Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Strontium Carbonicum 915 Strækmetal oxyd eller Strontian. Selve Metallet fin- der ingen Anvendelse, hvorimod nogle af dets Forbindelser, navnlig Nitratet og Klori- det, benyttes i Fyrværkeriet, idet de har den Egenskab at farve Flammen intensiv rød. 1 Tekniken anvendes Strontian, som til dette Brug fremstilles enten af Strontianit eller af Coelestin, til Udvinding af Sukker af Melasse. Strontium Carbonicum = Strontium- karbonat. ■— S. chloratum = S tr on- t; u m k 1 o r i d. — S. lacticum = S tro li- tium! a k t a t. -—- S. nitricum = S t r o n- t i u m n i t r a t. — S. sulfuricum = Stron- t i u m s u l f a t. Strontiumbromid, Bromstrontium, Bro- ns etum stronticum. Strontium bro- ma t u m, er en Forbindelse af Brom og Me- tallet Strontium, der anvendes som beroli- gende Middel og fremstilles ved Opløsning af Strontiumkarbonat i Brombrinte, hvorefter det ved Inddampning udskiller sig i lange, naaleformede Krystaller, der indeholder Vand, hvilket kan afgives ved Ophedning; det vand- fri Salt danner et hvidt Pulver. Strontiumkarbonat se Strontianit. Strontiumklorid. Klorstrontium, Chlo- retum stronticum, Strontium chlo- ratum, er en Forbindelse af Klor og Metallet Strontium, der danner farveløse, vandholdige Krystaller eller et vandfrit, hvidt, hygrosko- pisk Pulver; i begge Former er det let op- løseligt i Vand og tungt opløseligt i Alkohol, og benyttes i Pyrotekniken. Paa samme Maade benyttes Strontiumklorat, Chloras stronticus., Strontium chloricum. Strontiumlaktat. Mælkesurt Strontian, Lactas stronticus, Strontium lac- ticum, er et hvidt, kornet-krystallinsk Pul- ver, indeholdende 3 Molekyler Vand, opløse- ligt i Vand og Alkohol. Det benyttes i Medi- cinen mod Nyrebetændelse, hvorved det hur- tig fremkalder Formindskelse af Urinens Æg- gehvideindhold. Strontiumnitrat. Salpetersurt Stron- tian, Nit ras stronticus, Strontium nitricum. fremstilles ved Opløsning af Strontianit i fortyndet Salpetersyre og Ind- dampning af Opløsningen. Det er let opløse- ligt i Vand os; benyttes i Fyrværkeriet til Fremstilling af rød bengalsk Ild, røde Lys- kugler o. 1. og gaar i Handelen dels som hvide, gennemsigtige Krystaller, dels i malet Tilstand som et fint, hvidt Pulver. Strontiumsulfat se C ø 1 e s t i n. Strontiumsulfid, Svovlstrontium, Stron- tium sulfuratum, et hvidliggraat Pulver, der faas ved Glødning af Cølestin med Kul, og som bruges til Fremstilling af Strontium- forbindelser og som Middel til Fjernelse af Haar. Strudsfjer se Fjer. Strusi se Silke. . Stry er den norske Betegnelse for Blaar (s. d.). Strychnos nux vomica se Rævekager. . Stryknin, Sjrvchnina, er et vderst gif- tigt Alkaloid, der tilligemed Brucin forekom- mer i Rævekager og Ignatiusbønner. Det fremstilles ved Udtrækning af udblødte og nntmalede Rævekager med Alkohol. Efter at Alkoholen er bortdampet af Udtrækket, op- tøses Remanensen i Vand, og der tilsættes olycetat i Overskud. Til Filtratet tilledes svovlbrinte for at bundfælde Blyet, og i den frafiltrerede Vædske bundfældes Strykninet ved Tilsætning af Natriumkarbonat, medens det altid til Stede værende Brucin forbliver opløst. Ved Rensning faar man Strykninet som farveløse, rhombiske, søjleformede Kry- staller, der ikke indeholder Vand, og som smel- ter ved 268°. Det er tungt opløseligt i Vand, men meddeler dette en stærk bitter Smag, der endog er tydelig i en Fortynding af 1:700 000. I stærk Svovlsyre opløser det sig uden Farve, i Salpetersyre med gul Farve, og her vil et Spor af Brucinindhold tilkendegive sig ved en kraftig højrød Farve. Med de fleste Syrer danner det neutrale, krystallinske Salte. I Opløsninger af disse fremkalder Garvesyre og Merkurikaliumjodid hvide Bundfald. Fos- formolybdænsyre, Pikrinsyre og Auriklorid sule, Jod-Kaliumjodid brunt Bundfald; Alkali- hydroxyder og Alkalikarbonater bevirker Ud- skilning af krystallinsk Strykninhydrat, uoplø- seligt i Overskud af Fældningsmidlerne. Naar man sætter oxyderende Kemikalier, f. Eks. Kaliumbikromat eller -perinanganat, til en Op- løsning af Saltene eller selve Strykninet i stærk Svovlsyre, fremkommer en blaaviolet, ret hurtig forsvindende Farve. Blandt Saltene er Strykninnitrat, sal- petersurt Stryknin. Nitras s t r y c Ji- ri i c u s, det vigtigste. Det danner farveløse, silkeglinscnde Krystaller, opløselige i 90 Dele koldt og i 3 D. kogende Vand, i 70 D. Alkohol samt i Kloroform, uopløselige i Æter og Kul- stofsulfid; det rene Salt forbrænder fuldstæn- dig uden at efterlade Rest. Kloridet og Sul- fatet er noget lettere opløselige i koldt Vand, medens Bromidet og Jodidet forholder sig omtrent som Nitratet. Stryknin og Strykninsaltene fremkalder i Doser paa over 0,01 g heftige Forgiftnings- anfald, som efter stærke Anfald af Stivkrampe og Aandenød ender med Døden, uden at Be- vidstheden har været ophævet. Ved Forgift- ningstilfælde gaar Behandlingen ud paa saa vidt mulig at fjærne Giften ved Udpumpning eller at omdanne den til uopløselige Forbin- delser ved at indgive garvesyreholdige Drikke samt at modarbejde dejis Virkninger ved Hjælp af Morfin eller Kloral, men nogen ud- præget Modgift kendes ikke. I mindre Doser virker Stryknin stimulerende paa Nervesyste- met, og det anvendes navnlig ved visse For- mer af Synssvækkelse og Lamheder. — Stor Anvendelse har Strykninnitratet som Gift for Rotter, Mus, Ræve og andre skadelige Dyr, men hertil benyttes oftest et urent, brucinhol- digt Salt; Strykninhvede, -rug eller -byg er de paagældende Kornsorter, imprægnerede med Strykninnitrat og farvede med et rødt eller violet Tjærefarvestof; det er de almin- deligste Former, hvorunder det anvendes til Udryddelse af Dyr. — Stryknin er en Be- standdel af talrige Arkana, bl. a. af den ame- rikanske Fellows Sirup. Strækmetal, Staalpladegitter (Streck- metal; Expanded Metal; Métal dé- p 1 o y é), kaldes et Slags Gitterværk af Metal, der fremstilles ved, at der i en Metalplade ved Hjælp af en særlig Maskine skæres en Række Snit, og at der samtidig hermed, idet de Metalstrimler, der grænser op til det nævnte Snit, tvinges nedad omtrent vinkelret mod Pladen, foretages en Strækning af dem, hvor- ved Snittene aabner sig. Selve det færdige Gitter faar derved det samme Udseende, som 58*