Lærebog I Jordarbejde
Til Brug Ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole

14 to Trekanters Højde eller 10 X CF, hvor CF bestemmes som Afstanden fra C til Linien AF, der trækkes parallel med Linien BiD. Har Tværsnittet den i Fig. 5 viste Form, ses let, at man ved en Konstruktion, analog med den førstnævnte, finder A ABE = A ABC -P A ACE = A ABiC -j- A ACEi = 10 X BiEi og A CDE = A ACD -4- A ACE = A ACDi —r- A ACEi = 10 X DiEi. Differensen mellem A ABE og A CDE = lOX BiDi angiver i det paagældende Tværsnit, hvor meget Opfyldingens Areal er større end Udgravningens. Er undtagelsesvis Terrainlinien en brudt Linie, maa man ombytte denne med en enkelt ret Linie, idet man ved den fra. geometrisk Tegning bekendte Fremgangsmaade forvandler Fi- guren til en Firkant som de ovenfor nævnte under Benyttelse af, at Trekanter med lige store Grundlinier og lige store Højder ere lige store. Fig. 6 viser et Eksempel paa en saadan For- vandling. Ere Tværsnittene parallele, beregnes som oftest den Paa- fyldning eller Udgravning, der ligger mellem to Tværsnit, ved at multiplicere den halve Sum af Tværsnitsarealerne Ti og Ta med Afstanden 1 mellem de to Profiler, altsaa ved Hjælp af Formlen: Vi = I 1 (Ti 4- Ta) Naar Tværsnittene skære Terrainet efter vandrette Linier, beregnes den mellem 2 Tværsnit liggende Paafyldning eller Udgravning undertiden ved at multiplicere Afstanden 1 mellem Tværsnittene med Arealet af det Tværsnit, hvis Højde er Middel- tallet af de to Tværsnits Højder. Sættes Arealet af dette Snit, der ligger midt imellem Endetværsnittene, — M, bliver den beregnede Jordmasses Rumfang Va = 1 M. Den Fejl, der begaas ved at anvende en af de-her an- givne Fremgangsmaader til Jordberegningen, kan let bestemmes i det Tilfælde, at Terrainoverfladen er et Plan. Det Jord-