Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Strandmalurt 913 Strofantusfrø kommes i Beholderen, og denne bør være af Metal eller Glas og holdes godt tillukket. Strandmalurt. Artemisia maritim a, er en ved Nord- og Mellemeurooas Kyster, især paa Lerbund voksende, fleraarig, kurve- blomstret Urt, der anvendes i Medicinen som Middel mod Indvoldsorm. Officinelle er de blomstrende Plantetoppe, Herb a Absin- thii maritim i, der indsamles i August— September. De hvidlig graa- filtede Blade er 2—3 Gange fjersnitdelte med smalle, linie- formede, butte Afsnit. Blom- sterkurvene er æg- eller val- seformede: Kurvdækbladene er omvendt ægformede, de yderste kortere end de indre. Blomsterne er alle tvekøn- nede med rørformede, rød- liggule Kroner. Blomster- lejet er nøgent. Drogen in- deholder Santonin, Bitterstof o? æterisk Olie. Strass er en Slags meget blyholdigt Glas, der benyt- tes til Fremstilling af falske Ædelsten. Dets Lysbryd- ningsævne er omtrent lige saa stor som Diamantens, men Haardheden er betyde- lig ringere, saaledes at de slebne Flader hurtigt ridses, slides og mister deres Glans. I ufarvet Tilstand benyttes det til Efterligning af Dia- mant; kunstig Topas farves navnlig med Guld, Rubin med Mangan og Guld, Smaragd med Kobber og Krom og Safir med Smalte. Strazza se Silke. Strenge se S trænge. Strie er den norske Be- nævnelse for grove Tøjer af Hør eller sædvanlig af Hamp. Striegauerjord er en gul Okker, der benyttes som Malerfarve. Strikkede Varer se Tri- kotage. Strobilus er den latinske Betegnelse for en koglelig- nende Frugtstand. Strofantin se Strofan- tusfrø. Strofantusfrø (Strofantussamen; Strofantusseed; Semence de Stro- phantus; Semen Strophanti), er de i Medicinen ved Hiærtesygdomme anvendte, giftige Frø af flere til Familien A p o c y n a- ceæ hørende Arter af Slægten Strophan- tus; af disse har 2 Arter været officinelle i Farmakopéerne,, nemlig Strophantus hispi du s i Vestafrika (Sierra leone) og S t r. k o m b e i den tropiske Del af Østafrika. Begge er klatrende Buskvækster med store, eliDtiske Blade os klasestillede Blomster, hvis livlig farvede Kronblade er traadformet forlængede; Frugten bestaar som hos alle Strofantusarter af 2 Bælgkapsler, der hos hi so i du s er graabrune, lidt violetagtige og hvidplettede, haarde og glatte og hos S. kombe mørkebrune og mindre haarde og Klatte; de indeholder talrige ved Grunden Meyers Vareleksikon. stærkt behaarede Frø, der i Spidserne er for- synede med et ejendommeligt Frøsprednings- aprørat: en indtil 10 cm lang, traadformet Stilk med en Dusk af til alle Sider udstraa- lende hvide, silkeagtige Haar. De i Handelen gaaende Frø er dog altid befriede for disse Haardannelser og bestaar af de indtil 15 mm lange og 5 mm brede, flade, lancet- eller ten- formede, skøre Frø, der er beklædte med fine tiltrykte, atlasglinsende brune (hispidus) eller grønlige (kombe) Haar; naar Farven er gullig eller hvidlig, er Drogen ældre og derfor min- dre god, eller den stammer fra andre Arter end de nævnte. Frøhviden er tynd hindeagtix og omgiver Kimen, der er ret og bærer flade, rent hvide, netaarede Kimblade og en opad- rettet Kimrod. Frøene af de nævnte 2 Arter udmærker sig ved en meget karakteristisk Re- aktion: anbringes Snit af Frøene i Svovlsyre, saa antager Snitfladerne meget snart en inten- siv grøn Farve, der efterhaanden bliver blaa- lig og til Slut slaar over i rødt, og det synes, som om kun disse 2 Slags Frø forholder sig saaledes, hvoraf dog ingenlunde følger, at de andre Strofantusfrø altid maa betegnes som værende værdiløse; mange af dem anvendes i deres Hjemstavn som paalidelig Pilegift, men Frø, der viser Reaktionen, vil man dog hidtil 58