig udtørrede, inden a