Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

H IH Strænge 916 Subudscha de bekendte Papirnet til Juletræer har i ud- spændt Tilstand. Principet ved Fremstillingen ses i Fig. 408. hvor 1 betegner Metalpladen, der er anbragt vandret hvilende paa et Un- derlag, 2, medens det Stempel, 3, der baade frembringer Indsnittene og Strækningen af Strimlerne, bevæger sig op og ned, tæt op til Underlagets Kant. Saadant Strækmetal, der udmærker sig ved sin betydelige Styrke, be- nyttes i de senere Aar dels som Gitter til Ind- hegning, dels os hovedsagelig til Indlægning i Monierarbejder. VT Fig. 408. Fremstilling af Strækmetal. Strænge (Saiten: Strings; Cordes) er elastiske Traade, der i udspændt Tilstand kan sættes saaledes i Svingninger, at de giver Tone og derfor benyttes til forskellige Musik- instrumenter. Man benytter dels Tarmstrænge, der snos af fine Tarme, navnlig Tyndtarmen af Lam, idet Tarmene af Kalv, Hest o. a., der ogsaa undertiden benyttes, staar meget til- bage med Hensvn til Holdbarhed og Klang- fuldhed, dels Metal- og Silkestrænge. Umid- delbart efter Lammenes Slagtning bliver Tar- mene først omhyggeligt rensede ved Skrab- ning, hvorefter de udvaskes med Vand og op- blødes ved Henliggen nogle Dage i Vand, saa- ledes at den vdre og indre Hinde kan afskra- bes. De renses derpaa yderligere ved Vask- ning med Vand, der er gjort svagt alkalisk, hvorefter de i endnu fugtig Tilstand bliver snoede eller spundne paa lignende Maade som Sejlgarn. Efter Snoningen bliver de glattede med Hestehaarsbørster, polerede med Glaspul- ver e. 1. og tilsidst indgnedne med Olie. Alt efter Strængenes Tykkelse sammensnoes de af 2—100 Tarme. Tarmstrænge benyttes hovedsagelig til Strygeinstrumenter, Harpe, Guitar o. 1., medens M e t al s t r æn g e, der næsten udelukkende fremstilles af Staal, navn- lig benyttes til Klaver og Cither. Jo tyndere og jo stærkere udspændt en Stræng er. des højere Tone giver den; for at frembringe dybe Toner uden at behøve at forlænge Strængene for meget, overspinder man sædvanlig de der- til brugelige Strænge; Staalstrænge oversøin- des med temmelig tyk Kobbertraad, Tarm- strænge i Reglen med Sølvtraad, ligesom man ogsaa, navnlig ved Guitar og Cither, som Strænge benytter Silketraade, der er overspundne med Sølv. Til e-Strænge paa Violiner bruges ofte Silkestrænge, Organsin- silke, imprægneret med Husblas o. 1. Til gode Tarmstrænge maa man først og fremmest stille den Fordring, at de er ensartede, helst gennemskinnelige overalt og navnlig lige tyk- ke overalt. Strøblaat se Smalte. Strømel kaldes forskellige fine Pulvere, der benyttes til at strøs paa Brøddej for at hindre, at den klæber fast ved Haanden eller ved nær- liggende Dejklumper. Som Strømel benyttes oftest fint Klid- og Avnemel eller fintmalet Træ. Strømning er den svenske Benævnelse for den lille Østersøsild, som i meget stor Mængde forsendes i saltet og røget Tilstand eller ned- lagt med Krydderier. Strømper se Trikotage. Strøpulver se Heksemel. Stub, E s t o m b e, er en i begge Ender til- spidset Cylinder, fremstillet ved fast Oprul- ning af et Stykke semsgarvet Skind eller af groft, ulimet Papir, der benyttes ved Tegning med Blyant og Trækul til delvis Udviskning af Stregerne. Stuk se Gips. Stumba se Silke. Stumpe se S t o m b e. Stylus, Flertal S t y 1 i, er den latinske Be- tegnelse for Blomsternes Griffel. — S. Maidus = Majsgrifler. Styptica er den latinske Betegnelse for blod- stillende Midler. Stypticin se N a r c o t i n. Styptisk Bomuld, blodstillende Bom- uld, G o s s yp i um styøticum eller G. hæmostaticum, er affedtet Bomuld, der mættes med en Opløsning af Ferriklorid og tørres. Det anvendes som blodstillende Mid- del og maa opbevares tørt og uelukket fra til Be- (s. d.). et fast Styrax jse S t o r a x. Støbeiærn se J æ r n. Stør se Fi sk. Støvgrønt se Kromgrønt. Sub (latinsk = under) benyttes paa forskel- lig Maade i den kemiske Terminologi, saa- ledes til at betegne de lavere Iltningsgrader af forskellige Metaller, Suboxyder, og tegnelse af forskellige basiske Salte. Suber se Kork. Sublimat 1) = Merkuriklorid 2) i Almindelighed Benævnelsen for Stof, der har dannet sig ved Afkøling af Dam- pe. Den Fremgangsmaade, ved hvilken et Su- blimat fremstilles, kaldes Sublimation og adskiller sig kun fra Destillation (s. d.) derved, at Dampene ved deres Afkøling gaar over i fast og ikke i flydende Tilstand, hvilket imid- lertid ofte betinger en betydeligt simplere Konstruktion af de benyttede Apparater end ved Destillation. Sublimation benyttes navn- lig til Rensning af forskellige flygtige Grund- stoffer, som f. Eks. Jod og Svovl, og talrige kemiske Forbindelser, idet disse derved kan skilles fra de ikke-flygtige Urenheder. Succinat, S u c c i n a s, er Betegnelsen for Ravsyrens Salte. Succinimid se R a v s y r e. Succinum, S u c c i n i t, se Rav. Succus er den latinske Betegnelse for Frugt- saft uden Tilsætning af Sukker. S. inspissa- tus = inddampet Frugtsaft (R o b). — S. Cerasi — Kirsebærsaft. — S. Citri — Citronsaft. — S. Juniperi inspissatus — Enebærsaft. — S. Qlycyrrhizæ. S. Liqui- ritiæ = L a k r i s. — S. Mori = Morbær- saft. —■ S. Myrtilli = B 1 a ab æ r s af t S. Rubi idæi = Hindbærsaft. — S. Rud; fructicosi = Brombærsaft. — S. Sambuci = Hyldebærsaft , Subnitras er den latinske Betegnelse for ei basisk Nitrat. — S. bismuthicus = b a s i s k V i s m u t n i t r a t. . , Subsalicylas Bismuthicus = basisk Vistnu - salicylat, se Salicylsyre. Subudscha se Bomuld.