Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Succade 917 Sukker Succade se C i t r o n a t. Sudankaffe er et Kaffesurrogat, der fremstil- les ved Ristning af Frøene af den i det tro- piske Afrika voksende, til Bælgplanterne hø- rende Parkia africana. Frøene spises ogsaa i umoden Tilstand. Af en anden Art Parkia paa Sumatra faas en Slags Gummi, Petegummi, der i Egenskaber staar Gum- mi arabicum nær. Sudankaffe bruges ogsaa som Benævnelse for Mogdadkaffe (s. d.). Sudanrødt se Magdalarødt. Suinter se Lanolin. Sukat se C i t r o n a t. Sukker (Zucker; Sugar; Sucre). Un- der Navnet Sukkerarter sammenfatter man i Kemien en stor Gruppe Stoffer, der forekom- mer meget udbredte i Planteverdenen og i mindre Mængder i Dyreriget, og som alle til- hører den Klasse Stoffer, der kaldes Kulhydra- ter (s. d.). Man inddeler Kulhydraterne i flere Grupper, nemlig: Monosaccharider el- ler Glykoser; Disaccharider eller Saccharoser. Polvsacchariderne o. fl„ saaledes at af de Sukkerarter, der er Genstand for Handel, hører til den første QruDDe Glykose (s. d.) og Fruktose, der sammen med Qlvkosen danner Invert- sukker (s. d.)s medens den Sukkerart, der i Handelen uden videre Tilføjelse betegnes som Sukker, nemlig Rørsukker eller Sac- charose, hører til en anden Gruppe tillige- med f, Eks. Mælkesukker og Maltose. Til den tredje Gruooe endelig hører Stoffer som Stivelse, Dekstrin, Inulin, Gum- mi, Cellulose o. fl. Glykose, Invertsukker og Mælkesukker er nærmere behandlede i særlige Artikler, og her skal derfor kun om- tales Rørsukkeret. Det maa først erindres, at naar man i Han- delen skelner mellem Rørsukker og Roe- sukker, da betegner dette ikke to forskel- lige Sukkerarter, men den samme Sukkerart, udvundet af to forskellige Raastoffer, nemlig den, der i Kemien kaldes Rørsukker, saaledes at det rene Rørsukker og det rene Roesukker altsaa er nøjagtigt et og samme Stof. Rør- sukker er i større eller mindre Mængde meget udbredt i Planteriget. Det dannes i Bladene under Lysets Indvirkning og bringes derfra til andre Organer, hvor det ofte opsamles som Reserveernæringsstof f. Eks. i Sukkerroen; saaledes kan Toppen af en Sukkerroe om Af- tenen efter en Solskinsdag indeholde c. 2 g Rørsukker, hvoraf Halvdelen i Løbet af Natten vandrer over i Roden. Forskellige Græssorter indeholder betydelige Mængder Rørsukker i deres Stængel, saaledes Majs, der kan inde- holde 7—9 % Sukker, Hirse indtil 15 % og Sukkerrør indtil 20 % af Saften. Ogsaa for- skellige Træers Saft er meget sukkerrig. saa- ledes Birkens, Ahornens og forskellige Pal- mers; endvidere findes Rørsukker i Blomster- nes Saft og navnlig i Blomsternes Honning- sruber eller Nektarier og i ikke for stærkt sure Frugter, medens Rørsukkeret i sure Frugter af Saftens Syre omdannes til Invert- sukker. Af Rødder, der indeholder Rørsukker, kan særlig nævnes Sukkerroe, Gulerod og Kraorod. Rørsukker danner farveløse, store, monokli- niske Krystaller, som let opløser sig i VancL noget vanskeligere i Alkohol, og som er fuld- stændig uopløselige i Æter. Da Sukkeropløs- ningens Vægtfylde stiger med Mængden af det opløste Sukker, kan man benytte denne til at bestemme Sukkerindholdet, og der findes til dette Brug beregnet forskellige Tabeller. Et Uddrag af en saadan findes nedenstaaende: Tabel over Sukkeropløsningers Indhold af Sukker og Vægtfylden ved 15 °. 0/0 K o/o bZ> K 0/0 o 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,00000 1,00390 1,00783 1,01178 1,01576 1,01978 1,02382 1,02789 1,03199 1,03611 1,01027 1,04446 1,04868 1,05293 1,05721 1,06152 1.06586 1,07023 1,07464 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 1,07907 1,08354 1,08804 1,09257 1,09713 1,10173 1,10635 1,11101 1,1157) 1,12044 1,12520 1,12999 1,13482 1,13969 1,14458 1,14952 1,15448 1,15949 1,16452 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 1,16960 1,17470 1,17985 1,18503 1,19024 1,19550 1,20079 1,20611 1.21147 1,21687 1,22231 1,22779 1,23330 1,23585 1,24444 1.25007 1,25584 1,26144 1,26718 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 1,27297 1,27879 1.28465 1.29056 1,29650 1,30248 1,30850 1,31457 1,32067 1,32682 1,33301 1,33923 1,34550 1,35182 1,35817 1,36457 1,37101 1,37749 1.88401 Ved Afkølingen af varmt tilberedt, koncen- treret Sukkeropløsning udkrystalliserer Suk- keret meget let, dersom Opløsningen har været ren, men endogsaa smaa Mængder af fremmede Stoffer vanskeliggør eller umuliggør fuldstændigt Krystallisationen, hvilket Forhold spiller en stor Rolle i Fabrikationen, se ndf. under Melasse. Fuldstændig tørt og rent Suk- ker forandrer sig ikke ved Opvarmning til 100°, men ved 160° smelter det og stivner derefter til en glasagtig, amorf Masse, det s. k. By gsukk er. som enten først ved længere Tids Henliggen eller hurtigere igen bliver kry- stallinsk. Opvarmer man noget højere, farver Sukkeret sig gulligt, og den stivnede Masse hedder sig da længere amorf, hvilket Forhold man benytter sig af ved Fremstillingen af Bon- bons. Ved yderligere Opvarmning indtil c. 200 0 bliver Sukkeret brunt, idet det gaar over til Karamel (s. d.), og ved fortsat Opvarmning dannes forskellige Luftarter, sure Dampe og tiæreagtige Stoffer, hvorefter omtrent Vs af Sukkerets Vægt bliver tilbage som Kul, der tilsidst brænder fuldstændigt bort under Luf- tens Adgang. En meget vigtig Egenskab hos Sukkeropløsninger er deres Forhold overfor det polariserede Lys, cl. v. s. Lys, som f. Eks. er gaaet igennem en Krvstal af Kalkspat, og da Opløsningernes s. k. Drejningsævne overfor saadant Lys er afhængig af deres Koncentra- tion. har man kunnet benytte denne Egenskab til ved Hjælp af særlige s. k. Polarisations- apparater at bestemme Sukkermængden i Op- løsninger, der ikke indeholder andre Stoffer, som oaavirker det polariserede Lys paa sam- me Maade. Rørsukkeret omdannes let til for- skellige Glykoser, saaledes allerede.ved læn- gere Tids Kogning med Vand ved almindeligt Tryk, endnu hurtigere naar der samtidig er