Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Te 957 Te Oopak, Richard og Ningeschow. — 5) Oolong er oftest graabrun, men iøvrigt ligner den Congu. — 6) Ca p e r. sort Gun- powder, bestaar af sortebrune eller sorte- graa, runde eller flade, meget haarde, indtil 5 mm store Klumper, en meget daarlig Sort. — 7) Mandarinte bestaar af Kegler eller kantede Stykker af en Valnøds Størrelse ind- rullede i Papir. Den bestaar af temmelig unge Blade, men kortimer sjælden til Europa. C. T e-B o h é, T e-B u h, er en Blanding af Affaldet fra sort, grøn og gul Te og bestaar af grove, oftest ikke sammenrullede, men blot sammenkrympede Blade samt af Stilke, ofte med mange fremmede Indblandinger. D. Gule Sorter. — 1) Gul Oolong. — 2) Gul Mandarin. — 3) Gul Kara- vante. Alle de gule Sorter er lyst gulbrune indtil brungule og bliver efter Udkogning gul- liggrønne, medens sort Te efter Udkogning bliver gullig eller brun, grøn Te efter Udkog- ning xrøn. Foruden som ovenfor nævnt til Fremstilling af Kaffein benyttes Støvet ogsaa blandet med alt muligt Affald til Fremstilling af den s. k. M urstenste, idet Affaldet udsættes for Indvirkning af Vanddampe og derpaa presses i Forme, hvorefter Stykkerne tørres i Luften uden Anvendelse af Varme. Murstensteen ud- føres i betydelig Mængde fra Kina, men for- bruges helt og holdent i selve Asien. Japansk Te. I Japan fremstilles næsten kun grøn Te, navnlig paa Hondo, Kiusiu og Shihoku, medens sort Te kun fremstilles i ringe Mængde og af ringe Kvalitet. Bladene bliver uden nogen Gæring tørrede hurtigt i en Ovn under Omrøring, hvorefter de fineste Sor- ter pulveriseres. . Ostindisk Te faas dels fra Asien, dels Ceylon. Assamteen kommer dels i handelen usorteret, dels sorteret i følgende Kvaliteter: Orangeflowery-Pecco, rlowery-Pecco, Pecco, Broken- p e c c o, Pecco-dust. P e c c o - Sou- chong, Souchong, Broken-tea, C o n- K u og D u s t. — De forskellige Sorter Cey- lon t e slutter sig i Benævnelsen i det hele W de kinesiske Tesorter, nemlig Pecco af lignende Kvalitet som den kinesiske Pecco, Orang e-P e c c o, indeholdende rødlige Blad- dele, P ecco-S o uch on g af grovere Blade, gouchong af endnu grovere Blade og yon gu, den daarligste og billigste Sort af ae groveste, ældste, ofte stærkt rødlige Blade. ~ B r o k e n-t e a, Brudte, er her, som ved de andre Sorter, det frasigtede Affald. Java te. Paa Java sker den første Ind- samling meget omhyggeligt, idet man for sig atplukker de ikke udfoldede Blade (Pecco- K y n e n) og de halvt udfoldede Blade (P e c- c o-Bu rung) samt det fuldt udfoldede 3., 4. og 5 Blad. Af det 4. Blad afknibes dog kun • ni 3’ f°'r ^er udvikle sig en ny Knop i Diadhjørnet. Fremstillingen af den sorte Te er i det væsentlige overensstemmende med uen ovenfor for Ceylons Vedkommende be- skrevne. Af Tesorterne er de vigtigste Bl a n- ao-P ecco, Imperia 1-Pecc o, Orange- H e c c o og Jav a-P ecco, af hvilke sidst- nævnte altid viser to Farver. Souchong bestaar af det 2., 3. og 4. Blad, der er me- get omhyggeligt spindelformet sammenrullede. c o n g u bestaar af ældre Blade, Broken- [ e a af itubrudte, ældre Blade og fejlagtigt af- plukkede, fine Grene. Af de grønne Sorter kan nævnes Hay s an, godt rullede, grønne og graagrønne Cylindre med Brudstykker af Stilke, Stængler og Blade, og Young Hay- s an af ynger Blade uden saadanne Brud- stykker. B r a s i 11 e (San Paolo, Minas de Q e r aes, Ri o og Parana) ligner hoved- sagelig den japanske. R é u n i o n t e er sort, af lignende Kvalitet som Congu. b Fig. 423. Smaablade af fire Rosentyper, a Rosa canina, b R. dumalis, c R. glauca, d R. spinossissima. Ved Aaret 1900 har man paabegyndt Te- dyrkning i Kaukasus, der synes at skulle give gode Resultater. Til Forsendelse nedpakkes Teen i Vi, V2, */«, Vs, Vie og V32 Kister (de 1li med en Vægt af 200 kg), sædvanlig og udven- digt betrukne med bemalet Papir, ofte yder- ligere indpakkede i SfvmaatW, Til Europa kommer dog som Regel hverken ‘/i eller Vs Kister. Teen maa opbevares tæt tillukket paa et tørtAg^kg- A ligt Sted og fjærnt fra /A stærkt lugtende Stoffer. Bedømmelsen af Teen man dels ud fra Udseendet, Indholdet af Stilke o. 1„ dels fra Lugten og Smagen af et paa sædvanlig, men ved Sammen- ligning af forskellige Prøver naturligvis altid paa samme Maade fremstillet Udtræk af Teen, en Prøve, hvortil der fordres aarelang Øvelse. 1 kemisk Henseende udmær- ker Teen sig særlig ved sit Ind- hold af det samme Stof, der væ- sentlig betinger Kaffens Værdi, nemlig Kaffein (Thein), hvis Mængde varierer indenfor tem- melig vide Grænser ved de for- skellige Sorter. Det skal aftage, efterhaanden som Bladene ud- vikler sig, og Mængden varie- rer sædvanlig fra 2 indtil 4,5 % ; endvidere indeholder Te en be- tydelig Mængde Garvesyre og et denne nær beslægtet Garve- stof, Boheasyre, der begge findes i et Teafkog og betinger dettes sammensnærpende Smag, svagt bitre Smag stammer fra Kaffeinet. Ud- trækkes tørrede Teblade med Æter, faas ind- Fig. 424. Blad af Smaabladet Due- urt, Epilobium angustifolium. medens den