Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Sukker 918 Sukker en ringe Mængde af en eller anden Syre til Stede, og der dannes herved den Blanding af Fruktose og Lævulose, der sædvanlig kaldes Invertsukker. Denne s. k. Invertering af Suk- keret finder iøvrigt ogsaa Sted under Paavirk- ning af forskellige Fermenter, saasom den sure Mavesaft, et Ferment, der findes hos Bien, og som bevirker Rørsukkerets Omdannelse i Hon- ningen, samt Fermenter, der findes hos for- skellige Svampe, f. Eks. det af almindelig Gær udviklede Invertin. Hvis man paa en eller anden Maade, f. Eks. ved at berøve Gæren Næringsstoffer, idet man udsaar den i ren Rørsukkeropløsning, berøver den Ævnen til at udskille Invertin, kan den slet ikke forgære Rørsukker. Er der derimod Næringsstoffer til Stede, vil Gæren danne Invertin og derved efterhaanden omdanne Rørsukker til Invert- sukker, og dette er Gæren i Stand til at om- danne til Alkohol og Kulsyre. Af andre kemi- ske Forhold ved Sukkeret, som spiller en Rolle i Praksis, kan nævnes Sukkerets Ævne til at indgaa Forbindelser med forskellige Metaller, hvorved det danner de s. k. S a c c h a r a t e r, et Forhold, hvoraf man benytter sig ved Ud- vinding af Sukker af Melasse, idet saadanne Saccharater kan fremstilles i ren Tilstand og derefter f. Eks. for Baryum- og Strontium- saccharatets Vedkommende kan sønderdeles under Paavirkning af Kulsyre, idet der derved dannes f. Eks. uooløselig Baryumkarbonat og en ren Sukkeropløsning. Da Sukkeret i de Plantesafter, af hvilke det udvindes, er ledsaget af en Del andre Stoffer baade af organisk og af uorganisk Natur, der besværliggør dets Fremstilling i ren Tilstand, kan den fabriksmæssige Fremstilling kun be- tale sig, naar vedkommende Planter indehol- der en rigelig Mængde Sukker, og naar deres Kultur ikke frembyder for store Vanskelig- heder. De Planter, der særlig tilfredsstiller disse Fordringer, er Sukkerrøret og Sukker- roen, men ogsaa af Durra, Sukkerahorn og forskellige Palmer udvindes ikke ubetydelige Mængder Sukker. Fremstillingen af Sukker af Rør og af Roer er, navnlig hvad Udvindingen af Saften angaar, noget forskellig, og de skal derfor her omtales hver for sig. Sukkerrøret, Saccharum offici- na r u m, er en til Græsserne hørende Plante, der fra en grenet, vedet Rodstok udvikler mægtige Straa, som gennemsnitlig er 2—4 m høje, men som ogsaa kan naa indtil 6 m og have en Tykkelse af 4—6 cm. De enkelte Stængelled, der er c. 12—45 cm lange, er ikke som hos mange andre Græsser hule, men in- deholder en svampet Marv, der er Bæreren af Sukkersaften. Bladene ligner almindelige Græsblade, se Fig. 409, og falder efterhaanden af, saaledes at Straaet sædvanlig kun bærer Blade ved sin øverste Ende, hvor det ogsaa bærer den undertiden mere end 1 m lange Blomsterstand. Sukkerrøret, der efterhaanden er udviklet i en Mængde forskellige Varieteter, indeholder 3 Sukkerarter, nemlig: Rørsukker, Glykose og Fruktose, af hvilke de to sidst- nævnte findes i den voksende Del af Planten og i des større Mængde, jo hurtigere Væksten gaar for sig. Siden forsvinder de næsten fuld- stændig. Rørsukkeret' findes derimod kun i yderst ringe Mængde i Plantens voksende Dele, men i større Mængde i de Dele af Plan- ten, der har indstillet deres Længdevækst. Sukkerrøret stammer fra Sydasien, hvor det f. Eks. i Ostindien allerede dyrkedes mere end 1000 Aar før vor Tidsregning. I Aaret 714 bragtes Sukkerrøret af Maurerne til Spanien, ok i den paafølgende Tid opstod der saa vel her som paa Sicilien, Kreta o. fl. St. en blom- strende Kultur af Sukkerrøret, som dog senere er fuldstændig forsvunden igen, naar undtages enkelte Steder i Spanien. Ved Aaret 1420 paa- begyndtes Dyrkning paa de kanariske Øer, og disse forsynede derefter i henved 200 Aar hele Europa med Sukker, indtil Dyrkningen ved Slutningen af det 16. Aarh. paabegvndtes i Fig. 409. Sukkerrør. Den øverste Del af et Straa med Blomsterstanden, kort før Høsten. C. Vs nat. Størr. Vestindien, som derpaa blev næsten eneher- skende paa dette Omraade. Senere har Dyrk- ningen spredt sig baade til den sydlige Del at Nordamerika, til Sydamerika, Afrika (ÆgyP' ten, Mauritius, Réunion, Pangani i Østafrika) oe Australien (Sandwichøerne). Sukkerrørej trives bedst i tropiske og subtropiske Egne, der har en vis Grad af Luftfugtighed, og de kraftigste Kulturer findes derfor i Nærheden af Havet og i Bjergegne. En betydelig Fugtig- hed i Jordbunden er ogsaa nødvendig, navnlig ved Vækstens Begyndelse, medens den senere hen ikke virker gavnligt paa Mængden af Rør" sukker. Ogsaa Jordbundens Beskaffenhed er