Vejledning i Kendskab til Stasbanernes Sporkonstruktioner
Og forskellige tekniske Stationsanlæg
År: 1900
Forlag: J.D. Qvist & Komp (A. Larsen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 38
UDK: 625 14
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3JL
op i Beholderen, maa det pumpes op i denne. Til at drive de
i saadant Øjemed anbragte Pumper benyttes Haandkraft, Vindkraft
eller Dampkraft — det sidste undertiden i Form af saakaldte
Pulsometre, 9: Vandløftningsapparater, der, anbragte i selve Brønden,
paavirkes af Damptryk, direkte tilledet fra et Lokomotiv.
Til Beholderen fører en Tilløbsledning, der udmunder omtrent
i Højde med Beholderens Overkant, et Overfaldsrør, der skal for-
hindre, at Beholderen ved for stærk Tilførsel løber over, samt de
fornødne Afledningsrør tilVandkraner eller, hvor Vandtaarnet ligger
ved Spor, til Udfaldsrør. Disse sidste cre bevægelige om en vand-
ret Aksel, saaledes at de kunne hejses op fra Udløbsstillingen, og
da staa i lodret Stilling langs Taarnets Murflade. Naar de skulle
bruges, sænkes de ned, og naa da med Udløbstuderi hen over den
Aabning, gennem hvilken Tenderen forsynes med Vand. Tilløbs-
ledningen kan være forsynet med en Afspærringshane, der kikkes
ved Hjælp af en Svømmer, naar Vandstanden har naaet en vis be-
stemt Højde. Ledningerne til Vandkraner og Udfaldsrør ere for-
synede med Ventiler, indrettede til at aabne og spærre for Vandet.
For at man let udvendig fra kan se hvormeget Vand, der er
i en Vandbeholder, findes uden paa Vandtaarnet et Bræt med paa-
skrevne Maalangivelser og en Viser, der bevæges af en i Beholderen
værende Svømmer.
For at undgaa at Vandet i Beholderen fryser om Vinteren, er
der anbragt en Forvarmer i Vandtaarnet, endvidere findes der hyppig
i Taarnet en Haandpumpe til Reservebrug ved Oppumpning af
Vand til Beholderen.
Ud for de Steder paa Stationerne, hvor Lokomotiverne skulle
tage Vand, er der ved vedkommende Spor anbragt Vandkraner,
medmindre Vandtagningen kan ske direkte fra Vandtaarnet gennem
Udfaldsrør.
En Vandkran, Fig. 23, bestaar af en lodret Opstander a, Stam-
men, der er forsynet med et drejeligt Topstykke b, til hvilket er
befæstet et Rør c, Udlæggeren, med nedadvendende Udløbsaabning.
Udlæggerrøret er anbragt i en passende Højde og har en saadan
Længde, at det, udsvinget til Siden, naar ind over Tenderens Paa-
fyldningsaabning.
Indeni Opstanderen findes et indvendigt Rør d, der forneden er i
Forbindelse med Vandledningen i Jorden og foroven med Udløbs-
røret. Kanalen mellem det udvendige og det indvendige Rør e,
tjener som Røgkanal for en ved Kranens Fod anbragt Kasse /, i
hvilken der i Frostvejr kan fyres for at hindre Tilisning af Kranen,
der i stærkere Kulde desuden bør forsynes med en Halmbeklædning.