Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Stromeyerit 914 Strontium med Rette have foretrukket paa Apotekerne, da Kendskabet til deres farmakognostiske og kemiske Natur har været relativt godt, og da det med Sikkerhed vides, at der mellem de i denne Henseende ikke prøveholdige Frø findes ganske uvirksomme Varer. Absolut sikre ana- tomiske Skelnemærker melle de officinelle og ikke officinelle Frø findes ikke. Foruden Svovl- svrereaktionen er følgende Kendetegn de vig- tigste: Manglen eller Tilstedeværelsen af Oxalatkrystaller i Frøskaller^ Frøhviden og i Kimen, Épidermiscellernes Form og Fortyk- kelse og Behaaringen, men med fuld Sikker- Fig. 407. Frø af 3 Strofantusarter. A af S. hispidus, B af S komba, C af S. gratus. C. V2 nat. Størr. hed kan ingen af de 2 officinelle Frøsorter be- stemmes, og der synes i de senere Aar sjæld- nere og sjældnere at gaa rene, ublandede Va- ler i Handelen (især af kombe) og den af Læ- gerne undertiden bemærkede mangelfulde Virkning hos Strofantusøræparaterne beror formentlig herpaa. Ikke officinelle men af sik- ker og paalidelig medicinsk Virkning er de, tidligere under Navnet »Strophantus glabre du Glabon«, gaaende Frø, der hidrører fra S t r o- phantus gratus, en i Vestafrikas Urskove enkeltvis optrædende høj Lian. Dens Frø er nøgne og glatte (med Lupe kan dog ses enkelte korte Haar), bredt ténformede, lidt afstum- pede ved Basis, skarøtkantede, næsten vin- gede i Randene og af en meget karakteristisk lys gulbrun Farve; ved Behandling med Svovl- syre farves Tværsnittet meget hurtigt rødligt eller rosa, bliver derpaa mørkere og sluttelig violet. Disse Frø er ved første Øjekast, uden forudgaaende anatomiske eller kemiske Un- dersøgelser, lette at skelne fra alle andre hid- til undersøgte Strofantusfrø. Den overordentlig bitre Smag hos Strofan- tusfrø skyldes et Indhold af det giftige Glyko- sid Strofantin, der er til Stede i meget vekslende Mængder, fra lidt over 1 til hen- imod 4 %. Det af S. hispidus fremstillede Glykosid er amorft og af ikke helt paalidelig Virkning, hvorimod det af Kombefrøene vund- ne er krystallinsk og sikkert virkende; det bestaar af farveløse, ved 167° smeltende Kry- staller, hvis vandige Opløsning i ringe Grad drejer det polariserede Lys til højre og farves grøn ved Tilsætning af Svovlsyre. Det er tungt opløseligt i Alkohol og næsten uopløse- ligt i Æter. Kloroform, Benzol og Kulstofsul- ficL I de fleste Strofantusfrø findes desuden et andet, ligeledes giftigt Glykosid, Pseudo- Strofantin. der smelter ved 179° og op- løses let i Alkohol ok Vand. Af Strophan- tus gratus er fremstillet et ved 187—1880 smeltende krystallinsk Glykosid, Gratus- Strofantin. der farves rødt ved koncen- treret Svovlsyre, men naar man hertil sætter Vand, slaar Farven over i grønt samtidig med, at der udskilles grønlig-hvide Fnug; det er opløseligt i Alkohol, Amylalkohol og i 100 Dele Vand, næsten uopløseligt i Æter, Kloroform og Eddikeæter. — Foruden Glykosiderne inde- holder Frøene-20—25 % fed Olie samt Trigo- nellin og Cholin. Frøene benyttes oftest i Form af en Tinktur, Tin c tur a Strophanti, fremstillet ved Udtrækning med Alkohol af de med Æter eller Petroleumsæter affedtede, groft pulveri- serede Frø, der gaar i Handelen under Navnet Semen Strophanti deoleatum, en Vare, der ofte fremstilles af mindre gode Frø, blandede med gode og strofantinholdige, saa- ledes at Svovlsyrereaktionen kan holdes. Som Forfalskning er forekommet Frøene af Kik- si a africana; de er mørkebrune, tilspid- sede i be?2;e Ender, snoede og kantede og har foldede Kimblade. Tilstedeværelsen af disse Frø i Pulveret er vanskelig at paavise. Som Modgift ved Strofantusforgiftninger vir- ker et i den afrikanske Plante Adansonia d i g i t a t a indeholdt Alkaloid, Adansonin. Stromeyerit, Kobbers ølvglan s, er et Mineral,'der staar Kobberglans nær, men som indeholder baade Kupro- og Sølvsulfid. Det forekommer i Sibirien, Schlesien o. a. St. og benyttes til Indvinding af Sølv. Strontian se Strontium. Strontiangult. Strontiumkromat, er en gul Farve, der i Egenskaber forholder sig Kanske som Barvtgult (s. d.). Strontianit, naturligt forekommende Stron- tiumkarbonat, er et Mineral af hvid, gullig eller grønlis: Farve eller ogsaa farveløst, gen- nemskinnende til gennemsigtigt og med Glas- dans. Krystalformen er rhombisk ligesom hos Aragonit, det tilsvarende Kalksalt; Krystal- lerne er ofte naaleformede eller stænglede. Ophedet i en Flamme smelter Strontianit i Kanterne og tarver Flammen purpurrød. Den opløses let i Saltsyre. Den fandtes først ved Strontian i Skotland og forekommer ligeledes i Sachsen, Schlesien o. fl. St. Strontianit an- vendes til Fremstilling af Strontian, Stron- tiumsalte og ved Udvindingen af Sukker ar Melase. Kunstig fremstilles Strontiumkarbo- nat især af Cølestin (s. d.) ved Smeltning med Natriumkarbonat og Udludning af det derved dannede Natriumsulfat. Det danner da et me- sret. fint, hvidt Pulver, der benyttes som Stron- tianit og som Bestanddel af kosmetiske At- haaringsmidler. Strontium er et Metal, der hører til de al- kaliske Jordarters Metaller, og som forekorn- mer i mindre Mængder sammen med Kalk i Aragonit og Kalkspat samt som selvstændig Mineral, C o e 1 e s t i n, Strontiumsulfat, og som Strontianit, Strontiumkarbonat. Selve Metallet oxyderer sig langosmt ved Berøring med Luft og Vand og danner flere Oxyder, blandt hvilke kan nævnes Strontium-